Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Ida Bille Brahe
Foto: Pernille Ringsing, Niels Henrik Dam, Janus Nielsen, Sisse Stroyer m.fl. Ida Bille Brahe har arbejdet med Botox og Restylane i 15 år.

15 år med Botox og Restylane

Fra Restylane til Botox: 15 år med jagten på ungdom

15 år er gået, siden Ida Bille Brahe åbnede sin klinik og dermed for alvor bragte Restylane og Botox ind i danskernes bevidsthed som en mulighed i jagten på ungdom og skønhed. Vi undersøger, hvad der er sket i løbet af de 15 år – både med vores holdninger og de produkter, vi har adgang til.

For præcis 15 år siden tog Ida Bille Brahe en chance. Hun sprang fra sit job som salgschef i et medicinalfirma og åbnede Danmarks første klinik med speciale i at sprøjte Restylane ind i panderynker, læber og mundvige. Hendes plan var at tilbyde behandlingerne i et miljø, der mindede mere om en skønhedssalon end et hospital.

– Før det var det plastickirurgerne, der lavede det, men jeg oplevede, at det var lidt venstrehånds-arbejde for dem. De fandt kirurgien mere spændende, fordi det var dét, de var uddannet til, og de kunne også tjene mere på at lave et par bryster. Så derfor begyndte idéen at summe i mit hoved; der mangler en klinik, der ikke laver andet end det her, siger Ida Bille Brahe, der oprindeligt er ud-dannet sygeplejerske, men altid har vidst, at hun ville bruge sit fag til noget mere utraditionelt.

Ida Bille Brahe har lavet skønhedsbehandlinger i 15 år. Foto: Pernille Ringsing,  Niels Henrik Dam, Janus Nielsen, Sisse Stroyer m.fl.

I jobbet som salgschef kom hun ofte til konferencer i USA, hvor hun i slut-90'erne begyndte at høre om Restylane – et nyt produkt med stoffet hyaluron, som kunne noget andet og mere end collagen, som indtil da var det, amerikanerne havde sprøjtet i læberne.

– Collagen holdt kun i tre måneder, og det gav allergi i tre procent af tilfældene. Collagen er et biologisk materiale, der stammer fra kalveskind, og da menneskers collagen er individuelt fra person til person, var det ikke alle, der kunne tåle det. Hyaluron som molekyle er fuldstændig det samme, lige meget om det er din eller min hud, fortæller hun og nyder tydeligt at få lov at blive lidt fag-nørdet.

LÆS OGSÅ: 52-årlige Gitte: “Der er ingen søstersolidaritet, når det handler om skønhedsoperationer”

– Hyaluron er en fugtbinder i huden, men udfordringen er, at det i vores hud har en omsætning på to dage. Med alderen danner vi det mindre og mindre: Vi har kun halvt så meget hyaluron som 50-årige i forhold til, hvad vi har som 20-årige.

Restylane var den første behandling i klinikken, og nogle måneder inde i 2003 kom også botulinum toxin, bedre kendt som Botox, på menukortet. Folk var nysgerrige og efterspørgslen stor. Men især Botox var omgærdet af stor mistro; en pølsegift, der kan lamme nerveender og udglatte rynker?!

I en artikel om fænomenet stillede Berlingske Tidende det spørgsmål, som siden er blevet gentaget mange gange siden: Er den overvældende modtagelse, Botox har fået, også tegn på, at vi er ved at overskride en moralsk og etisk grænse for, hvad man bør udsætte sig for i skønhedens og ungdomsdyrkelsens navn?

Spørgsmål som dette har Ida Bille Brahe også skullet forholde sig til i de 15 år, der er gået, siden hun stiftede N'age, som var den første klinik med speciale i hudforyngende og rynkereducerende behandlinger:

– Jeg ser det meget som et individuelt valg, og jeg synes ikke, det er forkert hverken at gøre det eller ikke gøre det. Mit ansvar er at lave nogle sikre og professionelle behandlinger, som ser fine ud og ikke skader, men tværtimod forbedrer huden. Så er det den enkelte, der siger "det vil jeg ikke" eller "det vil jeg gerne", lyder hendes svar.

