”Jeg vil lære mine drenge ikke at vende hovedet væk”
For kort tid siden mødte jeg Anemone. Det er hende, du kan se på forsiden af det kommende nummer af Vores Børn. Anemone er ikke som andre små på ni måneder. Hun har Downs syndrom og vil sikkert få et noget anderledes liv end det, hendes forældre havde forestillet sig, da de så de to streger på graviditetstesten hjemme i Brande. Men Anemone er en meget sød, tillidsfuld og kærlig lille pige. Og så er hun først og fremmest elsket.
Da hendes forældre, Susan og Kenneth, fik mistanke om, at noget var galt, lå hun stadig i sin mors mave. I tiden efter fulgte masser af tårer, snakke og bekymringer for, hvilket liv hun mon ville få. Om det ville være godt nok, og hvad alternativet var. Men hun blev valgt til, selv om hun kunne være blevet valgt fra, for de kendte til hendes handicap, før hun blev født.
LÆS OGSÅ: Vi fravælger handicappede børn
Sådan er det ikke i alle tilfælde. I det næste nummer af Vores Børn, der er på gaden d. 29. oktober, kan du også møde Celina, der mangler noget af højre arm og Marco, der er født døv – deres handicap blev ikke afsløret i graviditeten og kom som en stor overraskelse for forældrene. Men nu er det en del af dem, og forældrene ville aldrig havde været deres børn foruden. De elsker dem, som alle forældre elsker deres børn.
Anemone, Marco og Celina kommer til at vokse op i et samfund, hvor vi ser færre og færre børn, der er anderledes. For mange børn bliver valgt fra, endnu før de er blevet født. Hvert år får omkring 500 kvinder afbrudt graviditeten, fordi der er noget galt med deres foster. Som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø siger til Vores Børn:
– Grænsen for det normale i samfundet er blevet indskrænket helt vildt. Man vil helst ikke virke svag, og som om man ikke har styr på tingene, og det kan godt gøre det meget svært at overskue konsekvenserne af at få et barn, der har en diagnose. Vi vælger fostre fra, der fejler noget, fordi teknikken gør, at vi kan – men helt sikkert også, fordi vi er bange for, hvordan omverdenen vil reagere.
Jeg vil ikke dømme andre for deres valg. For de enkelte kan der være gode grunde til at vælge en abort. Kan parforholdet klare det? Og hvis ikke, kan man så klare at være ene om det? Hvad vil et sygt barn betyde for søskende i familien og først og fremmest – hvad betyder diagnosen for, om barnet vil få et godt liv?
LÆS OGSÅ: Har vi plads til anderledes børn?
Men jeg synes, det er et fattigt samfund, der ikke skaber plads til mennesker, der er anderledes. Et samfund, hvor nogle forældre skal stå på mål for brændende blikke og nedladende kommentarer mod det allermest dyrebare, de har, nemlig deres børn. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
Jeg vil lære mine drenge ikke at vende hovedet væk, men at byde andre ind i legen og ikke at tale bag om ryggen på nogen, men nysgerrigt og værdigt spørge til det, der er anderledes. Og behandle alle andre som ligeværdige. Jeg håber, det lykkes, og at du vil gøre det samme.
For nok er børn som Anemone, Celina og Marco en smule anderledes, men de er stadig en del af vores fællesskab.
Vores Børn udkommer d. 29. oktober med et stort tema om anderledes børn. Her kan du blandt andet læse mere om udviklingen og møde tre familier med børn, der er født anderledes.
LÆS OGSÅ: Blog: Min søn legede kun med hængelåse, piber og briller
LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil ikke kravle!