Min kone tyranniserer familien med sit hysteri

Spørgsmål om problemer med hustruen

Jeg er en mand i midt 40’erne, gift på 20. år og far til tre børn. Mit ægteskab fungerer ikke. Sagen er, at min kone har et voldsomt temperament, der i tidens løb har afstedkommet mange skænderier og uoverensstemmelser.

Hver gang har det efterladt mig udbrændt og psykisk helt i knæ. Desværre har hun gennem årene også skændtes voldsomt med vores egne børn, der tydeligvis lider under hendes ustabile temperament. De trives ikke, og der går ikke en dag uden mindst fem højlydte skænderier mellem min kone og dem. Hun har skændtes så meget med dem, at de nu flipper fuldstændigt ud, når hun siger noget til dem. De hader os næsten.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke holde ud at sove sammen med min kæreste

Jeg selv kommer altid til at sidde som en lus mellem to negle. Jeg tør intet sige, selvom jeg kan være dybt uenig med hende, for gør jeg det, så får jeg at vide, at jeg ikke står bag hende. Jeg har dog gang på gang manet til ro, men nu kan jeg mærke, at jeg har fået nok.

Jeg har simpelthen tabt håbet om, at tingene vil ændre sig, selvom vi har talt om det 1.000 gange. Jeg har kort sagt lyst til at forlade min kone, for jeg hverken kan eller vil klare mere. Jeg er dog bekymret for, hvordan hun skal klare sig praktisk og økonomisk, idet hun ikke tjener ret meget og aldrig har sparet op til sin pension.

Så hvordan i alverden kan jeg få sagt til hende, at jeg vil skilles? Selvom hun flere gange har truet med at forlade mig, så ved jeg, at hun regner med, at vi skal blive gamle sammen. Jeg frygter også, at hendes hverdag helt vil brase sammen, hvis jeg går.

Ja, jeg græder næsten bare ved at skrive det her, men jeg kan ganske enkelt ikke holde til mere. Jeg kan ikke gøre hende lykkelig, hun gør ikke mig lykkelig, og vores børn har det ikke godt, så det må slutte. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at fjerne sig fra situationen

Det undrer mig, at det er dig, der lider af dårlig samvittighed over at ville forlade din hysteriske kone. For hvorfor er det det, når det er hende, der igennem årene har tyranniseret familien med alle sine ukontrollerede vredesudbrud.

Din kones adfærd vil jeg ikke tøve med at kalde for psykisk vold, for det er det altså, når man overfuser andre i tide og utide i stedet for at arbejde med og få styr på sin vrede og temperament. Nu lyder det jo også til, at I igennem årene har talt flere gange om din kones sygelige temperament, men mens du har taget problemet dybt alvorligt, så virker det ikke til at være tilfældet for hende.

LÆS OGSÅ: Jeg føler mig svigtet af mine venner

For når hun rask væk også smadrer jeres børn med sin vrede og raseri, så indikerer det med alt tydelighed, at hun ikke selv har indset, hvor sygt hun agerer, ja, dybest set fortæller hendes opførsel kun, at hun hverken respekterer dig eller jeres børn.

Af den grund har jeg svært ved at forstå, hvorfor du skulle have den mindste smule dårlig samvittighed over at forlade din kone. Hun har haft masser af muligheder for at forbedre sig, men det er ikke sket, tværtimod, hun er nu også i fuld gang med at lære sine psykopatiske unoder videre til jeres børn. Det bedste, du derfor kan gøre, er at vise samme børn, at den slags adfærd absolut ikke er acceptabel og i orden, og det gør du netop bedst ved at fjerne dig fra den og langt om længe gå din vej.

Da helst i selskab med dine stakkels børn, der i den grad må trænge til ro og en langt mere harmonisk og forudsigelig hverdag. Så kan det være, at din kone langt om længe indser, at hun må gøre noget ved sit sygelige temperament – men det er da som sagt hendes ansvar, det kan da aldrig hverken være eller blive dit.