Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Maren Uthaug
Maren Uthaug

”Børn bliver sgu da forvirrede af for mange nej’er!”

Tegner og forfatter Maren Uthaug tror ikke på regler og forbud. Dialog og humor er vejen frem i hendes familie. Og det går ganske godt.

OM OPDRAGELSE

Ja, opdragelse… Nu har jeg tre børn, og det forekommer mig, at det måske ikke kan lade sig gøre at opdrage børn. Det er selvfølgelig noget med, at de grundlæggende ting skal være i orden. De skal naturligvis have gode værdier og alt det der, men det har jo vist sig, at de alligevel går i tre forskellige retninger, så spørgsmålet er, hvad man som forældre egentlig kan stille op? Børn bliver sgu da forvirrede af for mange nej’er.

OM FORBUD

Min ældste datter er 15 år, og det er jo noget helt nyt med en teenager i huset, og der er pludselig noget, der hedder fester og alt det der. I hendes klasse har de lavet en alkoholpolitik, der går ud på, at man i 8.D ikke drikker alkohol – og forældrene skal skrive under på en kontrakt, hvor der står, at der ikke bliver serveret alkohol hjemme hos en. Og hvad værre er, hvis man ser nogle af de andres børn drikke, skal man sladre til de andre forældre. Jeg nægtede som den eneste forældre at skrive under på den. Hvis de vil drikke, så drikker de nok uanset hvad der står på et stykke papir. Det er nok også nemt at sige for mig, for min ældste er meget fornuftig. Meget mere fornuftig end jeg var, da jeg var 15 år. Jeg prøver i stedet at tale med hende og forklare hende, at hvis hun får lyst til at drikke, så skal hun naturligvis gøre det uanset, hvad andre mener. Det synes jeg, hun skal! Jeg guider hende i, hvad hun skal drikke – og at mad er hendes ven, hvis hun virkelig skal drikke igennem. Og at hun meget gerne må vente med stoffer til hun er i 20’erne – i håb om, at hun nok er blevet mere fornuftig til den tid.

Jeg måtte ingenting for mine forældre – men jeg gjorde alt! Og minder mine piger bare en lille smule om mig, kan jeg ligeså godt prøve at gå med deres lyster fremfor at forbyde dem.

OM AT VÆRE PIGEMOR

Det er helt fantastisk! Jeg er så glad for, at jeg har fået piger, fordi det er så nemt for mig at forstå dem. Min søster har drengebørn, og jeg er helt blank, når det kommer til dem. Jeg forstår dem ganske enkelt ikke. Jeg forstår ikke det der med at skulle slå for sjovt fremfor at tale. Altså, mine piger er bare verbalt stærkere end min søsters sønner for eksempel. Piger er rigtig gode til at trykke på knapper, men jeg kender det fra mig selv, så jeg er ret hurtig til at lure det.

Nej, det er virkelig en fest for mig at have piger, for vi vil som regel det samme, og vi kan gå i total symbiose os fire. Jeg er vild med det.

OM AT VÆRE KÆRESTER

Hvert år er vi på Roskilde Festival, og her får vi alle mulige til at passe vores børn i de der fem dage. Det er dage for os selv! Vi bor i yder-campen, hvor der skal være ro efter kl. 22. Vi bor ikke i smatten – så gamle er vi blevet. Næste år skal min ældste datter med – det har vi lovet hende. Det er da meget hyggeligt, men samtidig sådan lidt: ”Øv, det er jo vores fristed!” Til gengæld har jeg sagt, at hvis hun skal med, så skal hun arbejde dernede – i en kaffebar. Så kan vi altid få dejlig varm kaffe og springe over i køen. Smart, ikk?

LÆS OGSÅ: Det vi gør er ikke curling. Det er kærlighed!

OM SEX

Den fysiske kontakt gør, at man slår hjernen fra og man ikke tænker over, hvem der lige gjorde hvad og alt det der. Det bliver så ligegyldigt i den situation. For mig er det en dybere connection, der kommer umiddelbart, og det gør, at man glemmer alt muligt andet pis, man måske har stået at skændtes om eller været sur over. Hvorfor tog den anden ikke opvasken? Og ja, det ville så nok være mig, der ikke lige havde fået det gjort! Vi har tre børn, der hele tiden synes, de skal sove inde hos os, så det der med at planlægge sex – det gør vi ikke. Vi udnytter de stunder, vi får, og så har vi ikke for store ambitioner. Livet er bare anderledes, når man har tre unger.

