Varm kakao uden flødeskum og bolle uden smør: Forstå laktoseintolerans

Hvad er laktoseintolerans?

– Mennesker, der ikke har enzymet laktase i kroppen, som spalter og nedbryder mælkesukkeret laktose, er intolerante over for mælkeprodukter. Passerer mælkesukkeret uspaltet videre til tyktarmen, opstår symptomerne. Mælkesukkeret danner gasser og giver ubehag i maven, forklarer Andreas Munk Petersen og tilføjer: – Ved fødslen har alle mennesker evnen til at spalte mælkesukker. Det giver god mening, fordi spædbørn får deres ernæring fra mælk. Det er først fra barnet er fire-fem år og frem til puberteten, at den arvelige laktoseintolerans viser sig.

Hvad er symptomerne på laktoseintolerans?

– De mest almindelige symptomer er diarré, oppustet mave og smerter. De mennesker, der er laktoseintolerante, kan dog opleve symptomerne meget forskelligt. Nogle kan derfor godt drikke en kop kaffe med mælk uden at få ubehag i maven, mens andre knapt kan kigge på koppen.

Hvorfor bliver man laktoseintolerant?

– Den manglende evne til at producere laktase (enzymet, der nedbryder laktose) er genetisk betinget og dermed arvelig. Det kræver dog, at man har arvet laktoseintolerans-genet fra både mor og far, for at man udvikler laktoseintolerans. Lidelsen ses blandt de fleste af verdens befolkninger, men os nordboere er undtagelsen. Vi bevarer oftest evnen til at kunne tåle mælk hele livet. Der kan dog også være andre sygdomme i tarmen, som kan medføre laktoseintolerans. Det kan bl.a. være glutenintolerans.

LÆS OGSÅ: Fødevareallergi: Her er 5 ting, du skal vide

Hvordan stilles diagnosen?

– Måske har man allerede en klar fornemmelse af, at man er laktoseintolerant. Symptomerne opstår typisk nogle minutter og op til en halv time efter, at man har indtaget mælkeholdig kost. Men vil du være helt sikker, så skal du en tur forbi lægen og testes. Lægen kan undersøge dig ved at tage en blodprøve og måle dit blodsukker. Ved at måle dit blodsukker en times tid efter, at du har drukket mælk, kan lægen se, om dit blodsukker stiger eller ikke. Hvis dit blodsukker ikke stiger, er mælkesukkeret passeret lige igennem tyndtarmen, og så er du laktoseintolerant. Laktoseintolerans kan også konstateres ved, at en blodprøve sendes til en genanalyse. Dette er nu den oftest brugte metode på hospitalet.

Hvordan undgår man symptomerne?

– Der findes ikke medicin, som kan bekæmpe laktoseintolerans. Til gengæld er der en lang række madvarer, du kan holde dig fra, hvis du vil symptomerne til livs. Det bedste og mest simple råd er, at man skal undgå laktoseholdig mælk og i nogle tilfælde også ost og yoghurt.

Er laktoseintolerans farligt?

– Nej, lidelsen er ikke farlig. Du kan sagtens drikke et glas mælk eller spise en yoghurt, selv om du er laktoseintolerant. Man skal blot være opmærksom på, at symptomerne med ubehag i maven opstår, så snart man indtager den type fødevarer. Er laktoseintolerans en kronisk sygdom? – Hvis du har arvet laktoseintolerans, så er lidelsen kronisk. Den forsvinder aldrig, og du må lære at leve med den. Men skyldes laktoseintolerans en anden sygdom i tarmen - fx glutenintolerans - så vil symptomerne mindskes, hvis man begynder at leve glutenfrit.

LÆS OGSÅ: 5 myter om kost, du skal stoppe med at tro på

Har laktoseintolerans noget at gøre med, om man har drukket mælk eller ej som barn?

– Nej, mennesker, der er genetisk laktoseintolerante kunne tåle mælk som barn. Hvor mange danskere lider af det? – Op mod 10 procent af danskerne lider af laktoseintolerans. Men i andre dele af verden er antallet betydeligt højere. Eksempelvis mister hele 40-50 procent af alle voksne afrikanere evnen til at nedbryde mælkesukker. Forskellen skyldes, at danskere gennem hundredevis af år traditionelt har spist og drukket mælkeprodukter som en naturlig del af kosten. Vi har dermed bevaret evnen til at kunne nedbryde mælkesukker som voksne.

Bliver flere laktoseintolerante i dag?

– Nej, men der er kommet mere fokus på lidelsen, og dermed bliver der nok også diagnosticeret flere i dag.