Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Foto: Getty Images Nye undergrupperinger til #Metoo dukker op rundt om i verden i forsøget på at konkretisere den brede debat om seksuel krænkelse af kvinder.

Bevæbnet med hashtags og kampagnevideoer: Kvinder grupperer sig i kampen mod hverdagssexisme

Seksuelle krænkelser, chikane og uønskede befamlinger har fået kvinder verden over til at gå i protest under hashtagget #Metoo. Men #Metoo dækker over en bred skare af seksuel chikane og overgreb, og i den seneste tid er der dukket flere undergrupperinger frem, der forsøger at gøre debatten mere nuanceret og konkret. ALT.dk har skabt overblik over nogle af de største sager.

Sjofle bemærkninger, klap i numsen eller stødende beskeder.

Med #Metoo som startskud har kvinder verden over allieret sig i kampen mod seksuelle krænkelser og uønskede befamlinger i offentligheden.

Men hvor kampen før har været udkæmpet i én stor arena, ser vi nu en tendens til, at kvinder grupperer sig for at udkæmpe de kampe, der foregår i det små.

Det fastslår Bjarke Oxlund, teamleder for køn og ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.

– Hvis man skal være kritisk overfor #Metoo, så er problemet, at det handler om alt eller intet. De fleste af os er nok enige om, at en lummer bemærkning ikke er det samme som en fuldbyrdet voldtægt, men med #Metoo kan der være en tendens til, at alt samles under ét, siger han og fortsætter så:

– Det, der så sker nu, er, at der samles de her undergrupperinger. At fx kvindelige sportsjournalister er udsat for en masse bras, og så tager de kampen dér, hvor det betyder noget. Der var et behov for, at #Metoo skulle få et nicheudtryk. Derfor vil vi se en hærskare af underhashtags komme frem, hvor man måske også i højere grad deler med dem, der er relevante at dele med, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Status på ligestilling: ’Man kan godt tænke: Hold da kæft, er der ikke sket mere’

LÆS OGSÅ: Tusinde klap i røven senere: Få ovebrlikket over de mest markante #MeToo-begivenheder her

Blandt disse er hashtags som #Letherwork, hvor kvindelige, brasilianske sportsjournalister er gået sammen i protest mod sexchikane, og #Tellit, hvor latinamerikanske kvinder kæmper mod vold, blusset frem på de sociale medier den seneste tid.

Og for ganske nyligt spredte hashtagget #MeTwo, et tysk tiltag, der læner sig op ad #Metoo, men som handler om dagligdagsracisme, sig som en steppebrand på sociale medier.

Dertil kommer kampagnevideoer, slogans og hjemmesider, der alle opfordrer kvinder til at dele deres historier.

Noget, vi kun kommer til at se mere af, spår Bjarke Oxlund.

– Jeg tror, at vi må forvente at se mere og mere af den her slags på de sociale medier, fordi det også er et sted, hvor den enkelte kan have følelsen af selv at være mere i kontrol og i kontrol med sin historie også, siger han.

Revolution i sociale miljøer

Og der er god grund til, at historierne er væltet frem, siden #Metoo satte seksuelle krænkelser på dagsordenen i november sidste år.

Det er nemlig tæt på umuligt at få dømt gerningsmændene, hvis man går den juridiske vej, fordi bevisbyrden oftest er mangelfuld og i øvrigt tilfalder offeret, fastslår teamlederen. Vejen gennem et retssystem er desuden lang og opslidende, hvilket også gælder, når sagen køres på arbejdspladsen.

Derfor bliver revolutionen nødt til at ske i de sociale miljøer – og meget gerne med de konkrete nichetiltag, som vi ser tage fart verden over, forklarer Bjarke Oxlund.

Og lige netop her er medier som Facebook, Instagram og Twitter afgørende.

– Nu har vi alle håndholdte kameraer i lommen, og derfor er den billedmæssige dokumentation i mange tilfælde ikke ret langt væk. Det betyder, at vi har optagelser af de her overgreb i højere grad end nogensinde før. Og det er noget, der kortslutter og skaber en genvej i stedet for, at offeret skal kaste sig ud i en lang sag, som hun føler, at hun formentlig vil ende med at tabe. Man kan få sanktioneret den, der gjorde det, gennem en offentliggørelse, forklarer teamlederen og tilføjer derefter et forbehold:

– Anskuet ud fra et spørgsmål om retssikkerhed, er processen naturligvis ikke helt ideel. Alligevel må vi forvente at flere fremover vil blive hængt offentligt til tørre på de sociale medier, fordi det er så effektivt, når billeder og videoer går viralt.

