Hvorfor er vores treårige rasende i søvne?
Spørgsmål:
Min datter på tre år er lige startet i børnehaven. Hun stortrives og udvikler sig med lynets hast. I november blev hun storesøster, og nu er hun også ved at smide bleen.
Mit problem er, at hun de sidste fem uger er vågnet næsten hver nat. Hun er rasende og sparker med arme og ben og råber „Jeg gider altså ikke.”
Vi kan ikke rigtig tale med hende og efter alt imellem 10-30 minutter falder hun i søvn igen. Kan det være mareridt, og hvordan hjælper vi hende?
Om dagen er hun glad, leger og fortæller en helt masse, selv om hun også for første gang i sit liv er begyndt at få raserianfald, hvis tingene nogle gange ikke helt går, som hun ønsker det.
Så græder hun, men vil ikke have, at vi holder om hende eller snakker til hende. Efter lidt tid går det over igen, men det er svært at se på uden at kunne hjælpe.
Har du nogle gode råd?
Lisbeth
Svar:
Kære Lisbeth
Alle børn har i perioder mareridt – eller urolig søvn. Ofte har disse perioder sammenhæng med det, der sker i barnets hverdagsliv.
Børn har for eksempel ofte mareridt i den udviklingsfase, hvor de har svært ved at skelne virkelighed fra fantasi – gerne i tre til femårsalderen – ligesom stærke oplevelser i hverdagen som skift fra vuggestue til børnehave, adskillelse fra forældrene i en kortere eller længere periode eller ved skilsmisse og dødsfald. Alle situationer er angstfulde for børnene, og det er derfor, de udløser mareridt.
Det er meget vigtigt, at vi voksne ikke ser det som noget farligt, men i stedet ser det som et symptom på, at barnet for tiden befinder sig i en situation, hvor det oplever ting i dets hverdag, der kan gøre det lidt usikker og angst.
Når barnet har mareridt, kan vi voksne hjælpe det ved hurtigt at genskabe tryghed. Det kan man ofte gøre ved bare at berøre barnets arm eller nænsomt stryge barnet på kroppen og sige: ”Så, så. Mor er her. Du skal bare sove videre.”
De fleste børn vil da sove videre. Men hvis barnet herefter ikke falder til ro, så tag barnet op, hold om det, tal sagte og bevar endeligt roen, for det er nemlig den voksnes ro, der skal forplante sig til barnet. Er barnet meget ophidset, sitrer, sveder og næsten utrøsteligt, så tag det også op. Forplant din ro i barnet, og tænkt så godt efter, om I for tiden har alt for travlt, om I stresser, eller om barnet går og har problemer for eksempel i vuggestue eller børnehave.
Så kære Lisbeth, jeres lille pus har nok mareridt på grund af institutionsskift. Hun bearbejder i drømme alt det nye, der sker for hende, og da hun hurtigt falder i søvn igen, virker alt helt normalt. At hun samtidigt er i gang med selvstændighedsalderen, kan blive vildt hidsig, når tingene driller og ikke vil, som hun vil, er jo bare så dejligt at høre, for det er da tegn på, at hun er en almindelig treårspige.
Med venlig hilsen
Margrethe Brun Hansen