Nem hverdagsmad
SPONSORERET indhold

Nem æggekage, stegt flæsk & skøn risotto: Her er ugens madplan til dig

Denne uges madplan byder på nem og lækker aftensmad til dig og familien. Her får du 5 gode opskrifter på nem hverdagsmad, som hele familien kan li' + en bageopskrift på et lækkert kanelbrød, som du kan bage i weekenden ♡

Af:: Hanne Bang
19. nov. 2023 | Madplan | ALT.dk

Vi starter blidt ud med en æggekage med grøntsager om mandagen, men tager frygtelig revanche tirsdag med stegt flæsk og persillesovs ...

Onsdag skal vi have skøn pasta a la Lady & Vagabonden og torsdag byder madplanen på fiskefrikadeller med laks og ovnbagte rodfrugter til.

Fredag laver vi en skøn risotto med kantareller, ærter og parmaskinke – og i weekenden skal vi bage et super lækkert kanelbrød efter Mette Blomsterbergs opskrift. (måske bliver der også plads til et lillebitte glas pink gløgg til de voksne?)

Du får som altid alle opskrifterne nederst på siden og en indkøbsliste med alle de ingredienser på, som du skal bruge. På den måde kan du købe ind til alle ugens retter på én gang, og undgå en masse småindkøb i løbet af ugen.

Hent indkøbsliste som pdf her: Indkøbsliste uge 47.pdf

Indkøbsliste

KØD/FISK
500 g hakket kalvekød
750 g svinebryst, stege el. kogestykke i ½ cm tykke skiver
1 stor laksekotelet (175-200 g)
70 g parmaskinke i tynde skiver
400 g hakket hvid fisk (f.eks. sej eller torsk i filet)

MEJERI
13 æg
5 1/2 dl mælk
125 g fast komælksost
2 dl cremefraiche
50 g smør
100 g reven parmesan

FRUGT/GRØNT
500 g pastinakker
500 g persillerødder
500 g kartofler
Hvidløg
3 løg
2 bakker frisk babyspinat (eller ca. 8 kugler hel spinat fra frost)
2 citroner
1 bundt purløg (eller 1 potte)
1 bundt persille
Frisk basilikum
1 bundt bredbladet persille
3-4 kviste frisk rosmarin
1 lille bdt rucola
200 g ærter (evt. fra frost)
200 g svampe, f.eks. kantareller

KOLONIAL/DIVERSE
350 g fuldkornsspaghetti
300 g risottoris, f.eks. aborrio el. lign.
½ dl rasp
4-5 dl tomatsugo
1 dl hvidvin (kan erstattes med vand)
Bearnaiseessens (eller kryddereddike)
Kapers
Evt. 1-2 syltede agurker

TILBEHØR
8 skiver rugbrød til æggekagen
Kartofler, syltede rødbeder og dampede små gulerødder til stegt flæsk med persillesovs
200 g ciabattabrød til risottoen

Vil du også bage kanelbrødet, skal du bruge:
25 gram gær, 2 æg, 150 g rørsukker, 200 g flormelis, 1½ dl mælk, 225 g smør, 500 g hvedemel + vaniljesukker, kanel & kardemomme

Anbefalet til dig