Shhhhh! Det´en hemmelighed

Der findes gode og dårlige hemmeligheder. De gode er med til at udvikle dine børn og gøre dem i stand til at indgå i sammenhæng med andre børn. Dårlige hemmeligheder går ud over andre eller handler om, at barnet har gjort ting, det ikke må, for eksempel at stjæle slik fra en butik.

Når det gælder dårlige hemmeligheder, skal den voksne gribe ind. Men ellers skal vi holde snuden fra vores børns hemmeligheder. De gode hemmeligheder er nemlig vigtige for børnene, siger Jacob Mosgaard, der er psykolog og har stor erfaring med børn og unge. ”Fra skolealderen og op orienterer børn sig mod kammeratskabsgruppen.

Hemmeligheder er med til at skabe børnenes eget private rum, og kliker er fremmende for barnets udvikling. Det er en helt naturlig udvikling, at de vender sig til kammeraterne, mens det før 5-årsalderen ville være bekymrende, hvis de ikke fortalte forældrene om deres hemmeligheder,” siger han.

Børn fra 5 til 13-årsalderen bruger altså hemmeligheder til at øve sig i selvstændighed og i at have noget sammen med deres jævnaldrende.Her skal vi som forældre følge med på sidelinjen, men ikke kræve at få alt at vide. Det må selv den mest omklamrende mor se i øjnene.

”Børn er ikke socialt ubegavede, og de giver selvfølgelig mor det, hun vil have. Og så beholder de alligevel de hemmeligheder, de har brug for, for sig selv og sammen med kammeraterne,” siger Jacob Mosgaard. Han tilføjer, at trygt tilknyttede børn som regel kommer til deres forældre med deres problemer. Men at børn ikke altid ønsker, at forældrene skal gribe ind. Tit skal de bare lytte.

Trivsel giver et fingerpeg

Og hønemor behøver i øvrigt heller ikke være nervøs. Ofte laver børnene helt uskyldige ting. Drenge, der er gamle nok til at lege uden opsyn, kan for eksempel finde på at lukke døren til drengeværelset og få en hel eftermiddag til at gå med at sende hemmelige sms’er til hinanden.

De skraldgriner måske af de voksne eller af ting, som andre ikke fatter. Piger giver måske hinanden gaver eller breve med hemmeligt indhold, de leger indforståede rollespil eller danser sammen.

Det er ting, der er med til at definere deres venskab. ”Det giver trivsel, når børnene er med i en gruppe. Derfor skal vi som forældre være meget mere opmærksomme på, om vores børn trives frem for at være mistroiske over, om de skjuler noget,” siger Jacob Mosgaard og giver hermed en god tommelfingerregel for, hvornår vi skal være bekymrede over hemmeligheder.

Omsorg er nemlig et nøgleord, når vi gerne vil vide, om en hemmelighed er god eller dårlig. Bærer barnet på en hemmelighed, han ikke kan holde ud, bliver han måske trist, indesluttet, plaget eller begynder at gøre mærkelige ting. Børn ved godt, hvad normerne er, og kan få nogle ubehagelige følelser, hvis de overskrider de normer.

De kan have drillet nogen og være ked af det, eller de kan have stjålet og have det dårligt over at have brudt en regel. Et barn kan også mistrives, fordi hun er sat uden for hemmeligheden og for eksempel ikke er med i gruppen.

”Gode hemmeligheder, som kliker, kan blive dårlige, hvis børnene bruger dem til at lukke hinanden ude med. Så snart en hemmelighed går ud over nogen, er den dårlig,” siger Jacob Mosgaard.

Forældre kender tegnene og ved som regel, når deres børn ikke trives. Så er det forældrenes ansvar at finde ud af, hvad hemmeligheden dækker over. Uanset hvor gamle børnene er, er det de voksnes opgave at fortælle, når noget er forkert.

Hvis børnene piner kattekillinger, skal den voksne selvfølgelig gribe ind, men om man skal aflevere et stjålet bolsje tilbage, afhænger af barnets alder, forældrenes personlige holdninger og opdragelsesnormer.

”Der er forskel i vores moral, og selv faste principper er bøjelige. Nogen synes, at det er værre at stjæle fra en butik end fra en kammerat. Og selv om det er uskyldigt at stjæle et bolsje, kan princippet om, at man ikke må stjæle, jo være vigtigt,” siger Jacob Mosgaard.

VED DU, HVAD DIT BARN LAVER, NÅR DU IKKE ER DER?

• Hvis dit barn betror dig en hemmelighed, skal du være beæret. Hvis barnet vil betro dig en hemmelighed under forudsætning af, at du ikke siger det til nogen, er det en god idé at sige: ”Jeg må først høre, hvad du siger, før jeg ved, om jeg vil sige det til nogen.” Lyt først og fremmest til barnet. Det er ofte det, de beder om. Men lav ikke en pagt med dit barn, du ikke kan holde.

• Hvis barnet betror dig, at han er ude i en konflikt, men at han selv kan håndtere det, skal du et langt stykke ad vejen tage ham alvorligt. Han beder dig netop om ikke at gribe ind, men om at lytte. Det, han har behov for, er omsorg.

• I grelle tilfælde, hvor du vurderer, at barnet ikke selv kan håndtere konflikten, skal du selvfølgelig gribe ind og ikke svigte dit barn. Det giver nemlig også barnet tryghed at vide, at du griber ind.

Shhhh!

• Dårlige hemmeligheder går ud over andre.

• Dårlige hemmeligheder krænker forældrenes (og samfundets) moralske principper.

• Mindre alvorlige hemmeligheder som for eksempel telefonfis eller hemmeligheder i kliken er uskadelige. Den sidste slags kan faktisk være udviklingsfremmende.

• Hemmeligheder er et social-psykologisk fænomen, som skaber fællesskaber.

Jacob Mosgaard er autoriseret psykolog (cand.psych.) med flere års erfaring som psykoterapeut og har erfaring i at tale med både børn, unge og voksne. Læs mere om ham på www.jacobmosgaard.dk.