LÆS OGSÅ: Seksuelle krænkelser og undertrykkelse: Her er de farligste byer for kvinder

Kortere vej til et nej

Men selvom fortællinger om alt fra alvorlige overgreb i Hollywood til hverdagshistorier om krænkelser på arbejdspladser og i offentlige rum har set dagens lys det seneste år med #Metoo, er træerne endnu ikke vokset ind i himlen.

Nye stemmer melder sig hver dag ind i debatten på sider som Everyday Sexism Project, og der synes stadig at være et stort behov for, at kvinder formerer sig i de førnævnte undergrupper. Således viser en ny rapport fra SDU, at næsten 10 procent af alle danske kvinder har oplevet ikke-fysiske seksuelle krænkelser inden for det seneste år.

Langt de fleste har oplevet det flere gange.

Men selvom der stadig er lang vej endnu, er det vigtigste skridt taget, mener Bjarke Oxlund.

– Bevidstheden har nu indlejret sig, så det ikke længere er et spørgsmål om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at sige fra i krænkelsessituationer. Jeg tror, at hele mobiliseringen i forhold til #Metoo gør, at der kommer til at være kortere vej hen til at sige nej. Det er ikke muligt på samme måde for mænd at feje lumre ting ind under tæppet med henvisning til humor og sjov omgangstone, fordi #Metoo-bølgen har gjort, at der er færre muligheder for undskyldninger, fastslår han.

Alligevel synes grænserne at være lige så forskellige, som vi er kvinder. Hvad der kan opfattes som upassende hos den ene, kan løbe henover hovedet på den anden. Og debatten i medierne det seneste år har vist, at det er særdeles vanskeligt at lave regler, der gør alle tilfredse.

Kan man finde en løsning, der passer alle, tror du?

– Nej, det kan man ikke. Vi kan ikke komme problemet til livs i den forstand, at vi kan garantere, at der aldrig er nogen, der vil føle sig krænket igen. Men vi kan nå dertil, hvor rigtig mange mænd bliver opmærksomme på, om de overskrider andres grænser, og at kvinder bliver gode til at sige fra. Og ikke mindst at vi alle sammen bliver gode til at sige fra, når vi er vidner til, at andre bliver krænket. Hvis #Metoo og de her nichetiltag kan hjælpe med det, så er vi nået utroligt langt. For så stortrives problemet ikke i en tavshedskultur, fastslår Bjarke Oxlund.

Læs med herunder, hvor vi har skabt overblik over nogle af de undergrupperinger, der har skabt størst røre på sociale medier det seneste års tid.   

#Letherwork: Brasilianske journalister gør modstand

Foto: Screenshot/Youtube

Kvindelige sportsjournalister i Brasilien har fået nok af offentlig chikane under liveudsendelser, der er resulteret i alt fra kys og befamlinger til voldtægtstrusler og beskeder, der er langt over grænsen.

Således har 52 reportere nu samlet sig om en kampagnevideo, der skal forsøge at videregive ét klart budskab: Vis respekt.

Et budskab, journalisterne har valgt at understøtte med hashtagget #DeixaElaTrabalhar, der på engelsk kan oversættes til #Letherwork, og som har ramt sociale medier verden over. Det skriver BBC.

Til BuzzFeed har Bibiana Bolson, en reporter fra ESPN, udtalt, at overgreb mod kvindelige sportsjournalister er alt for almindeligt i Brasilien, hvilket fik kvinderne til at samle sig gennem en gruppebesked i WhatsApp.

– Vi fandt ud af, at de fleste af os kunne fortælle de samme historier. Hver eneste dag skal vi håndtere vittighederne, kommentarerne, selv de beslutninger, der ikke tager udgangspunkt i meritokrati, men i en smule sexisme. Det er vigtigt, at vi føler os trygge på stadions, at vi arbejder med fansenes støtte, og det vil vi have mere juridisk støtte til, siger hun.

