"Jeg føler mig misbrugt af mine venner"

Jeg vil gerne være en god ven, og jeg vil godt have, at de mennesker, jeg holder af, har det godt. Desværre ender det ofte med, at jeg føler mig brugt, fordi de veninder, jeg har gjort alt for at støtte, misbruger min tillid både økonomisk og følelsesmæssigt. 

For tiden har jeg en veninde, der konstant skal have min hjælp. Hun har psykiske problemer, og jeg har gjort, hvad jeg kunne for hende. Jeg har talt i telefon med hende i timevis midt om natten og sprunget til og hjulpet hende uanset egne planer, når hendes verden er brast sammen. Ikke uden stolthed kan jeg sige, at hun i dag har det bedre. Nu sidder jeg så i den nok selvforskyldte situation, at hun simpelthen ikke kan forstå, at også jeg har en grænse. Jeg er nemlig selv stressramt og kan mærke, at hendes konstante krav om opmærksomhed fylder mere, end jeg kan rumme. Hun derimod kræver stadigvæk min fulde opmærksomhed og opfatter enhver kontakt, jeg har med andre mennesker, som et svigt.

Jeg har lige nu mest lyst til at fortælle hende, at hun skal tage sig sammen, men jeg ved godt, at så let er det ikke. Jeg har dog vitterlig mistet lysten til at se hende, men jeg er også bange for, at siger jeg lige ud til hende, at jeg ikke kan overskue hende mere, så vil hun gøre noget dumt, for det har hun forsøgt før. Mit spørgsmål til dig er derfor: Hvordan gør jeg vores forhold mere ligeværdigt, så vi stadigvæk kan bevare et venskab, uden at jeg for 117 gang ender med at føle mig brugt? 

Vibeke Dorph råder til at dyrke og styrke sundere og sjovere sider 

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du i dine venskaber har haft alt for stor fokus på, hvad du skal være for andre, end hvad andre er for dig. Tænk over, hvorfor det er sådan, for den type altopofrende adfærd har som regel rod et sted i fortiden – et krævende familiemedlem eller en tidlig usund kærlighedsrelation.

Her har du erfaret, at dit værd som menneske ikke er betinget af, hvem, du er, men hvad du kan give og være for andre. En sådan Florence Nightingale-adfærd kan umiddelbart give en masse retur. For ved at være den, der hjælper, så føler vi os også stærke og uundværlige. Den slags følelsesmæssig belønning er dog som at tisse i bukserne for at holde varmen. For ligesom du har tildelt dig selv rollen som hjælper, så tiltrækker du også offertyper, der mere end villigt gør brug af din hjælpsomhed uden at give noget igen. Der er således tale om et misbrug fra dine hjælpeløse venners side, men vel egentlig også fra din egen? 

Nu er du så selv mentalt presset, og jeg vil næsten sige; tillykke med det. For langt om længe har du fået øje på, hvor lidt du får retur fra andre. Jeg ville personligt ikke bruge så meget tid på at spekulere på, hvordan din nuværende veninde vil klare sig, for hendes egocentriske opførsel vidner om, at hun fortsat kun vil have sine egne behov i fokus.

Brug i stedet tiden på at dyrke og styrke sundere og sjovere sider af dig selv. For så vil det være disse kvaliteter i stedet for din nuværende offervilje, der vil tiltrække andre, og dermed vil dine fremtidige venskaber også blive gensidigt sunde og langt mere ligeværdige for begge parter.