Kvinde som teenager og som voksen vist i to indendørs tv‑scener side om side

Fra Disney-magi til murder mystery: Her er 10 serier og film med Selena Gomez

Selena Gomez startede som teenageidol, men i dag brillerer hun i alt fra Oscar-vindende musicals til morsomme mordmysterier. Her er den ultimative guide til hendes forskellige roller gennem årene.

alt.dk logo

Mange husker hende måske allerbedst som den kække Alex Russo fra Disney Channel-serien "Magi på Waverly Place".

Men siden har Selena Gomez gennemgået en fascinerende udvikling, og hendes karriere tæller i dag alt fra hyggelige familiefavoritter til mørke kultfilm og Oscar-vindende dramaer.

Vi guider dig her igennem to serier og otte film med Selena Gomez, så du nemt kan bestemme, hvad du skal se – uanset om humøret er til et godt grin, et gådefuldt mordmysterie eller ren nostalgi.

Serier med Selena Gomez

Selvom Selena Gomez kun har spillet med i to serier, er de helt klart værd at tale om – og de er bestemt også værd at se.

Og så er serierne heldigvis også så vidt forskellige, at du kan vælge frit afhængig af dit humør. Én går lige i krimihjertet, og én kickstarter nostalgitrippet.

1. Only Murders in the Building (2021-)

Tre personer kigger spændt op over en bar i en elegant barindretning.

Selena Gomez er senest aktuel med den spændende krimiserie "Only Murders in the Building", der lige nu kører på femte sæson.

I serien går tre naboer sammen om at opklare et mystisk dødsfald, som har fundet sted i deres luksuriøse lejlighedskompleks i New York.

Mabel Mora (Selena Gomez), Charles Haden-Savage (Steve Martin) og Oliver Putnam (Martin Short) har en fælles passion for true crime-podcasts og beslutter sig for at dokumentere hele efterforskningen i et lydunivers.

Selena Gomez spiller her Mabel Mora, en ung og halvmystisk designer, der bor alene i sin tantes lejlighed. Og sammen med sine to ældre naboer opstår en humoristisk kemi, der lægger en dæmper på de ellers tragiske omstændigheder.

2. Magi på Waverly Place (2007-2012)

Alex står i stuen, mens en ældre mand i troldmandsdragt træder ind gennem døren bag hende.

Vi husker Selena Gomez allertidligst fra Disney Channel og den magiske tv-serie om Russo-familiens dobbeltliv.

Selena Gomez fik nemlig sit helt store gennembrud som det rebelske, sarkastiske, men charmerende midterbarn, Alex Russo.

I serien følger vi familien, der virker helt almindelig udefra. Forældrene driver en sandwichbar og børnene går i skole. Men bag facaden gemmer de på en stor hemmelighed, da de tre søskende i virkeligheden er troldmænd under oplæring.

Især Alex misbruger ofte sin magi til praktiske opgaver og sjov og ballade.

Senere er magiuniverset udvidet med to film, "Wizards of Waverly Place: The Movie" og "The Wizards Return: Alex vs Alex" og senest en spin-off serie "Magi efter Waverly Place".

Film med Selena Gomez

Selena Gomez har i den grad bevæget sig gennem en række film af mange genrer og til forskellige aldersgrupper.

Allertidligst husker vi hendes harmløse, men hyggelige familiefilm, hvor hun ofte fremstår som en lettere sarkastisk men sympatisk karakter.

Senest tager Selena Gomez skuespillet til helt nye højder i sin medvirken i den Oscar-vindende "Emilia Pérez", der markerede hendes tilbagevenden til den store filmverden.

3. Emilia Pérez (2024)

Denne utraditionelle dramafilm er virkelig svær at putte i en boks. Den er lidt krimi, lidt musical, lidt komedie og lidt thriller. Og så er den også ret anderledes fra resten af dét, som Selena Gomez ellers har medvirket i.

"Emilia Peréz" er en fortælling om en magtfuld kartelchef, Manitas (Karla Sofía Gascón) fra Mexico, der ønsker at forfalske sin død, og undergår en kønsskifteoperation for at trække sig helt fra den kriminelle underverden for at leve i fred.

Selena Gomez leverer en af sin karrieres mest overbevisende og roste præstationer i rollen som Manitas' hustru, Jessi. Hun står tilbage med deres børn og kartellet uden at vide, at hendes partner faktisk er i live.

4. Monte Carlo (2011)

Selena Gomez spiller ikke bare én, men to roller i denne charmerende og letbenede forvekslingskomedie.

I filmen følger vi den unge Grace (Selena Gomez), der sammen med sin veninde Emma (Katie Cassidy) og søster Meg (Leighton Meester) er rejst til Paris på deres drømmerejse.

Men et tilfælde bringer dem til et luksushotel, hvor Grace forveksles med den britiske rigmandsdatter Cordelia Winthrop Scott.

