Skal vi arbejde så meget, kan vi spise os raske og træne os til et sjovere liv?

MADBLOGGEREN: „Vi bliver gladere af sund mad”
Masser af grønsager, skønhed og frem for alt sundhed er tre vigtige ingredienser i den mad, som har gjort madblogger Ditte Ingemann internationalt berømt med hendes blog The Food Club.

DITTE LYKKE INGEMANN THUESEN
34 år. Har en bachelor i human ernæring og sætter fokus på sund og lækker mad i både bøger og på sin blog The Food Club. Er forfatter til og fotografen bag The Food Club-bøgerne ”Salater”, ”Sunde søde sager” og ”Low Carb”.



„Findes der en smukkere foodiefeed end denne? Jeg tror det ikke” Sådan lød det for nylig om Ditte Ingemann på det hotte, amerikanske netmedie Huffington Post, hvor den danske madbloggers Instagramprofil, @ditsen, røg direkte ind som nummer et på magasinets top 10-liste.

På ganske få år har Ditte Ingemann fået følgere fra hele verden, der ikke bare nyder hendes smukke madfotografier på Instagram, men også i stor stil følger med på hendes blog, The Food Club. Her står den på sunde retter og flot æstetik, der med Ditte Ingemanns egne ord afspejler hendes kærlighedsforhold til råvarer, smag og kreativitet. At mad skal være sund har altid været en topprioritet, siger Ditte Ingemann, der har en bachelor i ernæring og sundhed.

– Når jeg spiser sundt, bliver jeg bare gladere og trives bedre. Fotografiet og foodstylingen er en hobby, der har udviklet sig. For fem år siden ville jeg gerne dele mine billeder med min familie, derfor startede jeg bloggen. Inspireret af nogle flotte amerikanske madblogs begyndte jeg også at lægge opskrifter op og er blevet mere og mere ambitiøs med stylingen, siger Ditte Ingemann, der også hurtigt blev spottet af forlaget Gyldendal. Tre lækre madbøger med et sundt omdrejningspunkt er det foreløbig blevet til.

SE OGSÅ: Ditte Ingemann: 7 sunde og sprøde salater

– Jeg ønsker først og fremmest at videregive min passion for lækker mad, der er nem at lave. Jeg vil også gerne inspirere til at få flere grønsager ind i kosten. Jeg er selv sådan en, der stjæler lidt fra alle kostretninger, så jeg synes, at det er vigtigt, at folk selv finder den type mad, der passer til dem og deres krop.

Mit bedste sundhedstip … Spis grønsager til alle måltider. Også til morgenmad, hvor det kan være en smoothie. Det holder dig sund og slank.

Klik på næste og mød kombilægen Søs Wollesen

KOMBILÆGEN: „Vi er jo både krop og sind”
Vi skal være meget bedre til at se, når andre har ondt i livet, mener læge og psykoterapeut Søs Wollesen, som altid har kæmpet for at sætte det hele menneske i fokus i sundhedssystemet.

SØS WOLLESEN
48 år, er læge, zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut, foredragsholder og forfatter og har også i mere end 20 år arbejdet med ernæring og kosttilskud. I sine snart syv bøger har hun skrevet om bl.a. overgangsalder, fordøjelse, vægttab og diabetes.



Søs Wollesen er læge med hud og hår og har aldrig villet være andet. Og samtidig er hun også uddannet zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut. Det er denne specielle kombination, der har gjort hende til en passioneret frontkæmper for at skabe bro mellem den medicinske og den alternative verden.

Så når hun f.eks. i sine bøger skriver om at komme godt igennem overgangsalderen og bevare et godt stofskifte, lægger hun vægt på at informere både om livsstilsændringer, medicin, kosttilskud og det psykologiske.
– Man kan ikke blive rask eller tabe sig uden at have sin hjerne og det psykiske med, siger den 48-årige læge, der allerede på medicinstudiet satte sin viden fra begge verdener i spil.

– Indimellem brugte jeg mine kundskaber som zoneterapeut til at forstå ellers uforklarlige symptomer, når jeg stod over for en patient. Jeg talte også højt om, at jeg tog kosttilskud og var overbevist om, at det hjalp mig til at koncentrere mig bedre end mine medstuderende. Det virkede enormt provokerende dengang.

