Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Ansigtsmasker
Foto: All Over Press

De bedste masker, der beroliger, giver glød og fjerner uren hud

12 gode ansigtsmasker, du skal kende

Forkæl din hud hjemmefra. Vi har samlet 12 ansigtsmasker, der beroliger, giver glød og virker mod uren hud.

Heldigvis behøver du ikke altid at bestille tid hos dermatologen for at forbedre din huds tilstand. Der er nemlig flotte resultater at hente med masker, du nemt kan lægge derhjemme.

LÆS OGSÅ: Topmodel: "Kvinder, der bliver ældre med al deres livserfaring, det er ægte skønhed for mig"

Vi har samlet de bedste masker. Se her, hvordan du bruger dem og hvilke behov de dækker.

Enzymmasker: Enzymmasker er velegnede til en normal hudtype, der mangler glød og ser lidt trist ud. Frugtenzymer og frugtsyrer eksfolierer blidt huden og efterlader den strålende. Påfør altid din maske på ren hud og husk at fugte efterfølgende.

1. Renaissance Mask, Oskia, 499 kr.: Prisvindende ansigtsmaske fra Oskia, der efterlader huden ren og strålende. Indeholder naturlige frugtsyrer fra bl.a. ananas og passionsfrugt, der mildt eksfolierer huden. Papayaenzymer fjerner døde hudceller og efterlader en klar og ren hud. Massér blidt masken ind i huden og lad den sidde i 10-20 min. Inden du vasker masken af, skal du påføre lidt vand og igen massere ansigtet. Dette aktiverer ingredienserne og du opnår det bedste resultat. Vask herefter ansigtet.

2. Green Apple Peel Full Strength, Juice Beauty, 429 kr.: Med denne maske bringer du spaoplevelsen med dig hjem. Masken indeholder både alpha- og beta-hydroxy frugtsyre, hvilket gør eksfolieringen endnu mere effektiv, samtidig med at det efterlader din hud med en lysere og mere fejlfri hudtone – dertil reducerer masken fine linjer og rynker, såvel som pigmentering og mørke pletter. Den udøver ganske enkelt mirakler.

3. Luxury Facial Flannel, The Body Shop, 59 kr. Spotlight Papaya Resurface Peel, Ling, 599 kr.: Papayaenzymer fjerner døde hudceller og giver en jævn overflade, hvor hudens teint bliver fornyet. Din hud vil efterfølgende være bedre til at optage ingredienserne i dine øvrige hudplejeprodukter. Brug masken 2-3 gange i ugen på ren hud og lad den sidde i 10 minutter.

For at få endnu mere ud af produktet, påfør en varm vaskeklud over ansigtet, mens du har masken på. Varmen er med til at åbne porerne i ansigtet og samtidig bliver ingredienserne i masken aktiveret.

Lermasker: Lermasker er velegnede til fedtet og uren hud, da de suger overskydende fedt og talg fra huden og virker dybderensende. Du kan som regel bruge dem 1-2 gange om ugen. Påfør altid din maske på ren hud, og husk at fugte efterfølgende.

1. Instant Detox Mask, Caudalie, 229 kr.: Masken fra Caudalie både dybderenser, opstrammer og minimerer porerne i huden, hvilket gør den perfekt til stresset og miljøskadet hud. Det høje indhold af ler giver en poresammentrækkende effekt og absorberer overskydende talg og toxiner fra huden. Papayaekstrakten i masken efterlader huden med en ensartethed og frisk udstråling.

2. Clear Improvement, Origins, 199 kr.: Masken fjerner bakterier, skidt og snavs fra huden. Aktivt kul trækker dybt liggende snavs ud af huden, og lecitin opløser urenhederne. Du står tilbage med en hud med fornyet glød, der kan absorbere alt det gode fra dine cremer. Kom først en varm vaskeklud på ansigtet, så porerne åbner sig, og påfør herefter masken. Lad den tørre ind, og skyl derefter masken grundigt af.  Masken er velegnet til alle hudtyper.