OM AT TEGNE

Meget af det er for sjovt, men mange af tegningerne bliver også en smule terapeutiske, fordi de ofte handler om mit eget liv. Det er noget, jeg har været igennem, en fase jeg er i eller noget, jeg går og tænker over. Når jeg laver tegningerne, er jeg nødt til at reflektere over situationen og derfor bliver det lidt terapeutisk. Hvis jeg peger fingre af nogen – for eksempel min mand eller mine børn - så peger jeg dobbelt så mange fingre af mig selv. Jeg udstiller ikke andre, for jeg udstiller mest af alt mig selv og min egen uformåen.

Men igen, så er det jo også bare mit arbejde, og jeg skal finde på noget hver dag, så det er sommetider bare en hurtig tanke – uden noget dybere i det. Det kan være, jeg har fanget på Facebook eller sådan noget. Om klamydia eksempelvis. Og så er der pludselig mange, der synes, de skal sende mig gode råd om klamydia. Tak, men nej tak. Det var nu egentlig bare noget, jeg skrev for sjovt.

OM HUMOR

Humor er noget af det vigtigste, vi har. Jeg vælger ofte at grine af ting fremfor at græde over dem. Hvis jeg græder over noget, så er der ikke lang vej før, jeg begynder at lave vitser omkring det. Så for mig er selv det sørgeligste i verden sjovt. Det er jo bare sådan, jeg er skabt. Humor er en ligeså stor ventil som tårer i min verden. Altså, nu skal det ikke forstås sådan, at jeg står og griner én op i hovedet, hvis hun fortæller mig, hun lige har mistet sin mor. Sådan er jeg ikke. Jeg ved godt, hvordan man opfører sig. Men nogle gange tror jeg faktisk, det er lidt af en befrielse for folk at være sammen med mig, fordi jeg netop ikke lægger hovedet på skrå og siger: ”Nej, hvor er det synd for dig – jeg beder for dig”… Det kan de få hos så mange andre mennesker. Det bliver forhåbentlig et pusterum for dem.

LÆS OGSÅ: Tegner Maren Uthaug om at være pinlig mor: “Never ever ansigt på skrævbilleder”

OM IRONI

Det kræver en vis alder, før børn forstår ironi. Men jeg tester mine egne løbende. Hvornår er de der? Selvfølgelig rammer jeg også forkert nogle gange, hvor de løber forbi mig og smækker med døren. Men jeg vil sige, at de har en veludviklet humoristisk sans. Og de får også mig til at grine højt. De kan være så grove og kan mange vittigheder om min røv, og det skal jeg jo bare kunne tåle tilbage. Og det kan jeg sagtens. De får altså point, når de siger noget sjovt hos mig. De får virkelig mange point hos mig, når de kan cracke en joke mod mig. Så ved jeg, jeg har gjort noget rigtigt.

Det er sgu svært at have ansvaret for tre mennesker, der skal komme ud nogenlunde ordentligt i den anden ende. Så jeg synes, det bliver lidt et eksperiment, jeg sommetider ikke kan overskue. Men indtil videre går det meget godt – så langt så godt.

OM AT K LUMPE SIG SAMMEN

Inden jeg blev mor, havde jeg nok bildt mig selv ind, at jeg aldrig rigtigt ville få fri igen, når jeg engang fik børn. Men det, der kom mest bag på mig var sgu nok, hvor afhængig JEG blev af dem. Det er virkelig hårdt, når de ikke er der. Altså, nogle gange kan jeg gå ned i kælderen og stå i arrigskab og lægge vasketøj sammen, fordi jeg har brug for en halvtimes ro. De taler jo konstant sådan nogle piger. De forsøger alle tre – en til en på én gang – og fortælle om deres dag. Og mit hoved er alstå sommetider ved at eksplodere.

Men vi har en ting i vores familie. Vi siger, at vores spidskompetence er at klumpe os sammen – os alle fem. Det gør vi meget. Sover i en klump, tager på ferie og er sammen som en klump. Vi bliver samtidig mega irriteret på hinanden, men vi klumper videre.

OM AT REJSE

Vi rejser meget. Har vi fem kroner i overskud, booker vi en flybillet hurtigst muligt. Vi havde oversvømmelse i vores kælder for noget tid siden, og vi fik en god sjat forsikringspenge retur, som vi naturligvis blev nødt til at bruge på en dejlig måned i Thailand. Kælderen er stadig forholdsvis smadret, men vi havde en herlig ferie.

