Opdragelse: Det er magi at sige ja

Opdragelse: Det er magi at sige ja

I stedet for at fortælle dit barn, hvad det ikke må, så sig, hvad der godt kan lade sig gøre. På den måde tilbyder du muligheder i stedet for begrænsninger.

Vi ved det godt. Vi skal være anerkendende over for vores børn, være positive og støttende. Men det er bare svært, når Laura stiller urimelige krav om film lige før sengetid eller is ti minutter i aftensmad.

Så ryger det ud af munden på os: “Nej!” Og når Laura græder fortvivlet, får hun den igen: “Nej, sagde jeg!” For det er jo vigtigt at sætte grænser. Og hvordan gøres det bedre end med et klart og kontant nej?

Der er faktisk masser af muligheder for at sætte grænser og få pareret dit barns mest skøre idéer uden brug af nej. Og når du undgår de skarpe og afvisende nej’er, slipper både du og dit barn for den råben og skrigen, der ofte følger i kølvandet på et afslag.

– Der er lidt magi i at sige ja, siger Anni Simonsen, der er NLP-psykoterapeut og forfatter til pjecen Ja-opdragelse.

– Det er respekt og loyalitet i stedet for slåskamp. Jeg tror på, at vi skal skabe en alliance med vores børn. Et ja signalerer, at vi er på barnets side, og at vi klarer den sammen, forklarer hun.

Ja giver muligheder

Opdragelse: Lær dit barn at være optimistOpdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Plads til at græde

Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler"Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv"

Lektie: Du må kun sige ja!

Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

5 veje ud af konflikter

De fleste situationer kan du takle med disse fem trin.

Virker trin 1 ikke, må du videre til trin 2 og så fremdeles.

En tænkt situation: Alfred vil have sine fodboldstøvler på i børnehave. Du synes bestemt ikke, han skal rende rundt på knopper hele dagen.

Sådan takler du situationen uden at sige nej:

Anerkend barnets behov

Fortæl Alfred, at du godt kan forstå, at han er glad for sine støvler og gerne vil have dem på. Men at han skal have sandaler på i børnehave. Måske accepterer han. Måske synes han, du er dum og streng.

2. Vis mulighederne

Fortæl, hvad der KAN lade sig gøre. Sig til Alfred, at når han har været i børnehave, så kan I gå over i parken og spille fodbold, og så kan han få sine støvler på. Måske synes han, det er en god idé.

Måske kan han ikke vente hele dagen og begynder at græde.

3. Trøst barnet

Hold om Alfred, og fortæl, at man godt kan blive ked af det, når der er noget, man ikke må. Og at det er i orden. Måske stopper gråden, måske vrider han sig hidsigt løs og vil ikke trøstes.

4. Tilbyd afledning

Sig til Alfred, at du godt kan forstå, at det er svært at vente. Foreslå, at I læser en bog sammen eller hjælpes ad med at pakke hans taske. Det vil Alfred måske gerne. Måske bliver han bare endnu mere vred over dit dumme forslag.

5. Vær tilgængelig

Lad Alfred sørge i fred, mens du pakker taske eller rydder op. Anerkend, at han er for vred til at blive trøstet lige nu. Sig, at han gerne må komme med dig, og vend tilbage med fem minutters mellemrum, og tilbyd knus og trøst.