Kærligheden til dansk design fra 1950'erne  får frit spil i Malene Breunigs hjem
Foto: Julie Vöge For Malene er det ikke designernavnene i sig selv, der skaber værdi, men historierne bag, kvaliteten og det håndværksmæssige arbejde.

Kærligheden til dansk design fra 1950'erne får frit spil i Malene Breunigs hjem

Hvert rum er et gennemført studie i naturmaterialer, naturlige nuancer og gedigent håndværk i Malene Breunigs villa i Odense. Hun har undervist i designhistorie, og hendes livslange interesse for nordisk design ses tydeligt i indretningen.

Mens klassekammerater brugte deres konfirmationspenge på stereoanlæg, valgte Malene Breunig i stedet at købe Wegners Y-stol.

– Og det gik jeg sådan lidt stille med, fortæller hun og læner sig tilbage i spisebordstolen. Det er dog ikke en Y-stol. Den har hun haft stående omkring bordet, men den er for længst blevet erstattet af Mogens Kochs foldestol. Malene Breunig holder nemlig så meget af dansk og nordisk design – især fra midten af 1900-tallet — at hun ofte sælger ud af sine klassikere for at kunne købe nogle andre.

Det med at gå stille med sin passion for møbelklassikerne, gør hun ikke længere, for i dag er hun lektor i litteratur- og kulturhistorie og har blandt andet undervist i designhistoriske emner. Ikke desto mindre synes hun ofte, at hun skal undskylde sin designinteresse lidt, fordi den af mange opfattes som snobberi, sippet eller konventionel. Men de mange møbelklassikere har intet med snobberi at gøre. Det er det gode håndværk og historien bag, der interesserer hende.

Under køkkenrenoveringen blev der åbnet mere op til spisestuen. S
Under køkkenrenoveringen blev der åbnet mere op til spisestuen. Spisebordet er designet af Børge Mogensen ligesom bænken, der er købt på en auktion. De to foldestole er af Mogens Koch. De såkaldte pindevævsgardiner i vinduerne er fra det gamle, franske firma Ballauff. Vitrineskabet er fra et nedlagt apotek i Odense.

I hendes jyske barndomsby var der ikke mange, der havde Arne Jacobsen, Børge Mogensen eller Poul Kjærholm. Heller ikke hendes eget barndomshjem var spor designeragtigt, så hun ved ikke helt, hvor interessen stammer fra.

– Jeg blev tidligt meget visuelt bevidst om de fysiske rammer, der omgiver mig. Og bevidst om, hvordan mine klassekammerater boede. De hjem, jeg syntes, var mest hyggelige, var dem, der var indrettet med designklassikere, så på den led blev jeg nok sporet ind på det område, som senere er blevet mit levebrød, fortæller hun.

I de seneste 14 år har Malene og hendes amerikanske mand Steven boet i en villa i Odense fra 1930‘erne. Huset var et dødsbo og havde stået tomt et stykke tid før salget og var forfaldet en del. Det var ikke blevet modernisereret i en menneskealder, så de første mange år lavede hun og Steven løbende renoveringer, men var lidt tilbageholdende med at ændre på planløsningen, der blandt andet betød et meget lille køkken og mange små rum.

– Der var sådan et dogme i tiden med, at man af respekt for arkitekten og huset endelig ikke måtte pille ved det originale. Men for fire år siden måtte vi bare erkende, at huset ikke passede til et moderne familieliv. Vi lavede derefter en omfattende renovering, der indebar et nyt køkken, nyt badeværelse, udnyttelse af loftetagen, flere væltede vægge og en masse indbyggede, snedkererede skabe.

Kig til køkkenet
Fra spisestuen er der et fint kig til køkkenet.

Det nye køkken er en af de få ting i huset, der ikke kan kaldes for en møbelklassiker, men fordi det er håndlavet af snedkere og designet til rummet af en indretningsarkitekt, går det fint i tråd med de mange designklassikere. Malene kan dog indimellem godt være nervøs for, om den rolige og gennemførte indretning kan komme til at ligne en udstilling:

– Når jeg har valgt kun at omgive mig med skind, uld, keramik, sten og træ, ligger der også et fravalg af for eksempel stål, gummi og plastik. Det betyder en begrænsning i indretningsmulighederne. Men hvorfor begynde at male væggene i stærke farver, tapetsere eller få en veloursofa, når vi bare elsker den her stil? Der er ingen grund til at skeje ud og gå med på indretningsbølger, hvis du ikke føler trang til det. Livet er for kort til møbler, du ikke er rigtig glad for.