SE OGSÅ: 3 eksperters bedste tips: Tab dig uden kur

I sit arbejde som læge på Ortopædkirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital oplever hun i dag en større imødekommenhed overfor alternative metoder, især blandt sine yngre kollegaer. Men der er stadig plads til forbedringer, siger hun. Også blandt de alternative behandlere.
– Hele vejen rundt ville behandlersystemet vinde ved at huske at spørge ind til, hvordan patienternes liv ellers er. Det tager bare to minutter mere og kan få stor betydning. Posten som sundhedsminister vil Søs Wollesen gerne have, og hendes agenda er klar:
– Så vil min førsteprioritet være at lære alle mere om basal sundhed, og at der ikke findes genvejstaster til en sund krop og et stærkt sind.

Jeg ville ønske … at kvinder blev bedre til først at tage sig af selv, før de tager sig af andre.

Klik på næste og mød kosteksperterne Alice Apel Hartvig og Majbritt L. Engell
KOSTEKSPERTERNE: „Gør din sundhed enkel”
Glem vægten og gør hellere hverdagen så sund som muligt, siger kostduoen Majbritt L. Engell og Alice Apel Hartvig, der er eksperter i at forebygge og kurere bl.a. type 2-diabetes med sundere kost.

ALICE APEL HARTVIG 36 år er klinisk diætist, MAJBRITT L. ENGELL, 36 år, er master i fitness og har en bachelor i human ernæring. Sammen har de klinikken Frk. Skrump og hjemmesiden Netslank, hvor de rådgiver om diabetes, vægttab, PCO og træning. Sammen har de udgivet bogen ”Vis bare arme” og ”Diabeteskuren – Spis dig rask”, som udkom i februar.



– Den rigtige balance i kosten kan både helbrede os og forhindre os i at blive syge. Det er det klare budskab fra kosteksperterne Majbritt L. Engell og Alice Apel Hartvig, som i fællesskab ejer klinikken Frk. Skrump og hjemmesiden Netslank.
 
I deres virksomhed har de især fokus på type 2-diabetes, som 750.000 danskere skønnes at have et forstadie til. Sammen har de netop udgivet bogen ”Diabeteskuren” med otte sunde og enkle leveregler, der kan forebygge sygdommen – eller kan hjælpe med at kurere den.
– Vi synes, at vi helt generelt i højere grad skal se på mad end ”medicin”, siger Alice Apel Hartvig og fremhæver tre enkle råd, som kan skabe en god base for sundhed:

– Det er smart at have en balance i dine kulhydrater. Det vil sige, at du skal vælge de rigtige og stadig ikke spise for mange af dem. Dernæst skal du droppe angsten for sunde fedtstoffer som olivenolie, nødder og mayonnaise. De skal indtages hver dag, for de hjælper os til at få sunde celler. Det tredje er at huske at træne. En stærk krop gør os mere modstandsdygtige.

SE OGSÅ: Bikini bootcamp: Flad mave på to måneder

På klinikken, hvor Alice Appel og Majbritt L. Engell coacher folk til en sund livsstil, oplever de tit, at indstillingen til sundhed hurtigt bliver sort-hvid.
– Enten er folk på en supersund diæt, eller også kan det hele være lige meget. Vi mener, at man skal gå mindre op i sin vægt og i stedet se på, hvordan hverdagen kan gøres så sund som muligt. Mange vil have glæde af at droppe begrebet med ”at synde” omkring mad og i stedet at planlægge nydelserne. En sund livsstil er noget, du har hver dag, ikke bare om mandagen eller i januar og august.

Vores bedste sundhedstip … Hold styr på dine kulhydrater, drop fedtforskrækkelsen og styrk dine muskler.

Klik på næste og mød kræftforskeren Anja Olsen
TRÆNINGSTORNADOEN: „Et par gode træningssko er nok”
Alt for mange regler gør det uoverkommeligt at leve sundt, siger træner og ernæringsekspert Michelle Kristensen, som med sine enkle no-bullshit-budskaber har taget landet med storm.

MICHELLE KRISTENSEN
30 år, bachelor i idræt med supplerende fag i human ernæring. Er kendt som sundhedsekspert på Go’morgen Danmark, træner, foredragsholder og forfatter, bl.a. til bogen ”Mission Sund – 12 uger – 12 nye vaner”.