Særligt ved dette års VM var journalisterne trætte af de uønskede tilnærmelser.

Midt under en live-udsendelse efter VM-kampen mellem Japan og Senegal i Rusland, blev den brasilianske sportsjournalist Julia Guimarães eksempelvis afbrudt af en fan, der forsøgte at kysse hende på kinden.

Journalisten afveg hurtigt den uventede henvendelse, og bad ham prompte om aldrig at opføre sig sådan mod en kvinde igen.

– Gør det aldrig igen. Jeg har ikke tilladt, at du måtte gøre det. Det er ikke høfligt, det er ikke okay. Gør det aldrig mod en kvinde, okay?! Respekt, siger hun i klippet, der gik viralt i juni måned.

Fransk gadechikane: Kvinde starter website mod cat-calling

Foto: Youtube

22-årige Marie Laguerre passerede i starten af august en mand foran en fortovscafé i Paris. Manden råber et par ord efter den unge kvinde, der er iført en kort, rød kjole. Ifølge hendes eget udsagn kan tilråbene bedst beskrives som frække lyde, kommentarer og fløjt, der får hende til at dreje hovedet og råbe ”hold kæft”.

Det får manden til at fare op i det røde felt. Han samler et askebæger op og kaster det mod Marie Laguerre, og går derefter målrettet over mod hende, inden han slår hende med en knytnæve i ansigtet.

Efterfølgende har den 22-årige studerende lagt overvågningsvideoen på YouTube, hvorunder hun på fransk har skrevet følgende:

– Jeg tolererer ikke denne form for adfærd. Jeg kan ikke holde op, og vi må ikke holde op (…) Chikane sker hver dag. Disse mænd tror, at alt er tilladt på gaden, at de har lov til at ydmyge os, og de bryder sig ikke om, når vi føler os krænket. Det er uacceptabelt. Det er på tide at stoppe denne form for adfærd.

Den franske ligestillingsminister, Marlène Schiappa, der i maj overtalte Nationalforsamlingen til at vedtage en lov om bødestraf ved chikane i det offentlige rum, har efterfølgende udtalt, at hun er forarget, men ikke overrasket over overfaldet. Det skriver The Guardian.

Det er i skrivende stund ikke lykkedes at identificere manden bag overgrebet, der således endnu ikke er blevet holdt ansvarlig for sine handlinger.

Efter overfaldet har Marie Laguerre startet en hjemmeside, hvor hun opfordrer andre til at dele deres historier om seksuelle krænkelser i det offentlige rum. Sitet er anonymt og giver kvinder mulighed for at fortælle deres historie frit.

#Cuentalo: Latinamerikanske kvinder står sammen mod femicide

Fem mænd blev i starten af maj frifundet for alvorlige voldtægter i Pamplona i Spanien, og blot to uger senere begyndte et nyt hashtag at sprede sig på de sociale medier: #Cuentalo, der kan oversættes til #Tellit.

Det skriver det spanske medie El País.

Med hashtagget forsøgte hundredtusindvis af spanske og latinamerikanske kvinder at fordømme den voldsomme kvindevold, der hærger deres regioner og køn i en grad, der overstiger langt størstedelen af verden.

Hver dag er omtrent 12 latinamerikanske kvinder nemlig ofre for alvorlig vold, viser tal fra FNs Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien.

– En aften ville min eksmand have sex, selvom jeg ikke ønskede det. For at undgå at blive voldtaget låste jeg mig selv ude på altanen og brugte hele natten der, uden at mine børn opdagede det, skriver en kvinde på Twitter  efterfulgt af hashtagget #cuentalo. Og historien er langt fra den eneste, der følger i kølvandet.

Uden tavshedspligt: Kvindelige læger gør op med sexisme

Selv den danske lægebranche kan ikke se sig fri for seksuelle tilnærmelser.

Således kunne en gruppe kvindelige læger og studerende i januar 2018 søsætte kampagnen 'Uden Tavshedspligt' i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark.

Som led i kampagnen har en lang række læger og studerende delt deres historier om alt fra seksuelle krænkelser til uønskede kys og ekskludering fra forskningsprojekter efter at have afvist overlægers tilnærmelser.

