"Nej, det er slet ikke flyvsk. Og det skal alle forstå"

Spørger du Rikke Hertz, er spiritualitet et helt håndgribeligt værktøj, som vi alle vil have enorm glæde af at tage i brug. Rikke fik selv for alvor øjnene op for spiritualiteten, da hun stod i en kæmpe livskrise. Hun var blevet skilt fra sin mand, og hun var alene med to børn. Begge hendes adoptivforældre var alvorligt syge, og hendes nye kæreste var gået ned med stress. Samtidig havde hun et meget stressende job som managementkonsulent, og til sidst kunne hun slet ikke mærke sig selv. Hun opsøgte en clairvoyant, som fortalte hende, at hun var ekstremt sensitiv og spirituel og kunne mærke alt uden filter. Fra den dag begyndte Rikke at lære alt, hvad hun kunne, om spiritualitet, energier og clairvoyance, og i dag er hun Danmarks ukronede guru indenfor alle disse områder, fordi hun har formået at bringe det ned på jorden.

Artiklen fortsætter under boksen...

"Jeg tror, det handler om, at jeg er jordbunden og helt almindelig, at man kan forstå det, jeg siger. Folk kan genkende de ting, jeg har været igennem, og de kan se, at det, jeg tilbyder, er noget andet, end at man skal konvertere til noget mystisk eller ligge på en måtte hver søndag og gøre noget underligt. De kan se, at man faktisk kan være et helt almindeligt, moderne karrieremenneske, der kan lide en god bøf og neglelak og samtidig være spirituel. Jeg tror, at jeg har stået for en fornyelse i forhold til alle de fordomme, der er omkring spiritualitet som noget, der forbindes med nervøs velour og røgelsespinde."

Hvad er spiritualitet så, hvis du skal definere det?

"Spiritualitet er den måde, du lever dit liv på. Det handler om, hvad du tror på, hvilke overbevisninger, du har, hvordan dit etiske kompas er indstillet, og hvad der er dit værdigrundlag."

Det lyder jo ikke spor hokuspokusagtigt?

"Nej, det er slet ikke flyvsk. Og det er det, jeg så gerne vil have alle til at forstå. For mig er spiritualitet en paraply, der indeholder det hele. Det, der foregår på det fysiske plan, på det følelsesmæssige plan, på det mentale plan og på det spirituelle plan. Spiritualitet er ikke noget ophøjet eller noget, som er nogle udvalgte mennesker særligt forundt. Spiritualitet er noget, vi alle har, og som vi alle kan bruge i vores liv. Hvis du føler dig rådvild eller i tvivl, så er spiritualitet en af koordinaterne til, at du kan finde hjem. Jeg vil så gerne have, at folk prøver at invitere spiritualiteten ind i deres liv, for jeg kan bare sige, at det er det, der har medført den største transformation i mit eget liv. Spiritualitet er hverken hokuspokus, nervøs velour eller ånden i glasset. Det er noget, der er allestedsnærværende, og som vi bare kan omfavne. Det eneste, det kræver, er, at vi drejer vores optik hen på det og stiller skarpt. Og så er det faktisk noget, der kun gør godt. Spiritualitet har ingen bagside. Ingen slagside. Det er alt andet end frygt og spådom. Spiritualitet er helt enkelt et navigationsværktøj, vi kan leve vores liv efter, og hvis vi tør følge det, får vi mere ro, harmoni, tilfredshed, glæde og lykke i vores liv."

Hvordan vil du dyppe mig i ”fremkaldervæske”?

"Igennem nogle forskellige øvelser. Jeg vil bede dig om at huske og fremkalde nogle af de forskellige situationer, hvor du kan fornemme ting. Du har sikkert haft den oplevelse, at du ved, du ved noget, uden at vide hvor du ved det fra. Bevidstheden om den vished er første skridt på vejen, så fremkaldervæsken handler også om en bevidsthed om, hvad du allerede gør. Alle mennesker har den særlige fornemmelse for noget, og det er lige så særegent og særligt som vores fingeraftryk, vores iris og vores stemme. Vi fornemmer på forskellige måder, og derfor kan vi ikke sammenligne os med hinanden. Men vi kan blive bedre til at lytte til den særlige fornemmelse, vi hver især har. Et spørgsmål til dig kunne f.eks. være: Når du kommer ind i et rum, hvor du ikke kender nogen, kan du så mærke, hvilken stemning, der er i rummet?"

Ja.

"Det er første lille fremkalderdyp."

Tror du, at alle kan det?

