TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Foto: Rikke Madsen

Husmoren: jeg er boss i mit eget hjem

De færreste danske kvinder vælger jobbet fra og bliver hjemme med børnene. Pernille Wagner kunne ikke undvære sine tre børn, så hun har droppet lærerstudiet og går hjemme med sine tre børn.

Den ene vil nusses på ryggen, den anden vil snakke, og den tredje har bare brug for at vide, at mor er der, når han kommer hjem fra skole. Og det er Pernille Wagner. Hun er mor til tre børn – William på 6, Alberte på 8 og Oliver på 9 år.

Pernille Wagner har valgt, at hendes arbejde er i hjemmet. Det er en beslutning, som hun tog for 10 år siden, og hun ser det som et privilegium at få lov at bruge al sin tid sammen med sine børn.

Ønsket om at være mor på fuldtid kom snigende, da hun efter kort tid på lærerseminariet skulle i praktik og havde afleveret sine børn på dengang 1 og 2 år i vuggestue.

Hun kunne bare mærke, at det var helt forkert at sende sine børn i vuggestue for, at hun kunne komme ud og passe andres børn. Det betød, at hun måtte vælge uddannelsen og et fremtidigt job som lærer fra, men hun følte det ikke som et tab – snarere som en gevinst.

Tilbage til Temaet om en mors valg>>

“Jeg ville hellere være sammen med mine egne børn. Jeg vil altså ikke sidde i en luksusvilla om mange år og tænke: ‘Hvor blev mine børn af?’ Så vil jeg hellere prioritere at være sammen med dem nu,” siger Pernille Wagner.

Både hun og hendes mand, Morten Wagner, blev enige om, at familien havde råd til, at hun valgte jobbet fra. Faktisk bakkede hendes mand, helt fra det var en spæd idé, hendes beslutning op.

Han mente, at hun skulle vælge det, der var rigtigst for hende. Og hun vil nødig bytte hverdag med sin mand, der arbejder som revisor og er medejer af et revisionsfirma, hvilket betyder, at han arbejder noget mere end 37 timer om ugen.

I det hele taget er hun godt tilfreds med at være sin egen chef. “Jeg er bossen i mit eget hjem. Jeg styrer herhjemme og lader mig ikke styre på en arbejdsplads. Det er virkelig fantastisk.” Derfor har hun heller aldrig fortrudt sit valg.

“Der kan selvfølgelig være dage, hvor det hele går i fisk, og jeg tænker: “Ej, nu snupper jeg lige dankortet og køber mig en rejse sydpå væk fra dem alle sammen. De dage er dog heldigvis sjældne,” siger hun grinende.

Se på næste side, hvordan Pernille bruger sin tid derhjemme>>

Tid til dybe snakke
De første år, hvor Pernille Wagner gik hjemme med børnene, var de endnu ikke begyndt at gå i skole, derfor gik hun ofte i legestue med dem i byen Otterup på Fyn, som hun og familien bor tæt på. Pernille Wagner mener selv, at legestuen har været med til at give hende en blød start, da hun besluttede sig for at gå hjemme med børnene. Hun var ikke kun sammen med sine børn derhjemme hele dagen, men kom også ud og mødte andre voksne.

Selv om børnene er hjemme færre timer i dagligdagen nu, hvor de går i skole, keder hun sig aldrig. Hun kan sagtens få dagene til at gå med at sende børnene i skole, rydde op, vaske tøj, bage og løbe. Ligesom hun faktisk nyder at have huset lidt for sig selv.

“Jeg nyder stilheden, når jeg går rundt herhjemme. Jeg kan sidde ved computeren uden at blive afbrudt, og jeg kan sysle lidt med nogle kreative ting.” Når først børnene kommer hjem, er det som om, der går en hvirvelvind gennem huset. Så er det børnenes tid, og tid til, at der skal ske noget.

“Vi hænger ikke i en klokkestreng, men der er plads til leg, og vi kan tage os god tid til lektierne. Vi har virkelig nogle sjove og dybe samtaler om alt muligt om eftermiddagen, når der løses lektier ved spisebordet. Jeg elsker, at jeg har tiden til at lytte og blive inddraget i, hvad mine børn går og tænker på.”

Tilbage til Temaet om en mors valg>>

Selv om Pernille Wagner som den hjemmegående står for mange af de huslige opgaver i hjemmet, pointerer hun, at de ikke er fordelt efter køn, men efter lyst. Begrebet ‘hjemmegående’ skærer hende lidt i ørerne, når hun tænker over det. For hun “går ikke bare rundt derhjemme.”

“Ligesom karrierekvinden, der arbejder med deadlines, sætter jeg mig også nogle mål. Det er bare på et andet niveau,” siger hun.

Lige nu løbetræner hun eksempelvis til at kunne gennemføre en halvmaraton, og om vinteren spiller hun dilettant i den lokale teaterforening. Det er for hende også et mål at arbejde hen mod en premiere.

“Jeg kan bare godt lide, at jeg har tiden til mine børn. Jeg vil ikke gå glip af at opleve dem. Børn har du altså kun én gang!” Med valget om at gå hjemme følger også fravalget af at sende børnene i en fritidsordning, og det betyder naturligvis, at Pernille Wagner er mere på. Ligesom hun altid tager med på skoleudflugter og kører dem til fritidsinteresser.

Det er hun glad for, for så har hun mere opsyn med dem, som hun siger med et smil.

“Børn skal have lov til at være børn, og jeg synes, at børn nu om dage bliver så hurtige selvstændige, når der er en masse valg, de skal træffe. Jeg fornemmer, at mine børn hviler meget i sig selv, netop fordi jeg kan give dem stabilitet i hverdagen.”

Større børn – større problemer
Selv om børnene bliver større, har hun ikke umiddelbart planer om at begynde at arbejde eller forsøge at få en uddannelse.

“Større børn betyder bare større problemer. Det er lige så vigtigt for børnene som teenagere at have mig hjemme som den faste base,” mener hun.

Børnene undrer sig ikke over, at Pernille Wagner er hjemme, når vennernes mødre går på arbejde. Men ingen af dem har dog selv planer om at gøre hende kunsten efter.

Alberte på 8 vil være advokat. 9-årige Oliver sigter efter at blive revisor som sin far, og William på 6 år håber at ende som skuespiller.

“Og så skal du passe vores børn, mor,” har de sagt til deres mor. “Jeg vil rigtig gerne også have tiden til mine børnebørn den dag, jeg får dem. Jeg skal have det hele med.”

Egentlig er det nok for Pernille Wagner at vide med sig selv, at hun har valgt rigtigt i livet, “Men der er selvfølgelig ikke nogen, der står og siger: Her får du lige en bonuscheck for veludført arbejde. Det gør heller ikke noget. Min belønning får jeg i kraft af, at jeg er sammen med mine børn og oplever dem på så tæt hold.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed og Familieliv