– Vi kvinder er så gode til at slå os selv oven i hovedet. Vi skal lære at slappe mere af. Og glæde os over, at hvis vi er utilfredse med vores kondition eller for meget mavefedt, har vi mulighed for at ændre på det. Du behøver ikke tabe 30 kilo eller løbe en maraton for at være en sundhedssucces. Målet er at blive gladere og mere fyldt med energi, siger sundhedstornadoen Michelle Kristensen, der er braget igennem som ernæringsekspert på Go’ morgen Danmark på TV 2, forfatter, foredragsholder, bootcampcoach.

Budskabet er klart, når hun sætter sundhed på dagsordenen: Det handler overhovedet ikke om at have den fladeste mave, om sultekure og kedelig mad. Det handler om at have et godt liv.
– Vi lever i et land, hvor vi har gjort det unaturlige naturligt. Vi spiser rigtig meget sukker og sidder meget stille. Så vi bliver nødt til at gøre noget for at få grønsager nok og få rørt os. Og der er ingen grund til at gøre sundhed så kompliceret, siger Michelle Kristensen.

SE OGSÅ: Camilla Bendix tester Michelle Kristensens bootcamp

– Der, hvor jeg kommer fra i Jylland, har man altså ikke helsekostbutikker på hvert et hjørne. Derfor skal sund kost bygges op omkring ting, du kan få i dit supermarked. Du behøver heller ikke alt muligt smart udstyr for at træne. Et par gode træningssko er nok.

Ifølge Michelle Kristensen når vi langt ved at droppe hvidt sukker i hverdagen, spise flere grønsager og se dét at træne som lige så vigtigt som at børste tænder.
– Og i det livssyn er der sagtens plads til en trerettersmiddag med vin og dessert indimellem.

Mit bedste sunde råd … Ros dig selv, lav salat til tre dage i træk, og tænk på, at 10 minutters træning om dagen er bedre end ingen.

Klik på næste og mød stressforskeren Pernille RasmussenKRÆFTFORSKEREN: „Vælg sundhed, hver gang du kan”
Overvægt er den største sundhedsrisiko for kvinder, men ønsket om en sund livsstil må aldrig kamme over. Gør sundhed enkel, siger Anja Olsen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse og en af de førende forskere i vores livsstil.

ANJA OLSEN
40 år, seniorforsker i afdelingen for Kost, gener og miljø i Kræftens Bekæmpelse, står bl.a. bag undersøgelser af, hvordan fuldkorn, planteøstrogener, akryalmid og D-vitamin påvirker risikoen for at udvikle kræft. Er medforfatter til bogen ”Det gode helbred”.



Hvorfor får vi kræft? Og især: Hvordan kan vi undgå det? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Anja Olsen, som er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og arbejder med det lange perspektiv i de store, årelange befolkningsundersøgelser af vores levevaner. For det er bl.a. vores livsstil, som gør os syge eller omvendt kan holde os raske, og derfor tager det tid at forske i kræft, siger Anja Olsen, som især har fokus på kost og overvægt.

Og det er netop overvægt, som udgør den største sundhedsmæssige risiko for kvinder i dag, siger hun.
– En overvægtig krop er i en slags konstant ubalance, og derfor er det en af de væsentligste risikofaktorer ved en lang række kræftformer.

Til gengæld har Anja Olsen også svaret på, hvordan vi hver især kan arbejde på at opnå en livsstil, der forebygger nogle kræftformer eller i hvert fald minimerer risikoen. For et mønster tegner sig efterhånden i de store undersøgelser, som hun analyserer og arbejder med.
– Det handler om langsomt at opbygge en så sikker viden, at vi kan anbefale folk at ændre deres vaner. På det seneste har vi mest konsolideret det, vi har sagt hele tiden. Når det gælder kost, kan vi se, at folk, der spiser rigtig meget fuldkorn har en nedsat risiko for tarmkræft.

I de sidste ti år er det også blevet mere klart for Anja Olsen og andre forskere, at den livsstil, der beskytter mest mod kræft, er den samme, som også beskytter mest mod hjertesygdomme og diabetes.
– Det har jo gjort det mere enkelt. Det handler om at sørge for at spise fuldkorn og grønsager, skære ned på det firbenede kød, passe på med alkohol og undgå at blive overvægtig. Basale, enkle råd, for rigide kostomlægninger fører ikke til mere sundhed, siger Anja Olsen.

– I mine øjne er det ikke sundt, hvis du f.eks. helt fjerner kulhydrater fra din kost. Mit bedste sunde råd er at vælge sundhed, hver gang du har muligheden. F.eks. tage trappen i stedet for rulletrappen.