"Hvis de er bevidste om det. Der er også nogle, der kommer ind i rummet og er så optagede af sig selv, at deres bevidsthed ikke er på det at fornemme rummet. Andet fremkalderdyp kan være en bevidsthed om sig selv i mødet med verdenen. Hvad er mit eget, og hvad kommer fra andre? De, der kommer ind i rummet og er meget optagede af sig selv, har også en fornemmelse, men deres radar er bare ikke stillet ind på andre. Den er stillet ind på egne behov og forventninger. Egoet med andre ord."

Hvis man gerne vil blive bedre til at fornemme, hvad skal man så gøre?

"I virkeligheden kan du allerede fornemme, du har bare ikke din opmærksomhed på det. Så du skal flytte din opmærksomhed væk fra dig selv og hen på rummet. Det er ligesom når optikeren drejer på linsen til en synsprøve. Dut, dut, dut – sådan, og hov, så kan du pludselig se klart."

"Det er det samme, du kan gøre med din fornemmelse. For nogle tager det fem minutter, fordi de skal stille skarpt på det hele, for sådan en som dig, der er vant til at tune ind på folk, når du laver interviews, er det der med det samme. At blive opmærksom på, at man overhovedet har evnen til at fornemme og tune ind, er det, jeg kalder fase et. Fase to handler om at kunne mestre evnen til at fornemme og tune ind."

"Og det vil sige, du skal kunne skille ad, hvad der er dit eget, og hvad der foregår blandt andre. Hvis du kommer vildt stresset ind i et rum, er det så dit eget stress eller rummets stress, du mærker? Her er et helt konkret redskab at tage tre dybe vejrtrækninger og rette din opmærksomhed mod dig selv. Typisk hjælper det lige at lukke øjnene. På den måde får du stilnet hovedet. Og du får stilnet dig selv. Og så kan du adskille dig selv fra det, der foregår hos andre. Når vi træner det på mine uddannelser, gør vi det typisk ved en kort meditation."

"Når man så har fået skruet ned for sit eget, kan man ”dreje på linsen” og begynde at fokusere på, hvad der foregår i rummet, og så vil man kunne mærke rigtig, rigtig meget. Nogle mennesker tror, at de ikke vil kunne mærke noget som helst, men jeg har en øvelse, der viser det modsatte. Den går ud på, at jeg beder dig om at sætte dig ned, lukke dine øjne og fokusere tankerne på, at du gerne vil være i fred. Så beder jeg en anden om at stille sig bag dig og brede armene ud og langsomt lade dem nærme sig dig. Den person, der står bag dig, ved ikke, hvad jeg har bedt dig om at tænke, men hun vil helt tydeligt kunne mærke, at hendes arme kan komme til et bestemt punkt og så ikke en centimeter tættere på dig."

"Hvis hun kommer tættere på, vil det være ubehageligt for hende, fordi hun overskrider din grænse, og du vil samtidig få det fysisk ubehageligt. Selvom du ikke kan se hende, og selvom hun ikke ved, hvad du tænker. Der er SÅ meget kommunikation i det fornemmelsesfelt, og fase to handler om at mestre den kommunikation, der ligger der, og blive bedre og bedre til det."

Hvad går fase tre så ud på?

"I fase tre begynder du at fortolke. Du kan fornemme noget, men hvad er det, du fornemmer? En ting er at fornemme okay, her er en dårlig stemning, men hvad handler den dårlige stemning om? Er det overhovedet en dårlig stemning, eller er det i virkeligheden en ked-af-det-stemning? Måske er der to kvinder i rummet, som er rigtig kede af det. Det kan du lære at tune ind på. Du kan så at sige ”skrue op for varmen” af fornemmelsen og blive skarp til at finde ud af, HVAD det er, du fornemmer. Den sidste fase – fase fire – er den clairvoyante fase. Det er der, hvor vi faktisk kan fornemme noget, som ikke engang er i rummet."

"Jeg vil så gerne have, at folk skal blive klar over, at de har den, og at de kan blive gode til at lytte til den, men vigtigst af alt, at de også lærer, at de kan stole på det, de ”får ind”. Jo mere vi øver os, jo mere tør vi tro på, at vi kan regne med det, vi fornemmer, og jo mere vi overgiver os til det, jo bedre ”kanaler” bliver vi. Det er ikke hokuspokus. Og i virkeligheden har langt de fleste mennesker allerede oplevet det."

Hvordan?

