KETO opskrift: Chicken korma med blomkålsris
Foto: Columbus Leth Find opskriften her!

KETO opskrift: Chicken korma med blomkålsris

Denne chicken korma er til dig, der elsker indisk mad og gerne vil nyde de gode smage, selvom du spiser KETO.

printer Print
plate 2 personer

Indisk marinade 

1 spsk olivenolie
1 tsk karrypulver
1 tsk garam masala
Salt og friskkværnet peber

Korma-sovs 

1 lille løg
2 fed hvidløg
5 g frisk, rød chili
10 g frisk ingefær
½-1 dl vand
1 lille spsk garam masala
2 dl kokosmælk
1 spsk tomatpuré
Salt og friskkværnet peber

Blomkålsris 

300 g blomkålsris
50 g cremefraiche 38 %
10 g mandler til drys

Energi pr. person:
628 Kcal
Fedt:
45 %
Protein:
41 %
Kulhydrant:
14 %

Sådan gør du

Indisk marinade 

  1. Kom olivenolien i en skål og tilsæt karry, garam masala, salt og peber. Rør marinaden godt sammen.
  2. Skær kyllingekødet i tern og vend dem med den indiske marinade. Lad kyllingekødet marinere i nogle timer i køleskab.
  3. Steg derefter kyllingekødet på en pande, til det er næsten gennemstegt.
  4. Læg det til side, til saucen er klar.

Korma-sovs 

  1. Kom løg, hvidløg, chili uden frøkerner, ingefær og vand i en blender og blend det til en fin puré.
  2. Svits de blendede løg i en sauterpande i et par minutter.
  3. Tilsæt garam masala og lad det svitse med. Kom kokosmælk og tomatpuré i og lad det koge op.
  4. Tilsæt kyllingen og lad retten simre videre i 10 minutter.
  5. Smag retten til med salt og peber og dr ys til sidst med hakkede mandler inden server ing.

Blomkålsris 

  1. Hak blomkål til blomkålsr is i foodprocessoren eller riv blomkålen på et rivejern.
  2. Overhæld dem kort med kogende vand og dræn dem inden server ing, hvis du vil have dem varme.
  3. Server chicken korma med blomkålsr is og en klat cremefraiche.

Om KETO - optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt

I bogen får du:

  • Baggrundsviden om KETO
  • Alt om ketose
  • Kaloriers rolle i vægttab med KETO
  • Håndgribelige råd til at få KETO til at fungere i praksis
  • Avancerede strategier til dig, der træner meget
  • Hjælp til portionsstørrelser og fordeling af kulhydrat, protein og fedt
  • 80 ernæringsberegnede opskrifter med få kulhydrater
  • Kostplan til at komme godt fra start

Jane Faerber, Keto, 226 sider, Politikens Forlag, 270 kr.

KETO-bog.jpg

Se, hvad vi ellers skriver om: Slankemad, Kylling, Sund aftensmad og Blomkål