-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
-
Modtager du tegn fra den åndelige verden? Sådan tolker du farver, dyr, tal og tarotkort
"I perimenopausen har jeg fysiske gener, som går udover mit arbejdsliv - hvad kan jeg tillade mig?"
"Kan jeg tillade mig at arbejde mindre, når jeg bløder? Jeg har et arbejdsliv, hvor jeg kan være fleksibel, men jeg får dårlig samvittighed." Læs med, når sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl svarer på læsernes breve om overgangsalderen.
Spørgsmål: Jeg går lige på her. Kan jeg tillade mig at arbejde mindre, når jeg bløder? Jeg har et arbejdsliv, hvor jeg kan være fleksibel, men jeg får dårlig samvittighed, når jeg streger arbejdsdage over og ligger i sengen med min varmepude.
Men mine blødninger er en massakre her i perimenopausen. Jeg kan også bare høre min mors stemme om, at det ikke er en sygdom at være kvinde.
Ved du, hvad din mor ville sige i dag?
Svar: Hej søster. Jeg har også de der sindssyge massakreblødninger! Jeg bliver faktisk inspireret af dig, når jeg læser dit brev. Mit arbejdsliv er knap så fleksibelt, som jeg ville ønske, at det var, de dage, hvor jeg bløder ud over det hele.
Jeg kan faktisk ikke se nogen grund til, at du ikke bruger den fleksibilitet, du har. Det er helt reelt at have brug for mere ro og færre krav, når kroppen er på hårdt arbejde, og det gør ondt. Vi har opbygget en kultur, hvor kvinder og mænd skal være ens, men vi er ret forskellige, når det kommer til krop.
Mænd er ikke gravide. Mænd føder ikke. De ammer ikke. De bløder ikke. Det gør vi. Og det betyder ikke, at vi er mindre værd på arbejdsmarkedet, men vi har andre vilkår.
Jeg er vild med, at du har skrevet dette og tager dine egne behov alvorligt. For mig er der noget smukt i at turde være kvinde i alle de aspekter, det indebærer fra krop til psyke. Det er ikke en sygdom. Det er bare en forskel fra at være mand – og måske kan vi ikke være lige, før vi bliver bedre til at forstå forskellene.
Jeg genkender også din mors stemme, men ved du, hvad hun ville sige i dag? Mange af os har en indre stemme fra vores mor, som ikke er den, hun har i dag. Mødre har også lov til at ændre sig gennem tiden.
Herfra sender jeg masser af hep og kærlige tanker. Bliv i sengen. Hvis det kan hjælpe mod den dårlige samvittighed, så gentag for dig selv, når du ligger der: Jeg tager en for holdet og inspirerer andre til at passe på sig selv. Tak for dit brev.