alt.dk Børn

Debat: Vi siger JA til at behandle piger og drenge ens

“En verden i blå og lyserød er for trist”

Af: Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn PLUS, nr. 4 2014. Af: Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn PLUS, nr. 4 2014.

Børn Børn

Vores Børn Vores Børn

1. Jul 2014 - 16:03

“Ingen børn har brug for at være intetkøn”

Hanne Kühn, pædagog, og leder af den private institution Valby Lillefri.

Er der forskel på drenge og piger – ud over den lille?

Drengene er lidt mere fysiske, pigerne gladere for at nørkle. Det støtter vi dem i. Nogle forældre synes, at ‘nu skal pigerne være fysiske’, men hos os må de godt sidde og dimse. Det er okay at kæmpe vildt og at lege prinsesse, uanset om du er pige eller dreng.

Er særlige aktiviteter for drenge eller piger en god ide?

Projekter for en bestemt gruppe kan være gode til at ryste dem sammen. Vi havde en studerende, der lærte otte drenge at slås. Nogle piger ville godt være med, men det kan de komme en anden gang. Vi kan også finde på at klippe robotter med drengene og blomster med pigerne for at øge interessen for en kreativ aktivitet.

Hvorfor ikke kønsneutrale børnehaver?

Jeg tror ikke, nogen børn har behov for at være intetkøn. I børnehavealderen lærer de for alvor deres køn at kende. Mange piger vil være prinsesser, men vi har også en pige, der nægter at gå i lyserødt, og drenge, der elsker kjoler. I dag oplever de fleste børn ingen kønsopdeling. Både mor og far henter børn, laver mad og går på arbejde, og de lærer af at kopiere de voksne.

4 billeder

“Piger og drenge har brug for det samme”

Lisa Holmfjord, socialrådgiver og forkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Skal piger og drenge opdrages ens eller forskelligt?

Som udgangspunkt ens. De har brug for samme kundskaber og kompetencer for at blive rustet til voksenlivet, professionelt og privat. Når det er sagt, vil de fleste sikkert opleve, at børn har brug for at få ting at vide på forskellige måder. Det skyldes, at børn er forskellige generelt, og ikke en kønsmæssig forskel.

Hvad sker der ved at give piger kjoler og drenge riddertøj?

Ingenting. Du skal blot huske at tilbyde pigerne riddertøjet og drengene kjolerne også, så de via deres leg kan få lov til at være stille, fine, kreative, vilde og modige uanset køn. Derudover skal vi være opmærksomme på, at det, børnene vil have, i reglen afspejler det, de voksne giver dem anerkendelse for, og ikke en medfødt præference.

Er det synd, hvis børn ikke får lov til at ‘leve deres køn ud’?

Måske. Men hvem afgør, hvad der den rigtige måde at ‘leve sit køn ud’ på er? Det er værre, hvis børn får en følelse af, at de ikke er deres køn på den rigtige måde, fordi vi voksne opstiller snævre rammer for det. Vi skal blive bedre til at se barnet før kønnet.

4 billeder

“Vi kan ikke se bort fra biologien”

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter til Rød Stue kalder.

Er der forskel på piger og drenge?

Ja. I et til toårsalderen begynder de at efterligne mænd og kvinder. I tre-fire-års-alderen bliver de opmærksomme på, at ‘jeg har en tissekone – jeg er en pige’. De leger med kønnet, eksperimenter med rollen og finder ud af, hvem de vil være. Når de kommer i skole, ved de ikke blot, hvad de er – de har også valgt et køn.

Skal piger og drenge opdrages forskelligt?

Alle børn skal opdrages ens og have lov til at være præcis den dreng eller pige, de er. Men hvis vi slet ikke vil anerkende kønnet, går vi imod biologien, og jeg har ikke set dokumenteret, at den slet ikke skulle betyde noget. Desuden ville det kræve, at vi voksne gik forrest og blev ét stort intetkøn i Mao-tøj, for børnene bruger os til identifikation.

Er der ide i at dele børn op efter køn?

Det er underligt at lave pige eller drengeaktiviteter i institutionerne. Der skal være en hverdag, hvor børnene frit kan plukke på alle hylder, uanset køn. Prinsesseture og fodboldkampe er fine aktiviteter, men kald det ikke tøseudflugt eller drengeleg – bare sig: ‘Hvem vil med?’

4 billeder

“Vi forventer noget forskelligt af drenge og piger”

Dorthe Staunæs, professor i social- og ledelsespsykologi ved DPU, Aarhus Universitet.

Er drenge og piger grundlæggende forskellige?

