Chefredaktør Anne Loses ærlige brev til sin krop

Eurowomans martsnummer står i kroppens tegn – fra samtykkelov, fri abort, sexlegetøj og ballroom-dans til cutting, fødsler, voldtægt og kropspositivisme.

Og hvorfor nu al den snak om kroppen? Fordi vi stadig taler meget om den: Er den for tyk, for tynd, for lidt, for meget? Den får ikke lov til bare at være.

I den forbindelse har chefredaktør Anne Lose i månedens magasin skrevet et brev til sin krop, der som mange kvindekroppe er blevet udsat for lidt af hvert: fra sygdomme og graviditet over fødsler og seksuel nydelse til selvhad.

Kære 43-årige krop,

Hvis jeg havde vidst, hvor vidunderlig og stærk du er, havde jeg sat større pris på dig gennem årene og ikke haft mit fokus det helt forkerte sted.

Du har fundet dig i at blive sammenlignet med andre kroppe og urealistiske idealer, dækket til i mine teenageår, fordi jeg var flov over mine brede hofter (som min 16-årige datter i dag misunder mig) og runde mave, at blive fyldt med store mængder gigtmedicin og morfinlignende præparater, når jeg havde smertefulde menstruationer, der viste sig at være sygdommen endometriose og trukket rundt til utallige behandlere pga. scoliose i ryggen. Du er blevet udsat for detox- og udrensningskure, der alligevel aldrig rigtig virkede, mine tanker om at det hele nok blev nemmere, hvis jeg tabte mig lidt, og sygdomsangst i mine 30’ere, hvor jeg kørte til hjertelæger og på akutskadestuer, fordi jeg var overbevist om, at mit hjerte fejlede noget, når det hamrede så hårdt hele tiden. Mit problem lå selvfølgelig et helt andet sted. Men jeg stolede ikke på dig.

Du har været et mageløst kærlighedshus for mine to børn under meget forskellige graviditeter og presset dem ud af mig. Du har givet mig nydelsesfulde, seksuelle oplevelser, og tænk, at min mand stadig tænder på mig efter 23 år. Ja, der er løs hud, dobbelthage, åreknuder, deller, appelsinhud og strækmærker – men der er også mine fregner og lyse, sarte hud, der giver mig et ungdommeligt udseende og en krop, der bærer mig, hvorhen jeg vil.

Jeg ville være stolt af at bo i dig 43 år mere og lover aldrig mere at udsætte dig for stærke træningsplaner, mad- og nydelsesforbud og ikke at sætte pris på dig. Det er du nemlig alt for værdifuld til.

Kære krop. Alt det du skal udholde: fra fødsler og sygdomme, til menstruationer, graviditeter, overgangsalder og død. Tak for dig.

Hvorfor nu al den snak om kroppen? Fordi vi stadig taler meget om den: Er den for tyk, for tynd, for lidt, for meget? Den får ikke lov til bare at være.

At retten til at bestemme over vores egen krop ikke er givet, viser sig bl.a. ved, at vi stadig taler om kvinders ret til fri abort, fx i et EU-land som Polen (!) og til at sige nej. Til sex og til personer, der demonstrer deres magt ved uønsket berøring og andre seksuelle tilnærmelser eller overgreb. Og til at veje og se ud, som vi hver især har lyst til uden andres indblanding.

På Eurowoman har vi længe holdt øje med aktivisten Amalie Have, som kan tage sin del af æren for den samtykkelov, der blev vedtaget kort før årsskiftet. Hun er blevet fremhævet for sin aktivisme i internationale medier som The New York Times, og derfor er vi stolte af, at vi kan bringe det første store, eksklusive interview med hende i Danmark. Hun er selvfølgelig også en af fire forsider denne måned, hvor du også kan møde modellen Ceval Omar, ballroom-danseren Maji Claire, og papirkunstneren Marianne Eriksen Scott-Hansens poetiske papirvulva.

Vi har også bedt skuespiller Anne Marie Helger, 75, journalist Ditte Giese, 43, og retorikstuderende Mille Holkenfeldt, 22, skrive et brev til deres kroppe. Det er stærk og rørende læsning og vidner om den fælles erfaring, kroppen er for kvinder. Lad os bruge den.

For samtalen om kroppen kommer til at fortsætte, også i Eurowoman. Men forhåbentlig kommer vi i fremtiden til at kæmpe lidt mindre om og for den og tale kærligere til den.

God læselyst, Anne Lose

Chefredaktør, Eurowoman

I denne måneds Eurowoman kan du desuden læse skuespiller Anne Marie Helger og journalist Ditte Gieses brev til deres krop samt et stort interview med aktivisten Amalie Have, som har spillet en vigtig rolle i forhold til den samtykkelov, der blev vedtaget kort før årsskiftet.

Magasinet er på gaden t.o.m. den 24. marts.