Sprøde mandelkager med jordbær og chokolade
SPONSORERET indhold

Sprøde mandelkager med jordbær og chokolade

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sådan bager du de sprøde mandelkager med jordbær - når kagerne er bagt skal de sækkes med chokolade. Ved servering pynter du med luftigt flødeskum & friske jordbær. Du kan bage disse sprøde mandelkager nogle dage før, de skal serveres, og opbevare dem i en lufttæt kagedåse. Så er det hurtigt at lave denne nemme dessert.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
20. apr. 2020 | Opskrift | ALT for damerne
Sprøde mandelkager med jordbær og chokolade til 4 personer | Total: en time

Ingredienser

20 små kager:
50 g mandler
250 g mel
140 g smør, blødt
100 g flormelis
1 æg

Topping:
75 g mørk chokolade
1 bakke jordbær
2½ dl piskefløde
1½ spsk flormelis
evt vaniljekorn fra
½ vaniljestang
½ dl hakkede pistaciekerner.

Sådan laver du mandelkager med jordbær og chokolade

  1. Blend mandlerne til fint mel. Ælt mandelmel, hvedemel og blødt smør sammen med flormelis og æg.
  2. Sæt dejen i køleskabet i 40 min. Drys mel på bordet, og rul dejen ud. Udstik runde kager i cirka 6 cm i diameter eventuelt med buer/bølger på kanten.
  3. Læg dem på en bageplade med bagepapir, bag ved 200 grader i ca. 5 minutter, og afkøl på en rist.
  4. Topping:  Knæk chokoladen groft, og smelt det i en skål over vandbad. Kom smeltet chokolade på hver kage, og lad det stivne. 
  5. Nip jordbærrene, og skær dem i mindre stykker. Pisk fløden til skum, og rør med lidt flormelis og eventuelt vanilje.
  6. Kom flødeskum i en sprøjtepose med stjernetyl, og sprøjt toppe på mandelkagerne. Kom jordbær på toppen, og drys med pistaciekerner.

  7. Anret kagerne på et fad, og server dem til kaffe eller te.

PRØV OGSÅ: Jordbærsuppe med hyld, fløde og grillede jordbær

PRØV OGSÅ: Opskrift på sunde jordbær-ispinde

PRØV OGSÅ: Nem frossen yoghurt med jordbær og kamille  

Anbefalet til dig