Josephine Chavarria Højbjerg er kun 19 år. Men hun har allerede et stort antal tv-roller, filmpræstationer og Svendprisen med sig i bagagen. Hele december er den smukke bornholmer for tredje gang aktuel i TV 2’s julekalender om Tinka. En julekalender, der sætter fokus på følelsen af ikke at passe ind i fællesskabet. Den følelse kan Josephine nikke genkendende til.
"Jeg blev mobbet meget, da jeg var lille. Jeg tror, at jeg skilte mig lidt ud. Jeg har altid været en lille smule skør på en eller anden måde," forklarer Josephine Chavarria Højbjerg til HER&NU.
"Jeg tror især, når man er et ungt menneske, at det handler om at passe ind og ligne de andre. Og hvis man falder en lille smule uden for rammen, så tror jeg, at der hurtigt kan komme problemer ud af det."
Heldigvis føler Josephine Chavarria Højbjerg, at hun i langt højere grad hviler i, hvem hun er, og samtidig er hun overbevist om, at hun karrieremæssigt har fundet sin rette hylde.
"I det her fag har man lov til at lave en masse sjov. Man har lov til at lege og prøve ting af. Det er fedt at give den gas med noget, jeg virkelig brænder for," forklarer skuespillerinden.
Siden hun var helt lille, har hun drømt om at blive skuespiller, og allerede som otteårig landede hun en rolle i tv-serien ‘Pendlerkids’.
"Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg altid har drømt om det, for der er ikke nogen i min familie, der er skuespillere. Jeg så bare film i biografen og tænkte, at det skulle jeg også," mindes Josephine Chavarria Højbjerg, der ikke vil afvise, at hun kunne finde på at søge ind på skuespillerskolen.
Hun har elsket sin rolle som Tinka, men hun føler samtidig, at tiden er inde til at prøve kræfter med noget nyt.
"Jeg drømmer om en karriere som skuespiller, så derfor vil jeg gerne vise nogle andre sider af mig selv. Jeg vil gerne tage det næste skridt og prøve kræfter med nogle mere voksne roller," forklarer det unge talent.
Annonse
Trækker stikket
Hun lægger ikke skjul på, at hun kommer til at savne det eventyrlige univers og sine medskuespillere gennem seks gode år i Tinka-universet.
"Det har været fantastisk, men også udfordrende for mig, fordi det er så intensivt, når vi optager. Også fordi jeg samtidig har gået i gymnasiet," forklarer Josephine, der i sommer endelig kunne kalde sig student.
Nu søger hun med lys og lygte efter en lejlighed i København, så hun kan flytte hjemmefra, mens hun nyder for første gang i lang tid at have en fri kalender.
"Lige nu får jeg slappet mere af, end jeg nogensinde har gjort før. Jeg nyder virkelig at kunne trække stikket og komme lidt ned," siger Josephine, der allerede har nye, spændende filmprojekter liggende, som venter ude i fremtiden.
Denne artikel er første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret version.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.