Spleen United vil have din hjælp
Innovationen er i højsædet hos Spleen United, der netop kan tilføje en DMA for bedste rockudgivelse på CV'et. De er snart klar med en ny single - ja faktisk er den allerede lavet og har fået navnet 'Hibernation' - men i stedet for at sende den på gaden på traditionel vis har de taget andre metoder i brug.
Spleen United vil have din hjælp. De har splittet det nye nummer op i 16 dele, og meningen er så, at man som lytter selv skal sammensætte sit bud på, hvordan 'Hibernation' kommer til at lyde. Det kan der komme fantastisk mange sjove og kvalificerede bud på. Det eneste, der sætter grænser, er din fantasi og antallet af måder, de 16 lydklip sættes sammen på.
Tjek videoen her, der forklarer konceptet:
Den nyskabende måde at lancere et nyt nummer er skabt af Spleen United i samarbejde med Nokia og deres nye Nokia Lumia 920. Alternative lancerings- og distributionsmodeller vinder så småt indpas på markedet, hvilket vi også så tidligere i år, da L.O.C satte sit album 'Prestige, Paranoia, Persona' til fri download i samarbejde med TDC.
Prøv selv kræfter med din egen version af Hibernation her », du kan vinde en ny Nokia Lumia 920 ved at gøre det, og så er det ret så sjovt.