Bortset fra at spørgsmålet om etik og moral stadig dukker op i interviews, så har meget ændret sig på de 15 år, der er gået: Det er ikke længere tabu at sige, at man får "lavet noget", siger Ida Bille Brahe.

LÆS OGSÅ: “At lade min kropsbehåring gro har givet mig en helt ny følelse af skønhed”

– Jo flere man kender, der har fået det gjort, jo mere slapper man af med det. Når man får aflivet alle de der myter, bliver man mere sådan "ok, det kan jeg også godt gøre".

En undersøgelse med 5000 adspurgte (lavet af privathospitalet Nygart) viser, at 12 procent har fået en eller flere kosmetiske behandlinger, mens 17 procent overvejer det.

Ida Bille Brahe siger, at når folk kommer i klinikken, har de som regel tænkt længe over det. Ifølge internationale undersøgelser går der i gennemsnit to et halvt år, fra man første gang overvejer, til man rent faktisk lægger sig i stolen.

– Når folk kommer første gang, siger de ofte, at de egentlig ikke vil lave om på sig selv, men at de hele tiden får at vide, de ser trætte ud, eller bliver spurgt "er du sur i dag?". Det er irriterende, hvis man hele tiden bliver opfattet anderledes, end man føler sig. Det er tit en ændring i livssituationen, der udløser beslutningen, at man er blevet skilt eller skal ud og finde et nyt job.

Hun oplever, at vi i dag på mange andre områder holder os unge i længere tid end tidligere.

– Det ydre og indre skal passe sammen. Vi bliver ældre, og vi dyrker mere motion. Som 50-årige er der jo i dag ikke nogen begrænsninger for, hvad man kan. Førhen kunne man ikke have langt lyst hår, og man gik ikke i byen med veninderne. Sådan nogle begrænsninger har vi jo ikke, så der kommer en uligevægt mellem vores livsstil og vores udseende. Og når muligheden for relativt nemt at komme til at se friskere ud findes, hvorfor skulle man så ikke gøre det?

LÆS OGSÅ: Liv Winther: ”Det giver naturligt shine til kinderne”

Men burde det ikke være normen at ældes naturligt?
– Det er jo ikke os, der sætter normen. Der er bare et behov. Helt basalt forlænger man livets lyse sider ved at se friskere og yngre ud. Og fordi vi på mange andre måder holder os ved lige og bliver ved med at prøve nye ting hele livet, så accepterer vi ikke at blive ældre. Gennem årene har flere forskningsprojekter påpeget problemerne ved, at fillers og toksiner ændrer mimikken i ansigtet. For det er mimikken, der hjælper os med at aflæse hinandens sindsstemninger.

Et er at se flot ud på billeder, men er det ikke et problem, hvis man ansigt til ansigt virker mindre levende i sin mimik?
– Jo, man skal have mimik. Men man kan vælge at tage noget af det, der er meget iøjnefaldende og får en til at se træt ud. Jeg gør meget ud af, at der skal være balance, så man ikke bliver helt glat i panden og så har rynker i underansigtet.

– Vi kigger på hele ansigtet og arbejder med meget konturering. Det er en af de største ændringer i de 15 år: Pyt med at man har rynker ved øjnene, men i dag gør man meget ud af konturerne i ansigtet, at man har den der hjertefacon med kindben, kæbelinje og hage.

– Jeg har mange kunder i 60'erne, som har en masse små fine rynker, men som koncentrerer sig om at få kindbenene på plads, så deres ansigtsfacon kan se frisk ud.

– Vi arbejder også meget mere med hudforyngelse. I dag ved vi, at vi med hyaluron kan stimulere huden til selv at producere collagen, men vi er jo ikke interesseret i, at folk kommer til ligne balloner til sidst.