Inden pigerne ser sig om, er de på vej til Monte Carlo, hvor de får den ferie, som de slet ikke har turdet drømme om.

5. Projekt Prinsesse (2009)

Med den engelske titel "Princess Protection Program" samarbejder Selena Gomez med sin Disney Channel-kollega Demi Lovato i denne ungdomsfilm.

Da en krise udbryder i det lille, fiktive kongerige Costa Luna, skal deres unge prinsesse Rosalinda (Demi Lovato) flygte. Hun ender med at blive hemmeligt installeret hos en gennemsnitlig familie i Louisiana, hvor hun skal forsøge at falde til som en almindelig amerikansk teenager.

Til at hjælpe hende er familiens jævnaldrende og jordbunde datter, Carter Mason (Selena Gomez). Selvom hun umiddelbart ikke har noget til fælles med prinsessen, er der muligvis stadig grobund for et venskab.

6. Ramona and Beezus (2010)

Endnu en hjertevarm film med Selena Gomez kommer her!

Her spiller hun storesøster til lille Ramona (Joey King), der har en ufattelig evne til at rode sig ud i problemer. Da deres far mister sit job, forsøger Ramona at redde familiens økonomi med en masse kreative løsninger.

Ramonas storesøster Beezus (Selena Gomez) besidder samme omsorg for familien og deres krise, men hun er samtidig bare en teenager, der er optaget af skole, venner og det flotte avisbud.

7. Hotel Transylvania (2012)

I en (u)hyggelig tegnefilm lægger Selena Gomez stemme til en 118 år gammel vampyr, hvilket i monsterverden svarer til at være teenager.

Filmen foregår på et helt specielt hotel i Transsylvanien, hvor der kun er adgang til monstre, og i hvert fald ikke mennesker.

Men en dag dukker en menneskelig backpacker ved et tilfælde op, og hotellets bestyrer, den frygtindgydende Grev Dracula (Adam Sandler), må sørge for at hotellets gæster ikke opdager, at der er et menneske i blandt dem.

Dracula vil især gerne beskytte sin datter Mavis (Selena Gomez), der inderligt drømmer om at udforske verden uden for hotellets trygge mure.

Hvis du synes godt om denne film så bare rolig, for der er i alt fire af slagsen.

8. A Rainy Day in New York (2019)

Her er filmen til en perfekt regnvejrsdag. Bogstavligt talt.

I denne romantiske komedie følger vi det unge par Gatsby (Timothée Chalamet) og Ashleigh (Elle Fanning), der er taget til New York for en romantisk weekend.

Men efter Ashleigh får muligheden for at interviewe en af verdens største filmstjerner, efterlades Gatsby alene i den store by, hvor tankerne får lov til at florere.

Han støder blandt andet ind i sin ekskærestes lillesøster Chan (Selena Gomez), som han får tiden til at gå sammen med, efter Ashleighs interview igen og igen trækkes ud.

9. The Dead Don't Die (2019)

Hvis du er til kultfilm, som overrasker, så vil du helt sikkert blive underholdt af denne zombiekomedie.

Her spiller Selena Gomez over for store skuespillere som Bill Murray, Adam Driver, Tilda Swinton og Austin Butler.

Klimaforandringerne har taget så meget fat, at de rykker ved Jordens rotation. Og lige pludselig sker der underlige ting i en lille amerikansk provinsby.

De døde genopstår som zombier og infiltrerer byen med deres ultimative besættelser, de havde, da de var i live. Nogle jagter kaffe, mens andre jagter wifi.

Selena Gomez spiller en uheldig forbipasserende, der ankommer fra storbyen netop som apokalypsen begynder.

10. Spring Breakers (2012)

Fra zombiefilm til indie-film spiller Selena Gomez en fattig college-studerende, der desperat ønsker at slippe væk fra bøger og hverdagen.

Men for at komme af sted på den såkaldte spring break beslutter de fire veninder at begå et røveri.

De ankommer til det solrige Florida, hvor der venter dem en festlig verden af neonlys og sjov, men også af syretrip og narko.

Selena Gomez spiller her den troende og lettere forsigtige Faith, der fungerer som et moralsk kompas for alle de absurde situationer, som hun og veninderne roder sig ud i.

Filmen her er Selenas første skridt væk fra den trygge Disney-verden og markerer hendes overgang til mere modne roller.

Om Selena Marie Gomez

  • Amerikansk skuespiller
  • 34 år
  • Gift med den amerikanske musikproducer Benny Blanco i 2025
  • Startede som barneskuespiller i det amerikanske børnetv-show "Barney and Friends" i 2002 og blev senere Disney Channel-stjerne
  • Har desuden udgivet tre albums med bandet Selena & the Scene: "Kiss & Tell" (2009), "A Year Without Rain" (2010) og "When the Sun Goes Down" (2011), og fire soloalbums: "Stars Dance" (2013), "Revival" (2015) og "Rare" (2020), og senest "I Said I Loved You First..." i samarbejde med sin mand, Benny Blanco.