Anne Niluka scroll-down
Foto: Privat Journalist og debattør Anne Niluka har oplevet digital vold i form af chikane og trusler. Hun mener, at lovgivningen

”Vi skal ikke acceptere, at hadbeskeder vælter ind over de kvinder, der deltager i debatten"

Vi skal tale højt om digital vold. Vi lever i 2021, og alligevel har vi ikke en lovgivning, der tager trusler om vold og voldtægt seriøst, fordi de kommer i form af en besked eller en kommentar på nettet. Det mener journalist og debattør Anne Niluka.

Af Anne Niluka Iversen
Livsstil ALT.dk

”Du er en retarderet invalid gnom”.

”Læs en bog, bitch”.

”Du er så klam”.

”Dræb dig selv”.  

I forrige uge var der igen en forbitret type, der sendte mig svinere på Instagram.

Jeg har gjort det til en vane at lægge den slags beskeder ud til offentlige skue på mine stories. Fordi jeg ikke kan holde ud at lade den slags gå ubemærket hen og slet ikke, at de mænd, der kontakter mig, kan gå hundrede procent ustraffet videre og chikanere den næste kvinde i rækken.

Det sjove er, at det næsten uden undtagelse afføder nye beskeder fra trolden i indbakken, der kræver, at jeg fjerner dem. Der kommer sjældent en undskyldning, men gerne en masse argumenter for, hvorfor min handling er ydmygende for dem.

Så er det, jeg gerne påpeger, at det at sende fremmede mennesker hadske beskeder ikke ligefrem er indbegrebet af god opførsel. Det undrer mig helt ufatteligt, at man kan få sig selv til at skrive de mest vanvittige ting, true med vold og voldtægt, men ikke kan stå på mål for det.

Her kan man virkelig tale om kognitiv dissonans.

FOKUS: Vi taler højt om vold – tal med

I år sætter ALT.dk og krisecentret Danner fokus på voldsudsatte kvinder og de løsninger, der er behov for i dagens Danmark, så vi kan komme volden og skammen til livs.

Læs mere på ALT.dk og del din egen historie (også anonymt) ved at skrive en mail til tip@alt.dk, hvor du i nogle sætninger fortæller, hvad du har oplevet. Din beretning vil derefter komme med i en artikel på ALT.dk, hvor vi løbende samler vidnesbyrd om vold.

Du kan også lytte til podcasten ”Vi taler højt om vold” fra den 8. marts på podcastplatformen Talk Town.

Vi taler højt om vold – tal med!

Kvindehadet lever stadig

Jeg er langt fra alene om at modtage mildt sagt ubehagelige beskeder i mine digitale postkasser eller som kommentarer på Facebook, Instagram og Twitter. Altid fra et profilnavn uden ansigt.

Jeg kender ikke en kvinde, der på den eller anden måde har optrådt i den offentlige debat, der ikke har modtaget enten trusler om vold, verbale angreb eller gud bedre det, dick picks.

Mænd oplever også digital chikane. Det går bare meget sjældent på deres køn.

Og det er en vigtig pointe, fordi det illustrerer det kvindehad, der trods års frigørelse stadig findes i vores samfund – og ikke mindst i den digitale sfære.

Digital vold bør være strafbart

Men hvad gør vi ved det?

Mit bud er, at lovgivning, der beskytter mod digitale krænkelser, bør være en større prioritet for vores folkevalgte.

I 2015 advarede FN om, at digital vold mod kvinder, er et globalt problem. En undersøgelse fra Amnesty International, foretaget i 2017, viste, at en ud af fem danske kvinder har oplevet digital vold. 

Alligevel har vi stadig ikke en tidssvarende lovgivning, og derfor bliver digitale krænkelser sjældent straffet. Vi har endelig fået en lovgivning, der gør psykisk vold til en strafbar handling.

Desværre gælder det ikke for digitale krænkelser. Det samme gælder bestemmelsen om hadtale, der heller ikke beskytter ofre for digital vold.

Hvad er digital vold?

Digital vold kan tage mange former og have nogle af de samme psykiske konsekvenser som fysisk vold.

Den digitale vold kommer til udtryk på forskellige digitale medier såsom sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider og kan omfatte alt fra grooming, trusler og stalking til afpresning, identitetstyveri og chikane.

Ifølge en EU-rapport fra 2017 tyder forskning på, at kvinder rammes ”uforholdsmæssigt hårdere af visse former for digital vold end mænd”.

Det drejer sig blandt andet om, men er ikke begrænset til, cyberstalking, pornografi uden samtykke (eller hævnporno), kønsbetingede nedsættende bemærkninger, ”slut-shaming”, uopfordret pornografi, ”sextortion”, voldtægt og dødstrusler, ”doxing” og elektronisk menneskehandel.

F.eks. viste en undersøgelse blandt mere end 9000 tyske internetbrugere mellem 10 og 50 år, at kvinder havde en væsentligt større sandsynlighed for at have været ofre for sexchikane på nettet og cyberstalking. Konsekvenser ved disse former for vold viste sig at være traumatiske for ofrene. 

Der er endnu ikke tilstrækkelig udformet begreber og lovgivning om digital vold mod kvinder og piger i EU. Der har heller ikke været gennemført nogen kønsopdelt EU-dækkende undersøgelse af forekomsten af og skader ved digital vold mod kvinder og piger, ligesom der kun i begrænset omfang foregår forskning heraf i de enkelte EU-medlemsstater.

Flere aktører indenfor området herhjemme savner, at der kommer en klar lovgivning indenfor området, der blandt andet skal gøre det muligt retsligt at ansvarliggøre sociale medier for at fjerne indhold, der kan være krænkende, skadeligt eller direkte strafbart.

Kilder: Digital Ansvar, Danner, EU

Foregår virtuelt, men føles virkeligt

Nu sidder du måske og tænker, at det ”jo ikke er rigtig farligt, når det foregår på nettet”.

Men jeg kan love dig for, at det føles ganske virkeligt.

Det er vanvittigt grænseoverskridende at vågne op til mængder af had og fantasier om, hvilke sadistiske overgreb jeg fortjener at blive udsat for. 

Det er derfor, jeg nu har fået hemmelig adresse og telefonnummer.

Jeg vil gerne understrege, at det er ikke synd for mig.

Jeg har selv valgt at deltage i den offentlige debat og at arbejde i en branche, hvor man bliver udsat for kritik. Saglig kritik er altid velkommen.

Men jeg nægter at finde mig stiltiende i trusler og chikane.

Har du haft vold inde på livet, eller har du andre vigtige indspark til samtalen om vold? Send os meget gerne din historie (også anonymt) i en mail til tip@alt.dk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Vold - #talhøjtomvold
Tilbage til toppen