"Når jeg spørger ud i salen til mine foredrag, hvor mange der har oplevet at vide noget, de ikke kunne vide, så rækker alle fingeren op. Så alle har jo prøvet på et tidspunkt at have den fornemmelse af noget, der vil komme til at ske, og så sker det. Alle kan det allerede ubevidst. Det er bare et spørgsmål om at gøre sig lidt mere bevidst, hvis man vil bruge det konkret, og sige, okay, nu sætter jeg en ramme for, at jeg kun vil være til rådighed for at fornemme noget, som er det reneste, højeste og bedste for den, der sidder overfor, og som kan give den person noget viden, inspiration og indsigt, som kan bringe personen videre. Når du siger det, stilner din hjerne af, og så vil du med det samme kunne få en fornemmelse af ting, som du kan give videre. Og nej, du har ingen jordisk chance for at vide, om det er sandt, men du må have tillid til, at det, du fornemmer, må du give videre. Det er sådan, jeg arbejder."

Ifølge Rikke fornemmer rigtig mange mennesker ting, som de ikke siger højt.

"Og derfor kan de aldrig bevise det overfor sig selv. Når jeg sidder her med klienter, optager jeg alt, hvad jeg siger, så det er dokumenteret. Og så kommer folk igen og siger, okay, Rikke, det du sagde til mig for en uge, fem uger, tre måneder eller et år siden, det skete faktisk. Normalt, når vi skal sige noget, vil vi gerne være sikre på, at vi ved det, vi siger. Så min allerstørste læring er at aflære. Når jeg skal lære folk noget, så skal jeg først aflære dem noget af det, de plejer. Og det er, at de plejer at have kontrol, og at de ikke plejer at udtale sig om noget, før de ved, hvad de siger. Men når de kommer her hos mig, siger jeg: ”Nu skal du faktisk bare sige, hvad der kommer, du skal ikke dømme det, du skal ikke bedømme det, ikke validere det, ikke faktatjekke det – bare sig det, for så kommer der faktisk lige præcis det, du har brug for.”"

"Der er nogle i min branche, der slår sig op på, at de altid har været et medie, og til det kan jeg kun sige – ja, det har du, men det har vi andre også. Der er ikke nogen, der er særligt ophøjede eller udnævnte. Men ja, der er nogle, der får aktiveret deres evner tidligere, fordi de har brug for dem. Folk, der for eksempel er blevet mobbet eller har haft store kriser som børn eller unge, får de her evner aktiveret tidligere, fordi de har brug for at kunne fornemme, hvad der foregår."

"Min pointe er, at spiritualitet er en sans, som vi alle har, men som nogle er bedre i kontakt med end andre. En mavefornemmelse. Når vi f.eks. taler erhvervsliv, så vil enhver topchef sige: ”Hvis jeg ikke lytter til min mavefornemmelse, kan jeg ikke lede en 1000 mand stor virksomhed, for jeg kan ikke få nok data eller informationer til at kunne det. Den ene siger et, den anden noget andet. Jeg må tage en masse information ind, og så må jeg lade min intuition filtrere informationen, og på den måde kan jeg træffe beslutninger.” Ingen kan træffe beslutninger, uden at det kan føles et sted. Jeg har mange gange oplevet, at en chef f.eks. er kommet tilbage og har sagt: ”Da jeg rekrutterede den medarbejder, vidste jeg bare, at det var forkert, selvom alle tests og papirer var rigtige. Vi ansatte ham, men vi måtte fyre ham igen. Ikke på grund af fagligheden, men på grund af personligheden”. Sådan en fornemmelse lærer jeg mine deltagere at reagere på i fremtiden."

Men man skal også lære at turde stole på fornemmelsen?

"Ja, jeg lærer folk at skille intuition og frygt ad. Folk blander nemlig ofte intuition sammen med frygt. De tror, at når de har en dårlig mavefornemmelse, så er det lig med intuitionen. Men det er det ikke. Det er egoet, der forsøger at beskytte dig, så du ikke laver fejl. Men når vi lader egoet styre, er vi altid bange. Det er det, der er sket med vores præstationskultur. Alle skal præstere, og derfor fylder egoet mere, og det spirituelle – intuitionen og sjælen – kommer til at fylde mindre. Når du lytter til egoet, lytter du til frygten, men hvis du lytter til sjælen, lytter du til intuitionen og alle de gode informationer om, hvordan du skal finde vej, og hvad er den rigtige beslutning. På den måde kan du blive bedre til at være her i verden og gøre dit bedste, uden at du skal sammenligne dig med andre."