Sådan undgår du jalousi i dit parforhold

Foto: Getty Images

Sådan undgår du jalousi i dit parforhold

Savner du gode råd til, hvordan du bedst takler jalousi mellem dig og din kæreste, giver psykoterapeut Ronn Rasmussen 5 gode tips til dig og din partner.

(Opdateret 09.04.18 af Susanne Baden Jensen)

Jalousi rammer, når du frygter at miste den, du elsker.
Ironisk nok kan den ødelægge dit forhold til din partner, hvis først den får overtaget. Jaloux mennesker kan nemlig opføre sig meget besidderiske, kontrollerende og generelt urimelige, og derfor er det vigtigt at tackle jalousien, når den opstår. 

LÆS OGSÅ: Klumme: Er du forelsket i at være forelsket?

Her giver psykoterapeut Ronn Rasmussen 5 gode tips til dig og din partner, der kan hjælpe jer med at bekæmpe den. Om det så er dig, ham eller jer begge, der føler jalousien.

1) "Vær opmærksom"

Hvis er er optræk til noget, så udvis omsorg for din partner i stedet for at ignorere hans/hendes følelser.

2) "Udvis åbenhed"

Det er vigtigt at udtrykke hvilke følelser, der ligger til grund for din eller hans jalousi. Men også hvad det er, der får den frem.

3) "Udvis forståelse"

Vær anerkendende under samtalen, når i taler om hinandens følelser. Husk: Det er i orden at være jaloux - også selvom man ikke er det selv.

4) "Udvis respekt"

Tænk over det, der bliver sagt, lige meget om du er enig eller ej. Jalousi er en følelse - og derfor ikke altid lige rationel!

5) "Opstil nogle spilleregler"

Aftal hvor jeres grænser går - fx i forbindelse med byture. I kan eventuelt blive enige om et kodeord der kan bruges, hvis en grænse overskrides. Så er det vigtigt at gå lidt væk få talt igennem, hvad det egentlig er der sker. Måske er der kun behov for lidt anerkendelse til den, der føler sig jaloux. Et kys eller et kram. - Nogle gange skal der ikke mere til...

Andre kilder: Netdoktor.dk

Bonustip:

Er jalouisen meget stærk og overskygger alt andet i parforholdet, kan det være en idé at få professionel hjælp, da dine eller hans følelser måske hænger mere sammen med svigt i fortiden end i nutiden.

Om eksperten

Ronn Rasmussen er uddannet psykoterapeut fra DIG i Holbæk, Dansk institut for Organisk psykoterapi og er medlem af Psykoterapeut-
foreningen.
Han har 15 års erfaring med terapeutisk behandlingsarbejde og blev privatpraktiserende psykoterapeut i 1994.
Ronn har specialiseret sig i organisk psykoterapi, der er en dyberegående terapiform, som fører til større selvindsigt, hvorved du kan få et bedre liv, med kontakt til krop og sjæl. Læs mere på hans hjemmeside:
Personlig-vaekst.dk.
Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi, Parforhold og Jalousi