3. Pore Minimizer and Exfoliator, Amazing Space, 259 kr.: Lermasken fra Amazing Space er lavet på marokkansk rødler, der har en dybderensende effekt på huden. Den fjerner urenheder og døde hudceller samtidig med, at den minimerer porerne og forfiner hudens overflade. Maskens indhold af agurkeekstrakt, har tilmed en mildt kølende effekt på huden, som virker lindrende. Lermasken kan med fordel skummes op med vand for at få en ekstra exfolierende effekt.

Fugtmasker: Fugtmasker er især velegnet til tør og moden hud. De fugter og plejer huden intensivt, så den igen finder sin glød. De kan ofte bruges 2-3 gange i løbet af ugen alt efter behov, og de fleste fugtmasker kan man med fordel tage på før sengetid, så masken virker natten over for ekstra fugtgivende virkning. Påfør altid din maske på ren hud og husk at fugte efterfølgende.

Mangler du en ansigtsmaske? Se de store udvalg på nicehair.dk

1. Moisture Surge Overnight Mask, Clinique, 299 kr. (sponsoreret af med24.dk): Denne natmaske fugter huden og reparerer hudens fugtbarriere, mens du sover. Kan bruges hver nat eller efter behov. Kom den på efter din serum som det sidste trin i din hudpleje og lad den virke natten over. Skal ikke vaskes af før næste morgen.

2. Moisturizing Mask, Tata Harper hos Pure Shop, 749 kr.: Maskens indhold af hyaluronsyre er med til at genopbygge din huds hydrering og dermed øge hudens evne til at bevare fugten og den er derfor fantastisk til dehydreret, stresset og sart hud. Bruger du masken én gang ugentligt, hvor du lader den sidde natten over, så vil du vågne morgenen derpå med en gennemfugtet og blød hud, der stråler. Kort fortalt påfører du 2-3 pump af masken i dit ansigt og lader den sidde i 10-15 min., før den fjernes igen.

3. Radiance-Enhancing Moisturizing Mask, BcomBio, 119 kr.: En økologisk og fugtgivende crememaske, der giver liv til tør og trist hud. Fyldt med opfriskende og beroligende ingredienser som Taragummi og Rødbede-baseret plantesukker, der øjeblikkeligt forbedrer hudens tilstand. Kom den på ren hud og lad den sidde i 10-20 minutter eller lad den virke natten over.

Beroligende masker: Hvis du døjer med sensitiv hud er det en god ide at gå efter masker specielt til sensitiv hud for at undgå irritation. Der findes forskellige masker, som er gode til sensitiv hud, der indeholder forskellige beroligende ingredienser. Påfør altid din maske på ren hud og husk at fugte efterfølgende.

1. Azulene Calming Mask, Mario Badescu, 259 kr.: Denne maske er rigtig god, hvis du lider af rosacea, eksem eller har meget sensitiv hud. Indeholder bl.a. kamille, som er meget velegnet til tør og sensitiv hud. Påfør masken i et tyndt lag og lad den virke i 15-20 minutter. Skyl derefter masken væk med lunkent vand. Kan anvendes 2-3 gange i løbet af ugen.

2. Blue Chamomile Facial Hydrating Masque, Aesop, 349 kr.: Ansigtsmasken fra Aesop er både kølende og hydrerende for din hud og så dufter den dejligt at lavendel. Den blå kamille er med til at bringe huden i balance og de æteriske olier, af både rosmarin og lavendel er i kombination med ingefær med til at lindre huden.

3. Soothing Moisture Mask, Avéne, 149 kr.: En nærende og meget fugtgivende ansigtsmaske, der indeholder 72% Avene termal-kildevand, der virker beroligende på den sarte hud. Masken virker blødgørende og irritationsdæmpende og er derfor ideel for sensitiv hud. Anvendes på ren hud i et jævnt lag i 10-15 minutter, hvorefter du kan fjerne overskydende produkt med en vatrondel. Du kan også lade masken virke natten over. Brug den 1 gang i ugen eller mere efter behov.

LÆS OGSÅ: Makeuptendensen du skal kende lige nu

LÆS OGSÅ: Mød din nye yndlings skjorte

LÆS OGSÅ: Sådan ser efteråret ud, hvis det står til de 25 største modehuse

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed og Ansigtsmasker