-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Astrid arrangerer strikkeevents: "Det er vildt populært og ret sjovt"
Astrid kan lide at se film – og at strikke. Hun kan lide historie – og at strikke. Og hun kan lide weekendture – og at strikke. I snart 10 år har hun skabt de strikkeevents, hun selv savner. Arrangementer, hvor hun kombinerer forskellige aktiviteter med strik.
Det er søndag formiddag på Kongens Nytorv midt i København. 12 kvinder står samlede omkring en 13. Hun hedder Astrid, og hun byder velkommen til den såkaldte ”Knit About”, som kvinderne om lidt skal ud på. En historisk byvandring, hvor de skal strikke, mens de går gennem byens gader og lytter til historiker Kalle Kühlmann fortælle. Bagefter har Astrid reserveret bord på en café, hvor alle kan hygge sig sammen med deres strikketøj.
"Jeg arrangerer byvandringerne, fordi jeg selv kan lide at høre om historiske emner, og så synes jeg, det er sjovt og fedt at få lov til at strikke samtidig og være sammen med deltagerne bagefter. Jeg kan godt lide at kombinere strik med mine andre interesser," fortæller Astrid Munksgaard.
Hun er vokset op som barn af en håndarbejdslærer, og når lille Astrid ikke vidste, hvad hun skulle lave, fik hun stukket et håndarbejde i hånden. Og det elskede hun.
Glæden ved håndarbejde holdt hele vejen ind i voksenlivet, og da det i starten af 2010’erne blev almindeligt med blogs, oprettede hun ”Rock & Roll Hausfrau“, hvor hun nød at vise sine ting frem, som dengang mest var korssting.
Siden blev Astrid mere optaget af at strikke. Og kom til at tænke over hvorfor hun og alle de strikkere, hun fulgte på nettet, altid sad hver for sig med deres strikketøj? Det blev startskuddet på snart 10 år som opfinder og arrangør af arrangementer, hvor mennesker strikker sammen, mens de også foretager sig noget andet sammen.
Et befriende samvær
Det var i 2013, at Astrid søsatte sit første såkaldte strikkeevent. På sin profil på Instagram skrev hun, at de 10 første, der meldte sig, kunne komme hjem til hende og strikke på en given dag.
"Det var vildt fedt. Vi snakkede kun om håndarbejde – og vidste ikke andet om hinanden. Det var der noget befriende ved," siger Astrid.
Hun afholdt arrangementet fem-seks gange, så fik hun lyst til at lave noget mere. Det blev til ”StrikkeBio“, som hun fik 11 biografer landet over til at sælge billetter til.
"Vi sad jo alligevel alle sammen hjemme i sofaen og så film, mens vi strikkede. Det var hyggeligt at gøre det sammen," siger Astrid.
Både arrangementerne hjemme hos Astrid selv samt hendes ”StrikkeBio“ er i dag fortid, men en del af de kvinder, hun lærte at kende herigennem, er stadig i hendes netværk. Det samme gælder mange af de producenter af garn- og strikkeudstyr, hun har entreret med som sponsorer af gevinster eller til goodiebags i forbindelse med arrangementerne.
Da Astrid i 2019 lavede en ”StrikkeRundfart“ i København – en havnerundfart, hvor man strikker undervejs – væltede det faktisk ind med sponsorgaver til de goodiebags, hun havde planlagt til hver af de 98 deltagere.
"Det var fantastisk, men det var også et kæmpearbejde at få det organiseret og pakke taskerne. Og det var mange kilo, jeg skulle have transporteret fra vores hjem på 4. sal og ned til båden. Siden har jeg lært at afbalancere sponsorgaverne lidt," fortæller hun.
Nærhed uden øjenkontakt
Efter havnerundfarten havde Astrid – ligesom hun også har gjort til dagens byvandring – reserveret plads på en café, hvor deltagerne kunne strikke videre sammen.
"Man har en helt særlig måde at være sammen på, når man strikker. Alle forstår for eksempel, at man ikke kan holde øjenkontakt hele tiden, men godt kan lytte alligevel. Og så er det enormt behagelige mennesker, jeg møder gennem de her events," siger Astrid.
Hun ved godt, at der findes mange andre strikkearrangementer og -ophold, men hun oplever, at samlingspunktet ofte er undervisning i forskellige strikketeknikker. Det har hun ikke selv lyst til, så derfor arrangerer hun også en årlig strikkeweekend, hvor det eneste formål er, at deltagerne skal strikke sammen. ”Weekend KnitAways“ kalder hun dem.
"Til daglig er der hele tiden en masse ting, du skal og burde gøre. Så er det fedt med en hel weekend, hvor du får lov til at fordybe dig i din strik og være sammen med andre, der også har lyst til det. Det lyder egoistisk, og det er det også. Jeg skaber de strikkeevents, jeg selv har savnet. Når en type event ikke er sjov for mig længere, laver jeg bare ikke flere af dem," siger Astrid.
Strikkemærker
Og derfor er det altså slut med blandt andet ”StrikkeBio“. Til gengæld byder Astrid på såkaldte ”Knitflix Parties“, hvor der gennem en afstemning på Instagram vælges en film, som Astrid så sætter op og sender deltagerne et link til, så de kan se den samtidig. Undervejs chatter man om filmen, og om hvad man strikker.
"Det er vildt populært og ret sjovt. En fed måde at have et fællesskab," siger Astrid.
Hun og en hendes samarbejdspartner, Natacha, er også ved at udvikle en onlinebaseret strikkeklub, hvor deltagerne kan have et fællesskab nogle af de aftener, de alligevel sidder derhjemme og strikker.
Og så er der også stadig masser af de events, hvor strikkere mødes i den virkelige verden. Foruden den årlige ”Weekend KnitAway“ og ”StrikkeRundfart“, der også afholdes en gang om året, er der flere årlige ”Knit Abouts“ som dagens københavnske byvandring samt såkaldte ”Knitstory Nights“, hvor Astrid igen blander historie med strik.
"Vi har haft et arrangement, hvor vi kombinerede to foredrag om henholdsvis Danmarks kolonihistorie i Island og strikkekulturen i Island. Jeg vidste ikke selv noget om de ting i forvejen, men jeg har en kæmpe interesse i historie, så jeg satte det op og håbede, at nogen ville være med," siger Astrid, der til efteråret håber at kunne byde på nye historiske foredrag.
Ved alle Astrids events modtager man et strikkemærke for sin deltagelse. Inspireret af hendes spejdertid som barn, hvor man fik duelighedstegn, når man havde tilegnet sig en ny færdighed. Mærkerne er produceret af samarbejdspartneren Natacha.
"Nogen syr mærkerne på deres projekttasker eller cowboyjakker, andre bruger dem ikke til noget. Det bestemmer man selv, men jeg syntes, det var sjovt, og når jeg får en ny idé, handler jeg hurtigt på den," siger Astrid.