kaffesnitter
SPONSORERET indhold

Lækre sprøde kaffesnitter

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Byd på kaffe og kage - og kager med kaffe i. Her får du en god opskrift på en sprød snitte med dejlig kaffesmag. Se her, hvordan du bager snitter med kaffe og hasselnødder:

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
01. nov. 2021 | Opskrift | Hendes Verden
Kaffesnitter til 15 personer | Total: 30 min | Arbejdstid: 15 min

Ingredienser

Kaffesnitter:

  • 75 g hasselnødder
  • 1/2 dl espresso eller stærk kaffe
  • 1 spsk. Nescafé
  • 125 g sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 180 g smør
  • 1 spsk. lys sirup
  • 250 g hvedemel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1 knivsspids salt

Pynt:

  • 2 spsk. brun farin

Sådan bager du lækre kaffesnitter:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Blend hasselnødder til grov nøddemel i en foodprocessor.
  3. Tilsæt kaffe og Nescafé sammen med sukker, vaniljesukker, sirup, mel, bagepulver og salt. Blend det sammen med smørret, til dejen hænger sammen.
  4. Del dejen i tre lige store stykker. Drys mel på køkkenbordet. Tril dejen til stænger på længde med en bageplade.
  5. Beklæd en bageplade med bagepapir. Kom dejstængerne over på pladen. Tryk dem let flade. Drys med brun farin.
  6. Bag snitterne på midterste ovnribbe 15 min. Skær dem i stykker på tværs, mens de er varme. Afkøl snitterne på en bagerist. Opbevar kaffesnitterne i en tætsluttende dåse.
kaffesnitter01.jpg
Lækre sprøde snitter med kaffe.

Anbefalet til dig