Hvornår siger du nej?
– Hvis der kommer en ubalance. Mange fokuserer meget på deres overlæbe og vil gerne have mere fylde i den, og så glemmer de, at de har en underlæbe.

– Når man kigger på sig selv i spejlet, fokuserer man ofte på noget bestemt. Man ser ikke hele ansigtet, men tuner ind på ét område, som virkelig irriterer øjet. Men når jeg kigger, ser jeg hele.

I løbet af de 15 år er produkterne blevet mere avancerede: Restylane kommer i mange forskellige tykkelser, og behandlingerne er udvidet til hals, kavalergang, ører, hænder – og endda knæ.

Hvad bliver det næste?
– Man kunne sagtens forestille sig at kombinere fillers med vitaminer, og det handler også mere og mere om hudforyngelse, altså hvordan man stimulerer huden, så den forynger sig naturligt. Ultherapy er en behandling, der påvirker huden i dybden, så elastikkerne strammer sig op. Varme påvirker huden, som når man smider en bøf på panden, fibrene strammer sig op. Og så kommer vi til at koncentrere os endnu mere om resten af kroppen. Udviklingen og forskningen er omfattende.

Om Ida Bille Brahe

Ida Bille Brahe (t.h.) er 52 år og ejer af hudplejeklinikken N’age. Hun fik sine første indsprøjtninger med fillers og toksiner, da hun var midt i 30’erne (i starten hvert tredje år, nu en gang om året), og har siden også jævnligt fået Thermage- og Ultherapy-behandlinger, som bruger ultralyd til at stimulere de underliggende lag i huden. Samtidig plejer hun sin hud med Dermaroller og Skinceuticals.

Professoren: ”Vi snyder lidt på vægten”

Ifølge Henrik Høgh Olesen er selv-justering blevet i orden, så længe det ikke bliver for tydeligt.

Henrik Høgh Olesen er professor i social- og personlighedspsykologi og forfatter af bogen ”Det æstetiske menneskedyr”. Foto: Pernille Ringsing, Niels Henrik Dam, Janus Nielsen, Sisse Stroyer m.fl.

Hvorfor er vi ikke bare tilfredse med, hvordan vi ser ud?
– Vi mennesker er æstetisk kodede dyr og forbløffende enige om, at hvad det vil sige at være smuk. Selv nyfødte spædbørn kigger i forsøg signifikant længere på billeder af smukke mennesker. Smukt er lig med biologisk sundt og naturens måde at få dig til at træffe de rette parringsvalg. Skønhed plejede at være et sikkert vidnesbyrd, men i dag snyder vi lidt på vægten. Hvis man i gamle dage så ud som Nicole Kidman, ville det være et vidnesbyrd om ungdom og sundhed, men hun er jo over 50. Til gengæld udstråler det at holde sig så godt jo noget af det samme, nemlig at der er tale om et ressourcefyldt individ.

Hvad er der sket i vores opfattelse af brugen af Botox/Restylane i løbet af de 15 år, det har været i Danmark?
– Vi har flyttet os. For 15 år siden ville man have forsværget det skred, men i dag er det blevet mere udbredt og dermed mere socialt accepteret i videre kredse. I mange veluddannede lag er selvjustering i orden, men det skal være subtilt. I et udpræget konkurrencesamfund betyder det noget at optimere alt, hvad du har, så du ikke ser gammel og træt ud. Vi lever i en udtalt ungdomskultur, og idealet er at være i vigør, løbende, motionerende og fuld af liv.

Hvor går udviklingen hen?
– Som med alt andet vil der komme en modreaktion. Vi vænner os til noget, og så kommer vi til at kede os og vil se noget nyt. I modebranchen kan man også se, at der kommer flere forskellige modeller, som er tykke eller ældre eller mere specielle.  

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Botox og Skønhed