Er din kost fuld af fedt? 8 ting, du skal passe på

Hvad er transfedtsyrer?
Transfedtsyrer er en form for umættede vegetabilske fedtsyrer, som indeholder en transdobbeltbinding imellem carbonatomerne. Det vil sige en fedtsyre, der har en molekyleform med et ‘knæk’ på. Transfedtsyrer opstår som følge af en kunstig proces kaldet hydrogenering, hvor højt tryk og varme danner molekyleformen. Enkelt forklaret betyder det, at flydende vegetabilske olier og fiskeolier omdannes til faste fedtstoffer. Det vil sige, at de har et højere smeltepunkt, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur, og de har en længere holdbarhed end andre umættede fedtsyrer.

Hvordan opstår transfedtsyrer i maden?
Kunstigt forekommer transfedtsyrer ved opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid. Transfedtsyren kan dog også udvikles naturligt, bl.a. i maven på drøvtyggere. Eksperter mener dog, at den naturlige form for transfedtsyrer er knap så usund som den unaturlige.

Hvorfor er transfedtsyrer farlige?
Et for højt indtag af transfedtsyrer kan føre til for højt kolesteroltal og dermed øget risiko for åreforkalkning og blodpropper. Årsagen er, at for mange transfedtsyrer i kosten øger indholdet af det skadelige LDL-kolesterol, som har betydning for dannelse af åreforkalkning. Transfedtsyrers påvirkning på blodets fedtstoffer ligger på linje med mættet fedt, der fremkalder en stigning i LDL-kolesterol og total kolesterol. I det hele taget minder transfedtsyrer meget om mættede fedtsyrer. Forskellen på de to fedtstoffer er, at transfedtsyrer er op til 10 gange mere fremmende for udvikling af hjertesygdomme og mistænkes samtidig for at øge risikoen for udvikling af type 2- diabetes.

Hvordan undgår du transfedtsyrer?
På baggrund af flere videnskabelige undersøgelser og en vurdering fra Ernæringsrådet, der har påvist, at transfedtsyrer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme væsentligt, indførte Danmark pr. 1. januar 2004, som det første land i EU, en maksimumgrænse for indholdet af kunstigt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer. Grænsen betyder, at der maksimalt må være to procent transfedtsyrer i danske fødevarer. Tidligere kunne indholdet af transfedtsyrer i bestemte fødevaregrupper udgøre op til 60 procent af det samlede fedtindhold.

Oksekød
Transfedtsyrer udgør fem procent af fedtet i oksekød. Grunden til det høje indhold i netop oksekød er, at der sker en transformation i koens mave, så der dannes flere transfedtsyrer. De går igennem tarmvæggen og over i koens muskler og ender dermed i kødet. Generelt udvikler firbenede drøvtyggere transfedtsyrer i mavesækken, så også gede- og fårekød indeholder transfedtsyrer. Gå efter kød med lavt fedtindhold.

Færdiglavede kager
Præfabrikerede kager som citronmåner, mazarinkager og faste sandkager indeholder transfedtsyrer. Kager og tebirkes fra bageren er i samme kategori ligesom alle former for kiks, både de søde til kaffen og de salte til osten.

Sovs
Halvfabrikerede sovse, bouillonterninger og færdiglavede risblandinger indeholder transfedtsyrer. Det samme gør stege- og bagemargarine. Sidstnævnte bliver dog også fremstillet uden transfedtsyrer, så hold øje med varedeklarationen.

Mejeriprodukter
Mælk, ost og yoghurt med et højt fedtindhold indeholder transfedtsyrer, som kommer fra koen. Jo federe produkter, jo større mængde transfedtsyrer, så vælg de magre produkter.

Pålæg
Pålæg med højt fedtindhold indeholder også flere transfedtsyrer end magert pålæg, så prioriter det lette pålæg, når du står ved køledisken.

Chokolade
Lys og hvid chokolade er de største syndere, da de indeholder en større mængde mælkefedt end mørk chokolade, så vælg det mørke, hvis du bliver fristet.

Snacks
Alle former for snacks, hvor der er fedtstoffer i. Det vil sige chips, popcorn, saltstænger, ostepops og andre produkter i samme familie.

Fastfood
Alt, som er friturestegt som pommes frites, kyllinger og onion rings. Jo længere tid frituren er blevet brugt, jo større bliver risikoen for dannelse af transfedtsyrer.