Vi har lige bestilt en rejse til Bolivia i fem uger her til efteråret. Så ja, jeg hiver mine børn ud af skolen. Min ældste går i 9. klasse, og de vil egentlig ikke have det, men jeg har sagt til deres lærer, at det kun er tre uger, og at det desuden er henover efterårsferien. Men sandheden er fem uger. Det ved læreren så nu…

Vi skal ud og være frivillige et sted, hvor vi skal hjælpe til med vilde dyr. Vi skal gøre rent, fodre dem, aktivere aberne og den slags. Jeg tænker, at man nok får mere ud af det end nogle uger i skolen. Vi skal nok få talt engelsk og spansk og tælle dyrene.

På vores ferier er der ingen mobiltelefoner eller iPads. Der er kun bøger og kort. Vi spiller kort og læser bøger i et væk, så der kommer en hel anden ro. Der er ikke nogen, der lige skal se noget eller tjekke noget. Vi griner meget på vores ferier. Vi slapper bare af og griner. Og klumper os sammen – selv om der altid lige er nogen, der hader hinanden for evigt. Eller i hvert fald en halv time. Sådan er det bare med tre børn.

OM AT VÆRE TRASHY

Jeg ved nok ikke en skid bedre end andre om hvordan, man er en god forælder. Jeg tænker, at alle elsker deres børn, og alle gør det så godt, de overhovedet kan. Jeg fejler da også. Tit. Jeg glemmer vildt mange ting. De fleste vil nok synes, vi er ret kaotiske, og at vores børn måske er lidt trashy.

Det er ikke muligt at holde styr på alt, og sommetider er det kaos. Nu har jeg ikke bedsteforældre tæt på, der kan hjælpe, og det er sgu hårdt. Det der ordsprog med, at ’it takes a village to raise a child’ – den er god nok. Men altså, vi gør det så godt vi kan. Min yngste datter har så vidt jeg ved egentlig aldrig haft regntøj, og hun tørrede jo igen og overlevede alligevel.

Nej, jeg mener bare, at mine børn faktisk klarer sig ganske fint til trods for trash og kaos, og så er de blevet selvstændige lynhurtigt. Det har de egentlig nok været lidt tvunget til.

LÆS OGSÅ: Tre ud af fire råber af deres børn, men pas på – det skader selvværdet

OM AT HVILE I SIG SELV

Jeg må sige, at mine børn er ret gode til det der. Min yngste forstår ikke så meget endnu. Den mellemste hviler simpelthen så meget i sig selv og er fuldstændig ligeglad med, hvordan hun ser ud. Den ældste er også ganske fornuftig. Der har aldrig været problemer med det ene og det andet. De lader sig ikke gå på af noget eller nogen, og de er heldigvis ikke så nemme at påvirke.

Da den ældste skulle konfirmeres, gav jeg hende lov til at komme med i Magasin og vælge lige præcis det andendagstøj, hun havde lyst til. Jeg bad hende dog om at vælge noget, hvor man kunne se, at det var dyre mærker, for ellers er der da ingen grund til at give så mange penge for noget.

OM RIGTIGT OG FORKERT

Regler kan være så rigide. Altså, selvfølgelig bliver der nødt til at være regler i et samfund: vi må ikke slå hinanden ihjel og den slags. Jeg lærer mine børn, at de basically må gøre, hvad de vil, men de må ikke være til gene for andre mennesker, de skal tage hensyn og være opmærksomme. For eksempel kan du nok godt cykle på et fortov, hvis der ikke er nogle mennesker på det fortov. Det er vigtigere for mig, at mine børn lærer at tænke selv, for der er ikke andre, der gør det for dem.

OM HVERDAGEN

Det er praktisk talt umuligt at få overskud ind i hverdagen. Når man har tre børn, er der tre forskellige dagsordener hele tiden. Så er der ridning, så er der dans og så vil en spille på et instrument. Jeg skal hele tiden til en eller anden koncert eller opvisning - samtidig med, at vi skal have mad hver dag. Altså, hver dag! Hvad bilder de sig egentlig ind at ville have mad hver eneste dag? Hverdagen går med at løbe efter alt og forsøge at få tid til at lytte til alle og være der for alle. Konstant og hele tiden.

Vi har overskud til hinanden, når vi har ferier sammen. Og derfor er ferier og rejser så vigtigt! Så klumper vi.

Om Maren Uthaug

MAREN UTHAUG 44 år og forfatter og tegner. Mor til tre piger på 9, 12 og 15 år og kæreste med Allan på 38 år.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Mor og Børneopdragelse