Krebinetter med estragon-frikassé
SPONSORERET indhold

Krebinetter med estragon-frikassé

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Krebinetter er en god, gammel, dansk favoritret. Her serverer vi nyt og spændende tilbehør til krebinetterne, nemlig en lækker estragon-frikassé.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
29. apr. 2013 | Opskrift | Hjemmet
2 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 15 min.
300 g hakket kalvekød
salt og peber
1 æg
3-4 spsk rasp
1 spsk smør og olie
½ spidskål (fintsnittet)
2 gulerødder (fintsnittet)
2½ dl bouillon
majsstivelse eller lys
sovsejævner
1 usprøjtet citron
frisk estragon
Tilbehør: kartofler/brød

  1. Ælt kødet samme med salt og peber og form det til 2-4 bøffer. Panér dem i sammenpisket æg og rasp og steg dem på en pande med olie og smør 5-6 min. på hver side.
  2. Sautér kål og gulerødder blanke i en gryde med smør. Krydr med salt og peber og tilsæt bouillon. Lad det simre, til grønsagerne er møre — ca. 5 min.
  3. Jævn med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand eller sovsejævner og smag til med fintrevet citronskal, citronsaft, friskhakket estragon, salt og peber.