Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Kylling i couscous
Foto: Thomas Hergaard

Kylling i couscous - opskrift fra Hjemmet

Kylling i couscous

Print

Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 25 min.
Fryse-egnet (2 personer)

Ingredienser:
275 g kyllingebryst (i tern)
2 tsk garam masala (indisk krydderiblanding, kan erstattes med karry)
½ spsk olie
1-2 gulerødder (fintsnittet)
1 løg (finthakket)
1-2 fed hvidløg (finthakket)
2½ dl hønsebouillon
10 sorte oliven
2 spsk rosiner
fintrevet citronskal + 1 spsk citronsaft
125 g couscous
salt og peber
frisk koriander eller bredbladet persille

  1. Vend kyllingekødet med garam masala, salt og peber og brun det i olie i en bredbundet gryde.
  2. Tilsæt gulerødder, løg og hvidløg og steg under omrøring 3-5 min.
  3. Tilsæt bouillon, oliven og rosiner og lad retten simre under låg 8-10 min.
  4. Tilsæt citronskal, citronsaft og couscous.
  5. Rør rundt, læg låg på og sluk for varmen. Lad retten trække ca. 5 min. – til couscoussen har opsuget væden.
  6. Vend rundt i retten, og smag til med salt og peber og evt. lidt mere citronsaft.
  7. Drys med frisk koriander eller persille og servér direkte fra gryden.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kylling, Couscous og Hovedret