Ny forskningsteori: Derfor har vi hår forneden

Gennem tiden har der været mange teorier omkring, hvorfor mennesker har kønsbehåring. I mange år har den dominerende teori lydt på, at hårene skulle have en funktion i forhold til at indkapsle lugt fra kønsdelene. Men professor James Giles, der forsker i menneskets seksualitet ved Roskilde Universitet, tror ikke, at den tolkning holder. Han er på vej med en helt ny teori, der forklarer, hvordan kønshår i virkeligheden handler om at tiltrække opmærksomhed fra mænd:

- Mennesker er de eneste primater, der har kønsbehåring. Vi er også de eneste, der går på to ben. Jeg tror derfor, at ligesom med så mange andre menneskelige træk – som lange ben og langt hår på hovedet – udviklede vi kønsbehåring på grund af vores oprejste stilling. Kønsbehåringen blev udviklet for at drage opmærksomhed til kønsdelene. Selvom kønsbehåring måske har spillet en rolle i forhold til at fange lugte – som mange mener – er synet en meget vigtigere sans for mennesker end lugt.

Den menneskelige næse er ganske enkelt for langt væk fra kønsdelene til, at kønshår som en slags lugtmagnet holder. Kort fortalt mener James Giles, at mennesket først udviklede kønsbehåring for seks millioner år siden, da vi rejste os og begyndte at gå på to ben. Indtil da havde de kvindelige kønsdele været meget synlige, når man så hende bagfra. Men på to ben blev det pludselig sværere at se, hvad der gemte sig forneden. Derfor mener professoren, at kvinder udviklede kønshår for at lede opmærksomheden ned til kønsdelene. De små hår skulle simpelthen få manden til at se på vores kønsdele, så han fik lyst til at parre sig med os.

LÆS OGSÅ: Hvad siger din kønsbehåring om dig?

Mænd har ikke brug for kønshår
Mandens kønsdele hænger som bekendt til frit skue og er ikke så svære at få øje, når han står op. Derfor mener James Giles også, at mandens kønshår ikke tjener noget reelt formål. De har fået hår forneden, fordi kvinder har det. Ligesom med håret på hovedet, som han også mener, er en unødvendig rest fra mandens tid som foster:

- Begge køn starter deres udvikling i livmoderen som kvindelige fostre. For mænd starter udviklingen af testikler, når det mandlige kønshormon udvikles i fostret. Først derefter producerer fostret mandlige kønshormoner, der stopper den kvindelige udvikling. Men på dette tidspunkt er de kvindelige træk som brystvorter – og kønshår vil jeg mene - allerede udviklet. Mandlig kønsbehåring er derfor en rest fra forstrets tidligere udviklingsstadium. Det tjener intet formål, men er forblevet der, da der ikke har været nogen evolutionistisk grund til, at håret skulle forsvinde.

Når håret ryger af
I dag er det efterhånden blevet mere almindeligt, at kvinder barberer dusken af, end lader den blive. Undersøgelser peger på, at stort se alle danske kvinder under 30 lader skraberen tage alt håret. Men har det så en betydning for, hvor attraktiv kvinden er i mandens øjne? Gør glatbarbering kvinder mindre attraktive set ud fra et evolutionistisk udgangspunkt? Ikke nødvendigvis, mener James Giles:

- Mennesket har været nøgent i 99 % af sin evolution. Men i dag har vi tøj på, og tøjet har overtaget kønsbehåringens funktion. Tøj som blondetrusser og stramme bukser er i dag med til at fremhæve kvindens kønsdele på samme måde, som hårene gjorde, da vi var nøgne. Man tiltrækker opmærksomhed til kønsdelene, og samtidig skjuler man dem. Hvis man sammenligner med kulturer, hvor mennesker er mere afklædt, vil der altid være en eller anden form for beklædningsgenstand, der hænger ned foran kvindens kønsdele. Vi har med blondetrusser og andet sexet kvindetøj skabt vores egen form for kønsbehåring.
Han peger på, at det glatbarberede look rent faktisk kan være med til at gøre kvinden mere attraktiv:

- Når en kvinde er glatbarberet fremhæves hårløsheden, der er et af de karakteristiske feminine træk, som mænd er meget tiltrukket af. Mange af de ting, mænd typisk tiltrækkes af – som tøj, der fremhæver figuren eller make up, der fremhæver store øjne– fremhæver blot de feminine træk, kvinder allerede har.

LÆS OGSÅ: Derfor er det glatte look på vej ud

Alt starter med de to ben
På Aarhus Universitet sidder professor Henrik Høgh-Olesen, der forsker i evolutionær psykologi. Vi har testet teorien om kønsbehåring på ham, og han vil ikke afvise, at James Giles' teori kan forklare, hvorfor de små hår er opstået. Af uvisse årsager findes der ikke store dækkende teorier omkring kønsbehåring– men teorien stemmer fint overens med, hvorfor kvindens bryster ser ud, som de gør, forklarer Henrik Høgh-Olesen – her er vores to ben og oprejste stilling nemlig også forklaringen:

- Vi behøver ikke store og svulmende bryster for at kunne give mælk. Hvis man ser på chimpansehunner, der kan brystføde unger, ligner deres bryster hundeører eller flagermus' vinger. Men en af forklaringerne er, at før vi har rejst os, har vi korpuleret bagfra, som alle andre dyr. Svulmende runde baller med klart markeret kløft har været den stimulus, der udløser mandens parringsprogram. I det øjeblik vi rejser os, flytter nøglestimuli foran. Kvinden har derfor udviklet de bryster, vi kender i dag. Derfor kan man reelt set forklare mænds tiltrækning til en svulmende kavalergang med, at den minder om bagdelens kurver.

LÆS OGSÅ: Hun fotograferer ar, rynker og kønsbehåring

LÆS OGSÅ: Sådan tænker mænd, når de har sex

LÆS OGSÅ: Her er årsagen til, at kvinder og mænd misforstår hinanden