8 myter om fedtstof: Hvad er sandt og falsk?

MYTE: SUNDT FEDT FEDER LIGE SÅ MEGET SOM USUNDT
SANDT: I hvert fald hvis du kun tænker i kalorier. Sammenligner du f.eks. olivenolie og smør, indeholder 100 gram olivenolie 100 gram fedt, mens 100 gram smør kun indeholder 80 gram fedt og 20 gram vand. Det er ikke en særlig stor forskel. Til gengæld er fedtsyresammensætningen sundere i olien end i smørret, da smør er mættet fedt, mens olier indeholder både enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

MYTE: SMØR ER SUNDERE END KÆRGÅRDEN, FORDI DET ER RENERE
BÅDE SANDT & FALSK: Det er et meget omdiskuteret spørgsmål. Kærgården er en blanding af smør og rapsolie, som er blevet raffineret. Man har altså fjernet smag, lugt og farve. Det indeholder 0,5 gram transfedtsyrer pr. hundrede gram. Videnskaben vil sige, at det ikke har nogen betydning, og at Kærgården på grund af et større indhold af omega-3 er sundere end smør. Hvorimod mere alternative kostskoler vil sige, at Kærgården er et dårligt produkt, og at transfedtsyrerne kan gå ind og forandre cellernes funktionsdygtighed.

MYTE: MARGARINE ER BEDRE TIL STEGNING END OLIE
FALSK: Olie er bedre. Stegemargarine indeholder mange mættede fedtstoffer. De er ganske vist ikke så udskældte i dag, som de var for nogle år siden, hvor man mente, alle typer mættet fedtstof var farlige for kroppen. I dag siger man, at det er vigtigt, der er balance mellem de tre typer fedtsyre: mættet, enkeltumættet og flerumættet.
Margarine indeholder også transfedtsyrer, der betragtes som sundhedsskadelige, men ikke så mange som tidligere, da der er kommet en maks.-grænse på to procent pr. hundrede gram. Transfedtsyrerne menes at øge kroppens kolesteroltal, og forskning tyder på, at der stadig er flere transfedtsyrer i stegemargarine end i olie. Problemet med stegemargarine er også, at det ofte også indeholder en række raffinerede planteolier. Rene olier er et mere naturligt produkt, som kroppen ved, hvordan den skal nedbryde.

MYTE: STEG KUN MED KOKOSOLIE VED HØJ VARME
FALSK: Kokosolie er et godt produkt at stege i, fordi det nærmest ikke danner transfedtsyrer. Det kan både bruges ved høje og lave temperaturer. Dog får det maden til at smage lidt af kokos, hvilket er godt til thairetter, men mindre godt til mere danske retter. Her er en smagsneutral olie oplagt.
Tip! Har du svært ved at se, om olivenolien er stegeklar? Tilsæt eventuelt en lille klat smør. Når smørret begynder at boble, kan du begynde at stege. Du kan også prøve med et lille stykke løg eller en anden grønsag. Begynder det at boble rundt om løget, er olien klar.

MINIGUIDE TIL FEDTSTOFJUNGLEN
TIL DRESSING: Brug plante-, frø- og nøddeolier til salatdressingen. Køb det i mørke og gerne små flasker, da det ikke kan holde sig mere end et par måneder og let kan blive harskt i lyse flasker.
TIL STEGNING: Brug olivenolie eller kokosolie, når du steger. Smør giver også en god smag, men bør kun bruges ved særlige lejligheder, da olierne er sundere for kroppen. Skal du  riturestege? Brug palmin.
TIL BAGNING: Brug smør, kokos- eller olivenolie, når du bager.

