Szhirley om sin afdøde hund: ”Man kan høre hende i baggrunden på mine plader”
Hvis du lytter godt efter, kan du høre Szhirleys afdøde hund i baggrunden på flere af sangerens numre. Hunden var nemlig, ifølge sangeren, lige så ”loud”, som hun selv er. Det fortæller hun til alt.dk i forbindelse med video-serien ’Damernes Discman’.
”Hun havde også noget at sige, og hun var rigtig dygtig til at sige noget.”
Det fortæller Szhirley om sin afdøde hund, Oompa, da hun medvirker i serien ’Damernes Discman’. Her fortæller hun om tankerne bag nummeret ”Os to”, som er en hyldest til den firbenede ven.
”Det er et nummer, jeg har skrevet om min gamle hund og mig selv og en dag i vores liv,” siger hun og griner højt.
”Jeg tænkte: Det her lille, firbenede væsen betyder så vanvittigt meget for mig, at hun fortjener at blive foreviget på den måde – ikke bare på billeder og videoer, men også i en sang, hvor hun er emnet.”
”Og så var der det med hende, at hun var lige så loud, som jeg er, så man kan faktisk høre hende – flere steder – i baggrunden på mine plader, hvis man lige ved, hvor man skal lytte efter. På ”Hjerter Dame” fra 2008 er der, i introen, en lillebitte snas, hvor hun råber og skriger, som hun var rigtig, rigtig god til. Jeg tror endda, vi råber ”Hold nu kæft, Oompa” – ej, jeg kan ikke huske, om det er blevet taget ud, men det var i hvert fald på optagelsen.”
Pas på DIG
I dag har Szhirley en ny hund, som du blandt andet kan se i videointerviewet i toppen af artiklen. Selvom hunden Johnny, som – blandt meget andet – også går under navnet Donnie, nyder Szhirleys kærlighed i dag, er der stadig stor kærlighed til Oompa.
”Selvom Oompa desværre ikke er her længere, har jeg stadig en kæmpestor kærlighed til hende. Og et stort savn til hende. Jeg bliver helt glad, når jeg hører det her nummer, for så dukker der en hel masse minder op, som jeg måske lige havde glemt lidt. Det er ret fint på den måde at blive mindet om den tid, jeg havde sammen med mit lille, første, firbenede, pelsede barn.”
Foruden at du naturligvis kan sætte ”Os to” på, når du vil hylde en pelset makker – hvad end den er afdød eller levende – er nummeret også et godt soundtrack til andre ting.
”Den her sang passer til sådan en dag, hvor du bevæger dig lidt i slowmotion, og hvor solen er så dejligt varm, at du også tænker: ”Mmh, jeg KAN ikke gøre noget hurtigere end det her”. En dag, hvor du ikke skal nå det store, hvor du kan lægge dig i græsset og nyde solens stråler og byens lyde og bare være.”
Og selv, hvis omverdenen skulle kræve noget andet af dig, skal du holde fast i dit eget tempo, understreger Szhirley.
”Sangen er til dage, hvor du tænker: ”Jeg tager det her i MIT tempo, uanset hvor mange, der står og pisker og siger ”kom nu, kom nu, kom nu”. Så læg dig ned i græsset, luk øjnene eller kig op i himlen, træk vejret dybt ind…”, siger Szhirley og tager en dyb vejrtrækning, inden hun fortsætter: ”Og pas på DIG.”
Når du har brug for at lægge dig i græsset, tage det roligt og passe på dig selv, kan du finde ”Os to” på playlisten ’Damernes Discman’ lige her. Den er fyldt med musik af danske, kvindelige artister – blandt andet Szhirleys anbefaling, som du også får i videointerviewet. Nedenfor kan du læse mere om projektet ’Damernes Discman’.
Mere fra Damernes Discman
-
Kaya Brüel begyndte at synge af en særlig grund: ”Vi kunne mødes i musikkens sprog”
-
Tina Dickow om særlig sang: ”Jeg tænker sgu lidt på Trump”
-
Søs Fenger skrev sang til imaginært barnebarn: ”Det var en selvopfyldende profeti”
-
Dorthe Gerlach om vemodet ved at blive ældre: ”Jeg savner de kapitler i mit liv, der er ovre”
-
Sara Vita: Jeg er ikke forelsket, bare fordi jeg går i seng med dig
-
En svær tanke fylder for Katinka Bjerregaard: 'For mine børns skyld forcerer jeg håbet'
-
Emmelie de Forest kæmper med sjælden lidelse: ’Det er virkelig voldsomt’
-
Brimheim vil gøre op med udbredt tendens: Det er grimt og ynkværdigt
-
Cæcilie Norby fylder 60 og har skrevet et vaskeægte festnummer: ”Jeg har brug for noget party i mit liv”
-
Freja Kirk har slået sig sammen med et af Danmarks største popikoner: ”Hun er en kæmpelegende”
-
Clara Sofie: Jeg har fundet mig selv igen
-
Dansk sanger: ”Idet jeg siger nej tak, bliver han ved med at tage på min røv”
-
Signe Svendsen skrev om skilsmisse: ”Sangen handler om at sige farvel, når man har gjort alt for at få det til at fungere”
-
Sangskriver bryder sig ikke om det sted i sig selv, som sangene kommer fra
-
Mathilde Falch: ”Der er en frihedsfølelse i, at der er nogen, der ikke kan lide det, jeg gør”
-
Pludselig stod hovedpersonen blandt publikum: ”Jeg var virkelig bange et øjeblik”
-
Dansk band fandt inspiration i svampe – og det kom der en helt særlig sang ud af
-
Da Dopha havde svært ved at genkende sig selv, skrev hun en sang – og nu har hun et særligt håb
-
Stine Bramsen: ”Det er følelsen af at være helt tryllebundet af et andet menneske”
-
Aura Dione: ”Jeg elsker, at jeg kan give den følelse videre til nogle andre”