Kan man som et moderne storbymenneske finde lykken i skovens stilhed? Det forsøger debutanten Nanna Goul at svare på i sin roman "Privat Skov", hvor hun både sanseligt og satirisk fremstiller sin generations lykkejagt.
Drømmer du også om at rive bylivet op med rødderne? Så tag med Nanna Goul ud i en ”PRIVAT SKOV”, hvor det unge par Olga og Henrik forsøger at leve i pagt med deres kroppe, kompostbunker og Camilla Plum-bøger.
Den unge debutant skriver sanseligt og satirisk om sin generations jagt efter lykken. Hun stikker sit spyd i psykologsamtalerne, stilheden og squashblomsterne og formår at finde det humoristiske i selv alvorlige emner som skilsmisser og selvmord. For bliver man virkelig lykkelig af at flytte på landet? Og kan det moderne storbymenneske undvære sine ørepropper som værn mod skovens stilhed?