Jeg ville ønske … at unge ikke begyndte at ryge. Hvis vi kunne forhindre dem i at få den vane, ville vi være nået langt.

Klik på næste og mød træningstornadoen Michelle KristensenSTRESSFORSKEREN: „Det er sundt at holde pauser”
Kvinder kæmper for at nå alt ved at være superfleksible og droppe pauser. Men vi når ikke at restituere mentalt, og derfor bliver vi ramt af stress, siger stressforsker Pernille Rasmussen.

PERNILLE RASMUSSEN
42 år, erhvervspsykolog og ejer af firmaet GrowPeople. Er ekspert i stress og arbejdsnarkomani og har i flere år undervist i mindfulness. Har har medvirket til et stort forskningsprojekt om stress, er forfatter til bøgerne ”Når arbejdet tager magten” og ”Livet efter stress” og medforfatter til bogen ”Kort & godt om stress”.



I løbet af de sidste 20 år er antallet af mennesker, der føler sig stressede, steget med 50 procent. Og det er ikke underligt, for vi er travle på jobbet, vi sidder i store fælleskontorer, og vi har mulighed for at være online døgnet rundt.

Faktisk er det de tre væsentligste grunde til, at stadig flere rammes af stress – vi mangler helt enkelt pauser i vore liv, siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, som er ekspert i stress og den første i Danmark, som har beskæftiget sig indgående med arbejdsnarkomani.

Hun har arbejdet med stressramte gennem de sidste ti år og oplever, at flere kvinder end mænd føler sig stressede og søger hjælp. For ud over at vi mangler tid, så kæmper vi ifølge stresseksperten også med et større forventningspres, siger Pernille Rasmussen.
– Kvinder har i mine øjne generelt for store forventninger til, hvad der f.eks. skal til for at være en god mor. Når de kommer til mig og er stressede, råder jeg dem til at fjerne store lunser af deres opgaver og holde op med at lege hotel derhjemme.

Ifølge Pernille Rasmussen er der også sket endnu et skred i vores arbejdsliv: I forsøget på at følge med er vi nu også begyndt helt at droppe pauserne i løbet af dagen. Mange af os spiser frokost ved computeren og tager os ikke tid til kaffe med kollegaerne.
– Det ender som et problem, for vi kan ikke være koncentrerede otte timer i træk. Vi er nødt til at restituere, ellers daler effektiviteten, så vi må arbejde over. Det ender i en ond cirkel. Et andet problem er, at vi er online hele tiden, siger Pernille Rasmussen. Også i ferien og fritiden. På den måde slipper vi aldrig vores arbejde mentalt.

– Så mit bedste råd er, at vi skal huske at holde pauser. Og prioritere benhårdt, så vi lærer at adskille arbejde og fritid igen. Vi skal ikke foretage os private ting på computeren i arbejdstiden og holde os fra at arbejde i fritiden. Vi moderne mennesker har så mange planer, men de vælter os omkuld, hvis vi ikke sorterer i dem.

Mit bedste sunde råd … Tag dig tid til at være alene indimellem, så du kan mærke dig selv, og hvad der er vigtigt for dig.

Klik på næste og mød idealisten Signe WennebergIDEALISTEN: „Et sundt liv er et bæredygtigt liv”
Bæredygtighed er et mantra for Signe Wenneberg, der som journalist, debattør og foredragsholder har kæmpet for alt fra burhønsenes befrielse til grønt forbrug. Lige nu går hun forrest med verdens første bæredygtige træhus.

SIGNE WENNEBERG
46 år, journalist, kommunikationsrådgiver og foredragsholder i Wenneberg & Co. Hun er forfatter til flere bøger om havebrug, kommunikation og politik og er lige nu aktuel med bogen ”Byg bæredygtigt” og et tv-program på TV 2. Medlem af Etisk Råd og underudvalget for etisk bæredygtigt forbrug. Stifter og formand for kvindenetværket Albrightgruppen.



Signe Wenneberg er en fighter, der kæmper for sine overbevisninger, og hun har en stemme, som bliver hørt. Hun er bl.a. medlem af Etisk Råd og på top-5 over de mest læste journalister på sociale medier i Danmark. Den stemme bruger hun som debattør, rådgiver og foredragsholder til at tale om bæredygtighed, dyrevelfærd, have, hus, klima, miljø og rene fødevarer. Emner, der er en væsentlig del af det sunde liv i både et større perspektiv og i det helt nære.

