Flaske eller amning - jeg har prøvet begge, og der er kæmpe forskel på mit liv

Min første baby var et flaskebarn. Første gang han blev passet, var han tre uger gammel. Det var min papa, der holdt øje med ham i de to timer, jeg var af sted, og jeg tror faktisk, at Arthur sov sig igennem samtlige 180 minutter, han måtte undvære mig. Arthur kom til os midt i et øveforløb op til en stor konkurrence, og jeg havde naivt regnet med, at han kunne komme med til alle prøver. For helt ærligt, hvor svært kunne det egentlig lige være? Sådan at jonglere baby og lange prøver…

Ret svært, erfarede jeg hurtigt. Arthur var ikke en oplagt band-baby, og han nægtede at sove og skreg gerne fra 19 til 22. Derfor var han to måneder gammel, da han fast blev passet af en veninde fra mødregruppen, der uden at blinke havde mod på at passe to små babyer hver tirsdag aften. Og også tit i weekenderne. Og en enkelt eller to torsdag. Camilla klodsede hendes egen og min baby op med puder, varmede flasker og puttede, og Arthur sov altid tungt når vi kom ved 23 tiden, og flyttede ham fra vognen og over i autostolen og videre over i hans seng.  

Min anden baby er brystbarn. Asger blev passet første gang i torsdags. 7 måneder gammel. Og i de 15 minutter, han var vågen og opdagede at jeg havde forladt ham, skreg han. Og han lod sig hverken bestikke af kæleko, smoothie, eller en tur i sansegyngen. Først da han hikkende fik sniffet til mig igen, og sikret sig at hans mor var tilbage, kunne han vende sig om og smile til min lillesøster, der i dagens anledning agerede babysitter. Asger er vant til at have mig i betryggende nærhed, da jeg jo har været hans madpakke hele livet. Derfor har han heller ikke været passet længere tid nogensinde. 

Fordele og ulemper

Om han ikke kunne tage en flaske, eller om jeg er sådan en mor, der insisterer på, at kun mine bryster dur? Svaret er nej og nej. Ingen flaske er faldet i hans smag – og tro mig, alle mærker er prøvet! Og jeg er overhovedet ikke sippet, og havde med glæde indført aftenflaske – og bestemt også natflaske, hvis jeg kunne.

Jeg siger ikke, at det er bedre eller værre at være henholdsvis bryst- eller flaskebarn. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og hvis man kan, er det da bestemt billigere og nemmere at amme, især om natten, hvor det kan gøre i søvne, uden at skulle ud af sengen. Jeg har prøvet at have én af hver, og forskellen er ret stor.

Planlægningen, hvis jeg skal noget uden babyen, er markant større, når man ammer, i forhold til at kunne efterlade ungen med en flaske til far. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har fået mere end to timers sammenhængende søvn, da Asger er lidt et røvhul til at sove om natten. Hvis han havde været et flaskebarn, havde jeg lynhurtigt udliciteret nattevagten til alle andre end mig selv – i weekenden forståes.

For selvfølgelig er det mig der er på barsel, og det er jo ikke en ferie eller et spaophold, og ‘små børn kræver hårdt arbejde’, og hvad folk nu ellers slynger om sig med klicheer. Og det er også rigtigt, men man er jo heldigvis to til tango og til at lave en baby (oftest i hvert fald), og jeg ville såmænd gerne dele Asger lidt mere med hans far, især om natten og når der bliv inviteret til bryllup, vinaftener, sushidates med veninder eller andet der ikke er oplagte babybegivenheder.

Det bånd, som Arthur og hans far har i dag, fordi de også havde aftenhyggestunder alene uden mig, havde de ikke fået, hvis mine bryster skulle blandes ind i sammenhængen. Asger er også vild med hans far, bevares, og især hans hipster-skæg er the shit for tiden. Men han lader sig ikke sådan lige overbevise om, at der er andre end hans mor, der virkelig dur, hvis det hele brænder på. Fordi jeg altid har været i nærheden. 

Læs mere på solespointofview.