-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Stegte nudler med grøntsager og æg
Stegte nudler med grøntager og æg kan være et lækkert alternativ til den sædvanlige pastaret. Og så er retten ovenikøbet nem at lave. Her får du en god opskrift på stegte nudler, der er lige til at gå til. Velbekomme!
Stegte nudler til 4 personer
Total:35 minutter
Ingredienser
- Stegte nudler med grøntsager og æg
- Arbejdstid: 20 min.
- Koge/stegetid: 15 min.
- Ikke fryseegnet
- 4 æg
- 2 spsk olie
- 300 g ægnudler
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1000 g friske grønsager (f.eks. peberfrugter, blegselleri, sukkerærter) eller en frossen wokblanding
- 4-6 spsk østerssovs
- soja
- knust chili
- salt og peber
Sådan laver du stegte nudler med grøntsager og æg
- Slå æggene ud ud i en skål og pisk dem sammen med lidt salt og peber og steg dem som en omelet på en pande med halvdelen af olien.
- Hæld omeletten over på et bræt og skær den i strimler.
- Kog nudlerne efter pakkens anvisning.
- Steg fintsnittet løg og hvidløg i en wok eller stegepande med resten af olien.
- Tilsæt grøntsagerne og steg dem møre under omrøring ca. 5 min. De må gerne have lidt bid.
- Tilsæt nudler, østerssovs og æg og steg under omrøring, til det er gennemvarmt.
- Smag til med soja og chili og servér straks.
Andre gode bud på stegte nudler
Denne opskrift er med æg og grøntsager, men du kan også tilberede nudler med mange andre slags tilbehør. Derudover er retten også en virkelig god måde at holde 'tøm køleskabet' -dag på. For du kan bruge alverdens rester til nuddelretten. Har du lidt grøntsager, fx. gulerødder, porrer, eller springløg, der er blevet lidt slatne i toppen, kan de sagtens bruges i en denne ret.
Har du en pose ærter, wokblanding eller andre små eller småthakkede grøntsager i fryseren, kan de også sagtens bruges. Så mangler du bare et par æg, lidt soja, hvidløg, chili og hvad du nu ellers vil tilføje til retten for at give lidt smag. Prøv fx. denne lækre opskrift på stegte nudler uden de stegte æg, men til gengæld med lækre rejer:
Foto: Thomas Hergaard
Opskrift: Sandra Leigh Draznin
Arbejdstid: 20 min.
Hvile/stegetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
Stegte nudler med rejer
200 g risnudler
1-2 fed hvidløg (fintsnittet)
1 chili (fintsnittet)
2 porrer (i tynde ringe)
1 spsk olie
100 g bønnespirer
2 spsk soja
1-2 spsk ketchup
300 g rejer
salt og peber
Tilbehør: koriander og lime
- Tilbered nudlerne: Læg nudlerne i varmt vand (ikke kogende) i 15 min.
- Svits hvidløg, chili og porrer i en wok eller sauterpande med olie 3-5 min.
- Tilsæt de afdryppede nudler, bønnespirer, soja og ketchup.
- Varm igennem under omrøring og spæd evt. med lidt vand.
- Vend rejerne i, drys med hakket koriander og servér med limebåde.
Du kan også lave nudlerne med æg og ærter - her får du en godt bud på, hvordan du lynhurtigt tryller en pose frosne ærter, lidt nudler, 3 æg og et par forårsløg om til en let og velsmagende hverdagsret på under en halv time.
Foto: Thomas Hergaard
Opskrift: Sandra Leigh Draznin
Arbejdstid: 10 min.
Koge/stegetid: 10 min.
Ikke fryse-egnet
Stegte nudler med æg og ærter
150 g nudler
3 æg
1 spsk olie
150 g frosne ærter
2 spsk soja
1 spsk sesamolie
2 forårsløg (fintsnittet)
- Overhæld nudlerne med kogende vand og lad dem trække, til de er bløde (3-5 min.). Hæld dem på et dørslag.
- Pisk æggene sammen og steg dem 1/2 min. i en wok eller pande med olie som røræg.
- Tilsæt nudler, ærter, soja og sesamolie og steg det hurtigt under omrøring 2-3 min.
- Anret på to tallerkner og drys med forårsløg.
Har du ikke nudler i huset, men til gengæld en rest kogte ris, så kan du lave 'fried rice' i stedet for - her får du en god guide til hvordan du gør + selvfølgelig en rigtig god opskrift: Fried rice: Sådan laver du 3 gode retter med stegte ris