Skærebrætterne understreger hjemmets enkle stil.
Skærebrætterne understreger hjemmets enkle stil. Det høje er fra Skagerak og har fået en gang olie. De to andre er abonnementsgaver fra boligmagasinet RUM.
 Den fine keramikkande er   lavet af keramiker Astrid Schmidt, som Malene fik af kunstneren selv i forbindelse med udgivelsen af sin bog ”Den iscenesatte bolig”.
 Den fine keramikkande er lavet af keramiker Astrid Schmidt, som Malene fik af kunstneren selv i forbindelse med udgivelsen af sin bog ”Den iscenesatte bolig”.
Det nye køkken er lavet af Køkkenskaberne og valgt på grund af dets gedigne udførelse og tilpasning til rummet.
Det nye køkken er lavet af Køkkenskaberne og valgt på grund af dets gedigne udførelse og tilpasning til rummet. De hvide elementer med egetræsbordplade er valgt som en lettere kontrast til de mange træmøbler.
Boghylderne er sat op i husets oprindelige gaderobeskab, hvor skydelågerne er blevet fjernet.
Boghylderne er sat op i husets oprindelige gaderobeskab, hvor skydelågerne er blevet fjernet. Skrivebordet er designet af Hans J. Wegner i 1950’erne og kun produceret i få eksemplarer. Det er skufferne og kombinationen af bøgeben og teaktræsplade, der gør det sjældent.
Keramiker Astrid Schmidt står bag den lille kande, der bruges som penneholder på kontoret.
Keramiker Astrid Schmidt står bag den lille kande, der bruges som penneholder på kontoret. Shakeræsken er en af husets mange, og den får fint selskab af et lille blåt keramikfad.
Der er sat glas i de fleste døre i boligen for at lede lyset og skabe større visuel sammenhæng mellem rummene.

Der er sat glas i de fleste døre i boligen for at lede lyset og skabe større visuel sammenhæng mellem rummene. Her er glasdøren dog helt åben, så det lange lige forløb fra kontor gennem entre til køkken kan nydes. Udtræksskufferne i teaktræ er håndsnedkererede og var inde i garderobeskabet, som blev lavet til huset i 1934.

De to tremmesofaer i olieret egetræ i stuen er tegnet af Børge Mogensen og blev for nylig købt fra ny.

De to tremmesofaer i olieret egetræ i stuen er tegnet af Børge Mogensen og blev for nylig købt fra ny. Det er fjerde sofaarrangement siden indflytningen, så cirka hvert fjerde år bliver der skiftet ud.

Malene kan godt lide det keramiske materiale, det liv, som glasurer og farver giver, og så har hun stor respekt for håndværket.

Malene kan godt lide det keramiske materiale, det liv, som glasurer og farver giver, og så har hun stor respekt for håndværket. Den kugleformede lyseblå vase og skålen er af Arne Bang, mens Astrid Schmidt har lavet de to sager yderst til venstre og højre.

Der er et dejligt lys i karnappen, så der sidder familien ofte og læser eller drikker kaffe.
Der er et dejligt lys i karnappen, så der sidder familien ofte og læser eller drikker kaffe. Stolen er Hans J. Wegners CH27 fra 1951 med håndlavede hynder i vegetabilsk læder. Bordlampen er tegnet af Vilhelm Lauritzen til Radiohuset på Frederiksberg i 1945.
Møblet på badeværelset er efter Malenes anvisninger lavet af en snedker.
Møblet på badeværelset er efter Malenes anvisninger lavet af en snedker. Skufferne er teaktræ, bordpladen med integreret vask er i beton, og loftlampen med spots er fra Møller og Rothe.
 George Nelsons væglampe, som er designet i 1947 og købt fra ny, skaber lys over sengen.
 George Nelsons væglampe, som er designet i 1947 og købt fra ny, skaber lys over sengen. Den grå vægfarve er fra Flügger.

3 spørgsmål om Malenes stil

Hvilken designer er du mest begejstret for?

– Hans J. Wegners møbeldesign er jeg generelt mest begejstret for. Det rummer i de fleste tilfælde en fin balance mellem æstetik og funktion, finesse og robusthed, og så er det som regel uprætentiøst i udtrykket, men håndværksmæssigt sofistikeret.

Hvilket møbel skiller du dig aldrig af med?

– Der er flere af vores møbler, som jeg bliver ved med at være glad for, fordi de fungerer i hverdagen og samtidig er æstetisk langtidsholdbare. Det er f.eks. Wegner-skrivebordet i vores arbejdsværelse, Børge Mogensen-bænken ved spisebordet, de fleste af vores lamper, vores bøger, billeder og keramik.

Hvad tiltaler dig ved den meget enkle boligstil?

– Jeg kan godt lide referencen til Shaker-bevægelsen og nogle af de principper om enkelhed, håndværksmæssig kvalitet, organiske, holdbare materialer, der patinerer smukt osv., som både Shaker-bevægelsen og den funktionalistiske danske møbeltradition står for.

Skab selv stilen ved at gå efter

  • Træ, kanvas, flet, keramik og andre naturlige materialer
  • Designklassikere, der skaber en tidløs stil
  • En begrænset farveskala til at skabe ro

Hvem og hvor?

Hvem: Malene Breunig, 44, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Steven Breunig, 51, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation, Isak, 13 år og Selma, 10 år.

Hvor: 160 kvm + kælder og loftetage i et villakvarter i Odense. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning