Hård hud på fødderne: Dette skal du IKKE gøre

Men en lang sommer, som for manges vedkommende foregår barfodet og i sandaler, er faktisk værre for fødderne. I hvert fald når det kommer til tør og hård hud på fødderne.

Det fortæller Karina Sletved, der er statsautoriseret fodterapeut og indehaver af Din Fodterapeut Vesterbro/City og Dragør.

”At ens fødder ofte bliver væsentligt mere medtaget om sommeren skyldes i høj grad, at mange går i klipklapper eller mindre gode sandaler, som hverken sidder ordentligt fast på foden, eller har en tilstrækkelig stødabsorberende sål. De betyder, at fødderne glider mere rundt i fodtøjet, og det er med til at øge dannelsen af hård hud og hælrevner.”

For det er nemlig tryk og gnidninger, der er de typiske årsager til, at man danner hård hud på fødderne.

”Hård hud på fødderne kommer ved tryk og friktion. Det kan fx være, hvis man laver den samme bevægelse igen og igen, går i forkert eller for stort fodtøj, som giver gnidninger, eller hvis man har nogle dårlige strømper på, som sidder forkert i skoen. Noget andet kan være, hvis man har fejlstillinger i fødderne, som gør, at trykket på foden lægges ét sted,” forklarer Karina Sletved og fortsætter:

”Derudover er der bare nogle mennesker, som danner mere hård hud end andre, og der skal derfor meget lidt til, før det kan give problemer. Omvendt ses det tydeligt hos vores ældre patienter, at de ikke går særlig meget og derfor ikke danner lige så meget hård hud.”

Dit go to-redskab skal kasseres

Hård hud på fødderne er derfor nærmest uundgåeligt, når vi bruger dem. Fødderne. Det samme er tørre fødder efter en lang sommerperiode med sandstrand og badevand, som virker udtørrende på huden.

Men der er forskel på hård hud og tør hud – du kan sagtens have tør hud, uden at den er decideret hård eller være så uheldig at have begge dele på én gang.

Tør hud på fødderne er ikke anderledes end på resten af kroppen. Det er hud, der mangler fugt.

Mens hård hud er hudceller, der samler sig og bliver hårdt i en form for forhorning (forhorning er en proces i overhuden, som medfører, at overhudens celler dør og bliver hård, red.), forklarer hudterapeut Karina Sletved.

Ud over at tør og hård hud på fødderne ikke er det pæneste i denne verden, kan det gøre ondt, hvis fødderne ikke får den rette pleje. Huden kan revne på grund af tørhed, og hård hud har en tendens til at lægge sig i lag, som kan blive meget ømt, når man træder ned på det.

”Ved længerevarende tryk og hård hud på fødderne, som ikke fjernes, er der risiko for dannelse af ligtorne og hælrevner. Det kan være meget smertefuldt, og bør derfor så vidt muligt undgås.”

For mange er go to-løsningen at finde fodfilen frem og give fusserne den helt store tur. Men det er langt fra den bedste løsning, fortæller Karina Sletved.

Går du for hårdhændet til værks med diverse nedfilingsredskaber, kan du nemlig risikere at forværre føddernes tilstand yderligere.

”Vi anbefaler altid vores patienter IKKE at bruge fodfil. Den friktion, som opstår ved brug af fodfil, kan påvirke dannelsen af hård hud yderligere, fordi hudens reaktion på, at man filer den med en fodfil er et forsøg at beskytte sig selv ved at danne endnu mere hård hud.”

Hvis man vælger at få en fodbehandling hos en fodterapeut, fjernes hård hud ved beskæring, så der netop ikke dannes friktion, fortæller Karina Sletved og understreger samtidig, at man ikke bør eksperimentere med skalpeller og lignende derhjemme. Den klarer fodterapeuten med snilde og i et snuptag.

Creme, creme, creme

Inden problemet opstår, og huden på dine fødder bliver tør og hård, handler det for mange om at forebygge, at man får hård hud, eller at den ikke forværres. I den forbindelse er fed creme din bedste ven. Gerne hver dag – eller efter hvert bad.

Mens nogle fodterapeuter er imod blødgørende fodbad, mener Karina Sletved, det kan være en udmærket løsning.

”Det er naturligvis korrekt, at der kan opstå tør hud efter endt fodbad med sæbe. Erfaringen fra vores fodterapeutklinikker er dog, at dette ikke giver anledning til problemer, hvis man husker at smøre fødderne ind i en god, fed fodcreme bagefter. Det kan fx være en fodcreme med et højt indhold af carbamid eller urea. På den måde opnår man både fordelene ved et rart, varmt fodbad, men undgår samtidig problemer med yderligere dannelse af hård hud.”

”Det er dog vigtigt at huske, at fodbad ikke anbefales ved fødder med diabetiske fodsår eller lignende,” påpeger Karina Sletved.

Og apropos bad, så er Karinas bedste tip at bruge en køkkensvamp – og gerne dens grønne skureside – når du står under bruseren. Køkkensvampen vil slibe, men ikke for voldsomt og uden at skabe for meget friktion.

Et andet vigtigt sted at sætte ind er ved fodtøjet. Det skal sidde ordentligt på foden for at undgå, at de svupper (og skaber friktion), og har man fejlstillinger i fødderne, foreslår Karina Sletved, at man aflaster dem ved at få lavet indlægssåler, som er tilpasset og giver god støtte.

Og så gælder det som med så meget andet om at finde frem til kernen i problemet.

”En generelt vigtig del af forebyggelsen af hård hud er at finde årsagen til, hvorfor det opstår. Har du selv svært ved det, vil en fodterapeut kunne hjælpe med at klarlægge problemet,” slutter Karina Sletved.