– Jeg drømmer om, at alle vil gå op i at passe på naturen, dyrene og os selv – af den simple grund, at vi er nødt til at leve mere bæredygtigt, hvis jorden ikke skal gå under, og vores børnebørn skal have tålelige liv.

Signe Wenneberg går selv forrest med et projekt, som har taget hende halvandet år, og som hun håber vil inspirere andre. Nemlig hendes nye selvbyggede sommerhus i Nordsjælland, som er verdens første FSC-certificerede, bæredygtige træhus på pæle. Og i øvrigt indrettet udelukkende med 100 procent genbrugsmøbler.
– Det var en kæmpeudfordring, ikke mindst økonomisk. Men det er ligesom med fødsler. Jeg glemmer alle trængslerne, når jeg nu står og kigger på det.

Undervejs har hun skrevet en bog om byggeriet og også lavet en række dokumentarudsendelser om det til TV 2.
– Jeg vil gerne vise, at det kan gøre en kæmpe forskel i ens livslange CO2-regnskab, at man anvender bæredygtige materialer i boligen. Og når jeg kan, så kan alle.

Jeg ville ønske … at flere finder ud af at gøre små hverdagsting, der er mere bæredygtige. Om det så bare er at købe en brugt sofa i stedet for en ny.

Klik på næste og mød sundhedspolitikeren Özlem CekicSUNDHEDSPOLITIKEREN: „Vi skal øve os i at sige nej”
For tre år siden blev Özlem Cekic, sundhedspolitisk ordfører for SF, hårdt ramt af stress. Ved at tale åbent om sit eget forløb er hun med til at bryde tabuet om den sygdom, som rammer tusinder af kvinder hvert år.

ÖZLEM CEKIC
38 år, folketingsmedlem og ligestillings-, sundheds-, psykiatri- og medieordfører for SF. Er uddannet sygeplejerske og har bl.a. arbejdet inden for psykiatrien. Er forfatter til bogen ”Fra Føtex til Folketinget” samt tre børnebøger.



Özlem Cekic arbejder for at skabe bedre arbejdsliv og mere sundhed for alle som ligestillings- og sundhedspolitisk ordfører, men da hun for tre år siden selv blev syg med stress, var hun ikke i stand til at tale om det.

Det gør hun i dag, for der er brug for at bryde tabuet om stress, siger Özlem Cekic, der var så nedbrudt, at hun havde ondt overalt, næsten mistede synet på det ene øje og ikke var i stand til at sove.
– Men jeg ville ikke erkende, at jeg var stresset. Og selv da jeg endelig opsøgte hjælp, meldte jeg mig ikke syg. Dengang følte jeg, at jeg ville blive set på som en, der ikke kunne klare mosten og spillede offer.

Özlem Cekic håber, at hendes historie kan hjælpe andre til at åbne op.
– Stress er jo utrolig udbredt. Der er brug for, at vi bryder tabuet, så det bliver lettere at gøre noget ved, og så den enkelte ikke føler sig ensom med problemet. Vi er også nødt til at snakke om, hvad der er galt på arbejdspladserne, når så mange knækker. Kan vi for eksempel blive bedre til at fordele arbejdet mellem flere?

I sit eget liv fører Özlem Cekic i dag omhyggeligt regnskab med, hvad der giver hende energi, og hvad der ikke gør.
– Og så øver jeg mig i at sige nej og melde afbud, hvis jeg har brug for at slappe af. Jeg kan også finde på at gå en tur alene om eftermiddagen, selv om mine børn gerne vil være sammen med mig. Min psykolog har lært mig, at det kommer min familie til gavn, at jeg er god til at passe på mig selv.

Jeg ville ønske … at vi alle sammen blev bedre til at lægge smartphonen fra os og ikke være online hele tiden.

Klik på næste og mød topatleten Rikke Møller PedersenTOPATLETEN: „Det er sundt at rykke dine grænser”
Rikke Møller Pedersen er en af verdens bedste svømmere og har bl.a. nået sine resultater ved at skrue op for sundheden, som for hende også handler om at få grinet nok.

RIKKE MØLLER PEDERSEN
26 år, professionel svømmer og verdensrekordholder i 200 meter brystsvømning. Hendes seneste store præstationer er tre individuelle guldmedaljer ved EM i langbanesvømning i 2014, plus en EM-guldmedalje i holdkamp. Hun var nomineret til „Årets Sportsnavn” ved DR-showet „Sport 2014”.