MYTE: OLIVENOLIE ER DÅRLIGT AT STEGE I
FALSK Olivenolie er netop en af de olier, du bør stege i. Myten er opstået, fordi man skelner mellem ekstra jomfruolivenolie, jomfruolivenolie og olivenolie. Ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie bliver betragtet som finere og er også dyrere end almindelig olivenolie. De stammer fra første presning og har en finere smag og et større næringsindhold, men de er mindre stabile end almindelig olivenolie, hvilket vil sige, at de hurtigere kan omdannes til de farlige transfedtsyrer. Derfor bør de kun bruges til hurtig opvarmning eller som dressing i salater, hvorimod almindelig olivenolie er meget stabilt og godt kan opvarmes til høje temperaturer.

MYTE: DU TAGER IKKE PÅ AF KOKOSOLIE
FALSK: Der forskes i øjeblikket en del i kokosolie. Kokosolie er en mættet type fedt, men noget tyder på, at fedtsyren i kokosolie er lettere at forbrænde. Derfor mener nogle eksperter, at vi ikke  tager på af kokosolie. Det gør vi dog, men det kan ikke udelukkes, at kokosolie feder mindre end andre typer fedt.

MYTE: OLIE SKAL OPBEVARES I KØLESKABET
SANDT: Alt flydende fedtstof bør opbevares i køleskabet efter åbning. Dog kan olivenolie godt tåle at stå ude, bare det står mørkt. I supermarkedet kan man ofte møde olier i helt lyse flasker. Undgå dem, da de lyse flasker gør, at olien lettere bliver harsk. Økologiske olier fra eksempelvis Urtekram er altid i mørke flasker. 

MYTE: RAPSOLIE SKAL VARMES LANGSOMT OP − ELLERS RYGER SUNDHEDSVÆRDIEN
SANDT: Olivenolie, kokosolie og smør er bedre. Fordelen ved rapsolie er, at den har et højt indhold af omega-3-fedtsyre, som kroppen har brug for. Derfor er rapsolie sundere end andre typer fedtstof ved lave temperaturer. Om man er til rapsolie, er også et spørgsmål om smag. Den koldpressede er sundest, men har en lidt speciel smag. I den varmpressede har man fjernet smag og lugt, men der bliver 0,5 procent af fedtsyrerne omdannet til transfedtsyrer. Ikke skadeligt, men jeg ville gå uden om det.

DE TRE TYPER FEDTSTOF
1. MÆTTET FEDT – findes især i animalske produkter, det vil sige kød og mælkeprodukter, men også i kokosolie. Mættet fedt kan kendes ved, at det typisk er hårdt ved stuetemperatur. Det har i mange år været nævnt som den store synder i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme. I dag siger man, at man ikke må få for meget mættet fedt, men at det er vigtigt at få noget, da kroppen bruger det til mange vitale funktioner. De fleste af os får dog stadig for meget mættet fedt. Hjerteforeningen anbefaler, at højst 30 procent af det daglige energiindtag kommer fra fedt, heraf maksimum ti procent fra mættet fedt.
2. ENKELTUMÆTTET FEDT – findes i nødder, avokado, frø og olier, især i olivenolie og rapsolie og er bl.a. med til at opbygge cellevæggene, så cellerne fungerer optimalt. Hvis man udskifter det mættede fedt med umættet fedt, sænker man koncentrationen af kolesterol i blodet, og derved falder risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Hjerteforeningen anbefaler, at maksimum 10-15 procent af det daglige energiindtag stammer fra enkeltumættet fedt.
3. FLERUMÆTTET FEDT – findes i nødder, planteolier og fisk. Umættet fedt er typisk flydende ved stuetemperatur. Flerumættet fedt har dog vist sig ikke at være stabilt ved høje temperaturer. To af de flerumættede fedtsyrer er essentielle, hvilket betyder, at vi ikke danner dem selv, men skal have dem tilført gennem kosten. Det gælder omega-3, der især findes i fisk og omega-6, der især findes i nødder og olier. Ud over at være en energikilde har de flerumættede fedtsyrer mange vigtige funktioner for kroppen, bl.a. opbygning af cellevægge og nervebaner og dannelsen af hormoner. Højst 5-10 procent af det daglige fedtindtag bør komme fra flerumættet fedt.
Kilde: Hjerteforeningen.dk og Marie Steenberger