Film og dokumentarer om mad
SPONSORERET indhold

15 film og serier du skal streame, hvis du elsker mad

Udover at spise den selv, findes der så noget bedre, end at se andre trylle i et køkken og kreere de fineste kager og flotteste retter? Ikke rigtigt – derfor ELSKER vi at se film og serier, der handler om mad, madlavning og ikke mindst passionen bag.

Af:: Hanne Bang Foto: Netflix/DR/Dplay
13. okt. 2017 | Mad | ALT.dk

Og lige nu vrimler det med supergode og mundvandsfremkaldende dokumentarer, serier og film, som du kan streame. Her er 15 fantastiske food-favoritter, du kan se lige nu:

1. Til dig, der elsker de HELT store armbevægelser i køkkenet: Chef’s Table

I denne prisnominerede dokumentarserie får du et indblik i nogle af de internationale stjernekokkes køkkener og tankegang, når de omdefinerer begrebet gourmetmad. Når disse excentriske og visionære kokke fra hele verden laver mad, er der ingen regler - kun muligheder, og du vil blive betaget af deres imponerende kulinariske oplevelser. 
Chef’s Table kan ses på Netflix

2. Til dig, der elsker en tankevækkende og rørende dokumentar: For Grace
En genial stjernekok fokuserede benhårdt på karrieren. Men dermed mistede han fokus på andre ting i livet. Mens kokken Curtis Duffy styrer alle aspekter af åbningen af sin restaurant, Grace, tænker han tilbage på sin turbulente barndom og vanskelige menneskelige relationer. 
For Grace kan ses på Netflix

3. Til alle os, der elsker god mad & hygge: Julies madselskaber

Søde Julie Zangenberg inviterer gæster i sit sommerhus til snak, hygge og madlavning. Menuen varierer fra gang til gang, men faste ingredienser er den gode stemning, tips og madtricks, når snakken går over køkkenbordet, mens kvinderne deler deres fælles passion og forhold til mad. I hvert program inviterer Julie en ny gæst hjem og sammen tilbereder de en tre-retters menu ud fra et specifikt tema.
Julies madselskaber kan ses på Dplay

4. Til alle os, der ELSKER chokolade – og Johnny Depp: Chocolat

Chokolade kan udrette mirakler – specielt hvis man er alenemor og tilflytter i en temmelig fordomsfuld, fransk landsby. En enlig mor og hendes lille datter flytter til en fredelig by, hvor de åbner en usædvanlig chokoladeforretning lige midt i fasten. Nyd en skøn romantisk film med uanede mængder af delikat og lækker chokolade. Og Johnny Depp!
Chocolat kan ses på Netflix

SE OGSÅ: 10 romantiske komedier på Netflix, der får dit hjerte til at banke lidt hurtigere

5. Til dig, der elsker eventyr: Anthony Bourdain No Reservations
Der er ikke den plet på kloden, han ikke vil besøge, og ingen mad han ikke vil spise i dette tag-selv-bord af et show. Den karismatiske kok, forfatter og kulinariske eventyrer Anthony Bourdain finkæmmer kloden i sin søgen efter alle de spiselige skatte, verden har at byde på. 
Anthony Bourdain No Reservations kan ses på Netflix

6 & 7. Til dig, der skal hygge med ungerne: Ultra Sorte Kageshow & Madlaboratoriet


Skal ungerne se med, så er dr.dk/ultra et super godt sted at starte – her kan du både se Madlaboratoriet med kokken Guf, der sammen med en stribe børn med seje fritidsinteresser laver sindssyge retter, og Ultra sorte kageshow, hvor to hold seje børn kæmper om at bage den bedste og flotteste kage. I mørke...
ULTRAs Sorte Kageshow kan ses på dr.dk

Madlaboratoriet kan ses på dr.dk

8. Til din indre grill-mester: BarbecueEn blanding af kulturelle nuancer og fængende teknikker føjer smag til denne verdensomspændende hyldest til madlavning, traditioner og fællesskab.
Barbecue kan ses på Netflix

9. Til dig, der elsker en stærk dokumentar: Theatre of Life

Denne dokumentarfilm følger kokken Massimo Bottura og åbningen af hans suppekøkken, hvor han laver gourmetmad til hjemløse af madresterne fra Milan Expo 2015. 
Theatre of Life kan ses på Netflix

10. Til dig, der gerne vil følge stjernerne: The Mind of a Chef

Følg stjernekokkene når de flytter de kulinariske grænser, og oplev hvad de brænder for. Producer og fortæller Anthony Bourdain udforsker internationale stjernekokkes kreative processer og ser på, hvad der driver deres kogekunst.
The Mind of a Chef kan ses på Netflix

11. Til dig, der er nysgerrig på danskernes madvaner: Madmagasinet

Madmagasinet går danskernes madvaner efter i sømmene og hvert program sætter fokus på en enkelt fødevare eller drik. Sjovt og informativt format med Mette Frisk.
Madmagasinet kan ses på dr.dk

12. Til alle os, der elskede The Best Exotic Marigold Hotel: The Lunchbox

Frokostleveringen i Mumbai kører som smurt – indtil der sker en fejl, der fører til en vidunderlig fantasi. En ung husmor og en ensom enkemand begynder en usandsynlig korrespondance, da Mumbais uhyggeligt pålidelige madkasseleveringsservice laver en fejl.
The Lunchbox kan ses på Netflix

13. Til dig, der elsker historie: Cooked

I denne dokumentar undersøger den anerkendte madskribent Michael Pollan, hvordan madlavning former tidens samfund baseret på kultur og ren videnskab. I fire episoder, opkaldt efter jordens fire elementer; ild, vand, luft og jord forsøger han sig med bagning, brygning og grydestegning.
Cooked kan ses på Netflix

14. Til bøf-elskeren: Steak RevolutionDu er én bid væk fra ren ekstase. To madglade rejsende finder de saftigste tips og hemmeligheder om en god bøf. Jagten på verdens bedste steak omfatter interview med kokke, bønder, slagtere og andre eksperter om, hvad der påvirker kødets kvalitet. 
Steak Revolution kan ses på Netflix

15. Til dig der elsker eksotiske rejsemål: Chef gone wildFølger den karismatiske chefkok Jock Zonfrillo, der rejser rundt til øde samfund for at samle ingredienser til lokale retter, så han kan pirre sine kunders smagsløg i sin restaurant derhjemme. Her kan du følge ham til både Færøerne, Belize, Filippinerne, Kina og Japan.
Chef gone wild kan ses på Dplay

LÆS OGSÅ: 35 tv serier, du BØR se

Andre madprogrammer vi elsker: Spise med Price
Vidste du i øvrigt at brødrene Prices far, John Price, i mange år var stor-leverandør af opskrifter til ugebladet Hjemmet? – du kan se en lille brøkdel af dem her 

 

Anbefalet til dig