Som topatlet og en af verdens bedste svømmere er Rikke Møller Pedersen et bevis på, at kærlighed til sport vil føre vidt. I den forstand er hun en inspiration for en hel generation af unge og med til at sætte fokus på sport som vejen til både leg, træning, sundhed, sociale relationer og måske endda ambitiøse resultater. For svømmeren, som har verdensrekorden på 200 meter brystsvømning, spiller sundhed en kæmpe rolle.

– Det handler både om at spise varieret, sove meget og træne på den rigtige måde, men også om at få grinet nok i løbet af en dag, siger Rikke Møller Pedersen, som sidste år skruede endnu mere op for sundheden med en kostomlægning.

– Jeg droppede både pålæg, morgenmadsprodukter, mellemmåltider, juice og 'latter' i hverdagen sammen med fede unødvendige ting som smør, kage, hvidt brød, sovs og dressing. Det var en kamp uden lige de første uger. Men det var det hele værd, for jeg har fået mere appetit på ordentlig mad, der gør mig stærk, og har fået mere overskud i hverdagen og i bassinet.

Det gav gode resultater, siger svømmeren, der bl.a. vandt fire guldmedaljer til EM i Berlin. Men ensidige, rigide regler tror hun ikke på.
– Der er ikke én måde at være sund på. Jeg bliver selv motiveret af, at jeg hele tiden rykker mine grænser. Det er meget tilfredsstillende at slå hænderne i væggen i bassinet med en puls på noget nær de 200 og et ansigt, der er ved at koge over, når jeg ved, at jeg lige er kommet et lille stykke tættere på mit mål.

Mit bedste sunde råd … Sørg for en gang imellem at gøre noget aktivt, hvor du rykker dine grænser og bliver stolt af din indsats.

Klik på næste og mød debattøren Michelle HvidDEBATTØREN: „Vi skal ses som hele mennesker”
Iværksætter og foredragsholder Michelle Hviid har aldrig været bange for hudløst ærligt at blotte og bruge sig selv i en debat. Det gør hun også nu, hvor hun efter sin egen hjerneoperation rejser kritik af det danske sundhedsvæsen.

MICHELLE HVID
42 år, selvstændig iværksætter, bl.a. med datingvirksomheden Running Dinner, foredragsholder, blogger på michellehviid.dk og forfatter til bogen „Skru op for livet”.



Michelle Hviid er om nogen, kvinden bag budskabet ”Skru op for livet”, der også er titlen på hendes bog. For debattøren og iværksætteren indtager tilværelsen i store mundfulde og opfordrer både på sine foredrag og på sin blog alle os andre til at gøre det samme. Hun har sat emner som kærlighed og kropsidealer på dagsordenen, og hun er ikke bange for at blotte sig eller sætte sig selv på spil.

Det har hun også gjort på en endda meget sårbar og personlig måde det seneste halve år, hvor sundhed pludselig har fået en helt anden og mere alvorlig dimension for hende. Michelle Hviid blev før jul opereret for en godartet tumor hjernen. Kort efter operationen stødte en blødning til i hjernen, som gjorde, at hun blev døv på højre øre og lammet i højre side af ansigtet. Hun havde også mistet balancen i højre side og kunne ikke stå på sine ben.

Desværre oplevede hun ikke, at sundhedsvæsenet var gearet til at sørge for genoptræning af hende og andre i lignende situation.
– Når jeg kan fungere normalt i dag, er det i hvert fald ikke sundhedsvæsenets skyld, siger Michelle Hviid, som selv tog hånd om sin genoptræning og betalte for en privat træner og en periode på Vejle Fjord Rehabilitering Center.

Den mulighed har alle ikke, siger Michelle Hviid, som efter operationen postede de første billeder af sig selv – med et ansigt, som var trukket skævt pga. lammelsen. Siden har hun løbende og hudløst ærligt delt op- og nedture og hårdt tilkæmpede fremskridt på Facebook og i interviews. For sundhedssystemet er kommet på Michelle Hviids radar, og debattøren i hende ønsker en menneskelig behandling – for alle, siger hun.
– Jeg har klaret mig. Men det er kun, fordi jeg selv har betalt for en masse genoptræning ved siden af. Ellers var jeg stadig et skravl. Jeg fatter ikke, at det kan betale sig for samfundet.

Jeg ville ønske … at sundhedsvæsenet var gearet til en koordineret genoptræning og til at se det hele menneske.