Ja, men ikke kun i deres biologi. Allerede inden barnet er født, spørger vi ‘hvad skal hun eller han hedde?’ og køber bestemt tøj. De forventninger er med tilat skabe barnets køn. Der er ikke belæg for at forklare ret mange forskelle biologisk. Hjernen er plastisk og udvikler sig i takt med de udfordringer, den får.

Bliver drenge og piger opdraget ens eller forskelligt?

Forskelligt – og det skal de også. De kommer ind i en verden, som er ordnet i køn. De skal kende normerne, men ikke nødvendigvis følge dem. Vi kunne blive mere bevidste om, hvordan vi opdrager forskelligt. I dag sker det meste automatisk, og vi opdager ofte ikke, at vi begrænser børnene med vores forestillinger.

Er opdelte aktiviteter godt?

Nogle gange kan opdelingen betyde, at børn af samme køn tør eksperimentere mere. Men ofte pøser vi voksne bare mere på af det, vi tror et bestemt køn har brug for. ‘Drengevenlig’ pædagogik har det med at fastlåse drenge i at være urolige og ikke-boglige. Måske har nogle drenge brug for at lære at sidde stille, hvis de skal klare sig i dag.

(4 billeder)

Faktaboks

35 % Ja! Fra fødslen er der tydelig forskel, og det skal man ikke lave om på.

50 % Selvfølgelig er der forskel, men man behøver ikke dyrke den.

5 % Ud over den lille forskel er der ikke den store forskel.

10 % Det er samfundet, der skaber forskellen – børn er jo bare mennesker!

Kilde: 1.323 stemmer på Voresbørn.dk

Familien

Mor: Tilde Schmidt, 33 år, journalist.

Far: Andreas Olsen, 33 år, it-konsulent.

Børn: Eik, 1 år og Sif, 4 år.

Faktaboks

… piger hjælper mere til med pligter i hjemmet? Det eneste, drenge udfører mere end piger, er udendørs arbejde som græsklipning og fejning.

Kilde: Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI.

Kønsopdeling er gammeldags

Det danske samfund er sindssygt konservativt, når det gælder køn. Det er, som om det ligger forældre på sinde at få plastret noget lyseblåt eller lyserødt ind over børnene, så snart de bliver født. Så ligger de i barnevognen og er en ‘rigtig’ dreng eller pige. Der må ligge en kulturel tryghed i det. Det er synd og begrænsende.

Det lyserøde helvede hersker

Der er sket et tilbageslag i ligestillingen. I starten af 80’erne var legetøj gult, grønt, rødt og blåt. Masser af pangfarver, som appellerer til alle børn. Nu er legekøkkener lyserøde, for ‘det er jo pigerne, der laver mad’. Giver vi efter for det lyserøde og blå helvede, putter vi børnene i kasser, hvor de ikke kan blomstre og være sig selv.

Læs også

LÆS OGSÅ

Drenge skal da lege med dukker

LÆS OGSÅ: Drenge skal da lege med dukker

Når vi automatisk køber sminkesæt til vores døtre og byggesæt til vores sønner, giver vi dem forskellige forudsætninger for at lære og leve, selv om begge køn jo skal kunne udføre alle funktioner i samfundet.

Annonce

Modvægt er nødvendigt

Kampen skal tages

Læs også

LÆS OGSÅ

Debat: Vi siger NEJ til at behandle drenge og piger ens

Vi kan frygte, at vores børn bliver udelukket, fordi de ikke følger normerne. Da Sif var to, var der en pige, som ikke ville lege med hende, når hun havde bukser på. Hun blev også drillet, da hun valgte en piratcykel. Vi kom i tvivl, om vi havde ‘hjulpet’ hende med valget – vi foretrak, at hun tog den, velvidende at den lyserøde med blomsterkurven ville give mere street credit. Men hun stod fast.

LÆS OGSÅ: Debat: Vi siger NEJ til at behandle drenge og piger ens

Hvis Eik vil have en lyserød cykel, får han én, også selv om han bliver drillet. Det er okay at være anderledes. Har han styrke og selvtillid, vil det ikke gå ham på, at nogen synes, han har en pigecykel.

Brug hele paletten

Vi siger ikke, at køn er ligegyldigt. Sif har både sit lange, lyse hår og sin prinsessekjole – og sin cowboyhat og en maskinpistol. Der er så mange farver i paletten – både konkret og overført – og det er trist og snævert at male en verden for børn, der kun er blå og lyserød. Vi vil gerne give vores børn selvtillid. De må ikke på forhånd tænke, at der er noget, de ikke kan eller bør.