Savner du (også) din fødsel?

Et festfyrværkeri af hormoner. En enestående oplevelse af nærvær og intensitet. Og mødet med et lille væsen, larger than life. Dét er ifølge hjerneforsker Ann E. Knudsen og jordemoder Nina Sepstrup den cocktail, gode fødsler er lavet af. Foruden, selvfølgelig, smerterne, arbejdet, frustrationerne og uvisheden. Pst! Det er også en masse hormoner på spil efter fødslen.

Det hele hænger sammen og udgør en af de største udfordringer, vi kvinder (og vores mænd, hvis de ellers lever sig ind i det og får lov at komme til) kan opleve. Men hvorfor får det hele et lyserødt skær med et strejf af strygermusik, når det kommer lidt på afstand? Og gad vide hvordan faren til dit barn har oplevet fødslen?

Superhormonel

Som du måske ved, er det hormonerne, der styrer slagets gang ved en fødsel. De er kroppens signalstoffer, der udløser forskellige reaktioner. Hormonet oxytocin er her altafgørende.

“Oxytocin sætter fødslen i gang ved at fremkalde sammentrækninger i livmoderen og sørger for, at nedløbsrefleksen kommer i gang. Men det virker også præstationsfremmende, så den fødende kvinde bliver mere fokuseret og udholdende. Og så har det en masse andre gode egenskaber. Det virker for eksempel antistressende og afslappende,” forklarer hjerneforsker Ann E. Knudsen til Vores Børn.

Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet, fordi det udløses ved berøring, for eksempel når du stryger din baby over kinden – eller når du har sex. Med andre ord er du under fødslen sprængfyldt med et hormon, der gør dig afstresset, kærlig og dygtig til det, du er i gang med. Lyder det ikke som en misundelsesværdig tilstand? Jo, jo, tænker du måske, men hvad med alle smerterne? Det korte svar er, at dem har du glemt.

“Der er ikke noget sted i hjernen, hvor vi lagrer smerte. Det, vi husker, er derimod omstændighederne ved smerten. Og i de fleste tilfælde er omstændighederne ved en fødsel jo meget lykkelige,” forklarer Ann E. Knudsen.

Under selve fødslen får du hjælp af din egen krop. Dine smerter gør nemlig, at du udløser store mængder endorfiner, som virker både smertelindrende og opkvikkende. Det er de samme hormoner, som maratonløbere udløser, og under fødslen kan du opnå samme fornemmelse af højdepunkt som løberne, når de føler, at de kan løbe for evigt. Det kaldes runner’s high. Som navnet antyder, er det at sammenligne med en rus, og hvem vil ikke gerne opleve den igen?

Tæt på far

Javel, så. Den fantastiske, jordomstyrtende oplevelse er altså rent hormonel? Ikke særlig romantisk tanke, vel? Og heller ikke helt rigtig. For fødslen er ikke bare en fysisk præstation. Den er i høj grad også en psykisk overgang, hvor du og din partner – hvis det er jeres første barn – bevæger jer fra at være kærester til at være forældre. Undervejs overkommer I noget sammen og kan opleve at føle jer tættere på hinanden end nogensinde før.

“Manden ser jo sin elskede i en grænsesituation, og det kan udløse en stor ømhed hos ham, som kvinden godt kan savne lidt senere, når der måske er knap så meget tid til kærtegn. Den intensitet og det nærvær, der kan være mellem et par under en fødsel, varer jo ikke ved i hverdagen. Det er lidt ligesom at savne den første stormende forelskelse,” siger jordemoder Nina Sepstrup.

“I det hele taget er det at føde et barn meget forbundet med at få noget fra omgivelserne: Du får ros for din præstation, du får opmærksomhed, nærvær og gaver. Som fødende kvinde og i tiden lige efter er du i centrum, fordi de fleste synes, at fødsler og nyfødte børn er spændende. Men den tilstand varer jo heller ikke ved, så den kan du også komme til at savne,” siger Nina Sepstrup.

Forelsket i baby

Høj af hormoner, beruset af kærlighed, fuld af selvtillid og helt i centrum. Det kunne lyde, som om det hele handler om dig og ikke om dit fantastiske barn – eller hvad?

“De fleste er da lykkelige for endelig at se det barn, de har båret. Men for mange kommer tilknytningen først, når de har haft tid til at fordybe sig i at lære det at kende,” siger Nina Sepstrup.

Og selv når dét sker, er der hormoner på spil. De sørger nemlig for, at du bliver smaskforelsket i din nyfødte og slet ikke kan lade være med at tage sig af hende. Og når du nusser din baby igen og igen, udløser I begge masser af oxytocin.

Så hvis du savner din fødsel, savner du måske også fornemmelsen af ikke at kunne lade din baby være – lidt ligesom du i sin tid bare måtte kysse din kæreste hvert ledigt sekund. Det betyder imidlertid ikke, at du nødvendigvis er skruk efter flere børn.

“Selvfølgelig vil man gerne give sit barn søskende. Men jeg tror, at manges savn efter fødslen og tilknytningen til den nyfødte kan være større, end der egentlig er hverdag til,” siger Nina Sepstrup.

Så hvis du tænker, at den der fødselsstemning MÅ du bare opleve igen, så prøv at føle efter, om du også savner at lave mos til en ottemåneders baby eller putte en halvandetårig i flyverdragt. Nej? Så er det måske nok at dagdrømme lidt om den fantastiske begivenhed. Indtil videre.