-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Lækkerier til alle vaniljefans
Er du også vild med vanilje? Så få opskriften på de lækreste cremeboller, milkshake, sirup, sukker og en skøn æblekage med de magiske sorte korn her...
VANILJE-CREMEBOLLER
Det kræver lidt håndelag – og god tid – at lave wienerbrødsdej, men det betaler sig, for bollerne bliver rigtig lækre (og bedre end bagerens).
Tid: ca. 1 time plus tid til
afkøling og bagning
(20 stk.)
Wienerbrødsdej:
2½ dl mælk
25 g gær
1 æg
60 g sukker
2 tsk. salt
ca. 550 g hvedemel + lidt mel til udrulning
250 g koldt smør til udrulning
1 æg til pensling
Vaniljecreme:
1 æggeblomme
1½ spsk. sukker
1 tsk. majsstivelse
1 vaniljestang
1 dl sødmælk
½ dl kaffefløde 9%
Glasur:
100 g flormelis
1 stor spsk. kakaopulver
ca. 1 pasteuriseret æggehvide
1.
Lun mælken til fingervarm. Hæld mælken i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt æg, sukker og salt. Ælt hvedemel i væsken lidt ad gangen, og ælt, til dejen er glat og smidig.
2.
Rul dejen ud til et kvadrat på ca. 1 cm’s tykkelse. Ca. 30 x 40 cm. Skær smørret i tynde skiver med en osteskærer, og læg det på to tredjedele af dejen. Fold dejen sammen i tre lag, så dejstykket uden smør foldes ind først. Læg dejen og resten af smørret koldt i ca. 30 min.
3.
Gentag udrulningen med resten af smørret og sammenlægning som før. På den måde rulles smørret ind i dejen.
4.
Pisk æggeblommen sammen med sukker og majsstivelse i en gryde. Flæk
vaniljestangen, skrab kornene ud, og pisk dem i æggemassen sammen med mælk og fløde. Kog op under piskning, til cremen tykner.
5.
Hæld cremen i en skål, drys overfladen med lidt sukker, og afkøl.
6.
Rul dejen ud til en firkant, ca. 40 x 50 cm, og skær den ud i 20 stk. på ca. 10 x 10 cm. Kom en stor teske vaniljecreme på midten af hvert dejstykke. Fold enderne sammen mod midten. Læg bollerne med snippen nedad på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 30 min.
7.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min.
8.
Rør flormelis med kakaopulver og æggehvide til en glasur, og dekorer de afkølede boller.
ÆGTE VANILJEMILKSHAKE
Verdens nemmeste milkshake – og muligvis også den bedste!
Tid: ca. 5 min.
(4 glas)
2 vaniljestænger
500 ml nougatis fra Hansen
2½ dl mælk
Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn, is og mælk i en blender, og kør til en tyktflydende shake. Server straks.
HJEMMELAVET VANILJESUKKER
Den er så meget bedre end den, du
køber!
Tid: 5 min.
2 vaniljestænger
200 g sukker
1.
Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud.
2.
Kom vaniljekorn, vaniljestænger og sukker i en blender, og kør et øjeblik, til massen er grynet. Opbevar vaniljesukkeret i et glas med tætsluttende låg.
ÆBLEKAGE MED VANILJESIRUP
Saftig, sød og stærkt vanedannende. Æblekagen dryppes med vaniljesirup, efter den er bagt – se opskrift nederst på denne side.
Tid: ca. 20 min. plus bagetid
(1 tærte – ca. 10 stk.)
200 g blødt smør
200 g sukker
4 æg
200 g hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 spsk. vaniljesukker
4 æbler
vaniljesirup til at dryppe over kagen
1.
Rør smør og sukker hvidt med en elpisker. Tilsæt æggene et ad gangen. Bland mel med bagepulver og vaniljesukker, og rør det i dejen.
2.
Fordel dejen i en smurt springform, ca. 26 cm diameter.
3.
Halver æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i både. Fordel æblerne på toppen af kagedejen. Bag kagen ved 180 grader i ca. 45 min.
4. Afkøl kagen, før den dryppes med vaniljesirup.
TIP: Kagen smager godt, som den er, men hvis du vil give den gas, så server den med flødeskum og/eller cremefraiche.
VANILJESIRUP
Uhm, en fortryllende sirup til kage, frugt og yoghurt.
Tid: ca. 15 min.
korn af 2 vaniljestænger
2 dl vand
200 g sukker
1. Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud.
2.
Kom vaniljekorn, stænger, vand og sukker i en gryde, og kog op. Lad det koge ved svag varme uden låg i ca. 10 min., til lagen tykner en smule. Afkøl siruppen, før den dryppes over kage, frugt eller lignende.