– Metoo skal ikke bare blive et hashtag. Vi skal have det ud over skærmen og de sociale medier og ind på arbejdspladserne og i hverdagen, så det faktisk gør en reel forskel for folk, og der kommer en debat, der sætter fokus på det, har talsperson Frederikke Madsen udtalt til DR.

Metoo-mosaik: Danske skuespillere fortæller vores historier

I april 2018 gik 100 danske skuespillere sammen om at fortælle historier om krænkelser og overgreb på arbejdspladsen fra helt almindelige kvinder og mænd.

Projektet udmundede sig i 100 små videoer, hvor skuespillere som Olivia Joof, Ghita Nørby, Claes Bang og Mia Lyhne genfortæller anonymiserede historier om sexisme og seksuelle magtudøvelser på arbejdspladsen.

Den danske filmproducent Meta Louise Foldager Sørensen står bag projektet, og hendes mål er at sætte fokus på, at #Metoo ikke blot er et problem i filmbranchen. 

– Vi håber, at andre vil kunne se, at dette ikke er noget forkælet piveri, at det ikke er enkeltsager, at det ikke er småting, men at alle #Metoo-historierne er brikker i en større mosaik, som samlet set tegner et billede af en kultur, vi faktisk ikke var klar over, at vi selv var en del af. Og som vi gerne vil ændre, lyder det fra filmproducenten i en pressemeddelelse.

Overgreb på Distortion: Danske kendisser har fået nok

Også i Danmark siger helt almindelige kvinder fra overfor uønskede overgreb på offentlig gade. Under gadefestivalen Distortion i København fik den danske sangerinde, skuespiller og tv-vært Louise Hart f.eks. lidt mere, end hun bad om. Mens hun filmer festlighederne, stikker en mand pludselig armen frem og tager sangerinden i skridtet.

Louise Hart reagerer hurtigt, fejer hans hånd væk og drejer kameraet hen på manden, der svarer igen med en fuck-finger.

Siden har hun delt videoen på sin Facebook-profil, hvor den har høstet 92 delinger og 91 kommentarer fra forargede mænd og kvinder. Og det er langt fra det eneste eksempel af sin slags.

Årgang-0-pigen Rachel Ellebye kunne også melde om ubehagelige overgreb under festlighederne i de københavnske gader. På sin blog skriver hun blandt andet følgende:

– Min første grænse blev overskredet, da en gruppe fyre kom over og spurgte om billede. Mens de er i gang med at tage billedet med mig, begynder en af fyrene at tage mig på brystet. Det var møg ubehageligt, og det var med vilje. Ikke bare "et uheld". Hvorfor tænker sådan nogle mennesker, at man bare kan tage andre folk på brystet eller lign., når de ikke har nogen grund til det, spørger hun i opslaget, hvor hun også fortæller, at mænd prøvede at kysse hende.

#MeTwo: Fra seksuelle overgreb til hverdagsracisme

Mens den sociale bevægelse #Metoo handler om seksuelle overgreb, har en søsterbevægelse om hverdagsracisme manifesteret sig i Tyskland: #MeTwo.

Under hashtagget deler tyskere med anden etnisk baggrund oplevelser med forskelsbehandling på baggrund af etnicitet og religion.

Et tiltag, der begyndte, da den tyske fodboldstjerne Mesut Özil meddelte, at han stopper på det tyske landshold, fordi han følte sig udsat for racisme og uretfærdig behandling, efter han optrådte på et billede med den tyrkiske præsident.

Bevægelsen, der allerede er blevet brugt af titusinder på det sociale medie Twitter, tager ikke som sådan udgangspunkt i seksuelle krænkelser, men er alligevel med på denne liste, da den er direkte affødt af #Metoo-kampagnen.

– MeTwo vokser sig større. Men for nu vil jeg takke dig af hjertet. Du fortæller dine personlige historier, og det viser, hvad mod er! Ingen skal senere kunne sige: "Vi vidste det ikke." Du fortjener stor respekt! Den offentlige diskurs er begyndt ... Tak til dig, skriver manden bag hashtagget, journalisten Ali Can, på Twitter.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ligestilling, Samfund og #MeToo