Dyrk motion & bliv klogere

Jeg løber hver morgen. Noget jeg er fortsat med at gøre, selv om jeg har fået tre børn og samtidig en voksen-karriere. Det er nærmest et ritual for mig og min måde at lade op på. Jeg har fundet ud af, at jeg provokerer en hel del mennesker ved at kunne det – inklusive min veninde, der den anden dag fortalte, at hun er træt af at se min Instagram-story om morgenen.

For mens hun selv lige er vågnet, har jeg løbet mere end ti kilometer. “Hvordan gør du det?,” spurgte hun. Spoiler alert! Jeg er hverken overmenneskelig, superkvinde eller en exceptionel, dygtig løber. Men jeg er en god elev. Jeg læser på lektien, jeg lytter til alle dem, der ved mere end mig, og jeg kopierer træningsstrategier og hverdagsrutiner fra alle dem, jeg ser op til.

Det kan du også gøre.

For selv om vi ikke alle er på vej mod det Hvide Hus eller har blikket rettet mod en Nobelpris, kan vi jo godt skæve til dem, der booster deres genialitet med motion.

Læs også: Det sker i din hjerne, når du træner

Den gode nyhed om træning og arbejde

Hvis du nogensinde er stødt på et problem på arbejdet, en umulig eksamensopgave eller har skullet lave en præsentation, der bare ikke ville tage form i dit hoved, er du måske løbet en tur, du har gjort hele køkkenet rent eller hoppet i dine yogapants og smuttet til fitness. Du har bebrejdet dig selv en lille smule, for var det mon ikke bare en overspringshandling? Svaret er nej. Absolut ikke. Du har videnskaben i ryggen, og du gør det helt rigtige.

I følge Harvard psykiater og forfatter John Ratey, bliver du ikke kun gladere, slankere og sundere af at træne – du bliver også klogere. Det er kun små 10.000 år siden – evolutionsmæssigt et øjeblik – at vi bevægede os mellem 15 og 25 kilometer om dagen, når vi jagede efter mad og flygtede fra farer. Og vi har fortsat brug for bevægelsen i vores hverdagsliv for at holde hjernen skarp, intuitionen tændt og mavefornemmelsen på plads.

Læs også: Klæbehjerne: Sådan bliver du bedre til at huske

I USA begynder stadig flere højprofilerede skoler at fokusere mere og mere på sport som en integreret del af undervisningen. De kan se, at de elever, der er i den bedste fysiske form, også er dem, der klarer sig bedst i akademiske tests. Og når John Ratey tør hævde, at vi har brug for at røre kroppen for at aktivere hjernen, har han facts til at støtte argumentet.

To uafhængige undersøgelser i Texas og Sverige analyserede sammenhængen mellem målrettet træning og karakterer blandt henholdsvis 2,6 millioner og 1,2 millioner unge, og konklusionen var entydig: De unge, der øgede deres fysiske formåen, blev også stærkere bogligt.

Skab flow

Karen Pallisgaard er forfatter, foredragsholder og underviser i meditation og yoga og arbejder med sammenhængen mellem hovedets opfindsomhed og kroppens bevægelse.

“Ligesom du skal træne dine muskler for at vedligeholde og udvikle dem, skal du også træne hjernen. Den er også en muskel, som fungerer bedst, når kroppen har det godt. Du tænker bedre, når hjernen bliver iltet af et godt blodomløb og en dyb vejrtrækning,” forklarer Karen Pallisgaard og underbygger:

“Søren Kierkegaard skrev det så klart i 1847: ‘Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.’

På linje med mange andre store tænkere, såsom filosoferne Kant og Nietzsche, var Kierkegaard tilhænger af at gå. At bevæge sin krop for således at bevæge sine tanker. Kroppen er én hel organisme, det hele hænger sammen. De gamle tænkere løste problemer ved at gå, solvitur ambulando, som det først blev udtrykt af den græske filosof Diogenes, århundreder før Kristi fødsel. Vi ser det også i dag, hvor du i det moderne arbejdsliv tager såkaldte walk ’n’ talk-møder: Du tænker, problemløser og idéudvikler bare bedre, når kroppen bliver bevæget. Det er en forudsætning for flow.”

Læs også: Gåture gør dig slank og stærk

Det er netop flow, der er den afgørende faktor, når du skal tænke stort eller skabe kreativt. Karen Pallisgaard beskriver det som den mentale tilstand af energifyldt fokus og fuld mental involvering, som du føler, når krop og hjerne samarbejder optimalt.

Træn for hjernens skyld

Også speciallæge i almen medicin og ekspert i digital sundhed, Imran Rashid, der har skrevet bestselleren Sluk opfordrer til, at vi betragter motion som mental omsorg.

“En af de ting, som i særlig grad adskiller mennesker fra dyr, er det, man kalder symbolsk tænkning. Altså at vi for eksempel kan kigge på en række bogstaver og bruge vores erfaringer om bogstaver til at danne ord, der betyder noget bestemt for os. Udfordringen er bare, at vi vænner os til at være analytiske i vores tænkning hele tiden, hvilket kan spænde ben for nye og kreative tanker, der ikke bygger på eksisterende viden.

Fysisk aktivitet er en effektiv måde at afbryde analytisk tænkning på, fordi du simpelthen tvinger din hjerne til at fokusere på noget andet. Samtidig ved man fra mange studier, at fysisk aktivitet er med til at styrke din generelle indlæring og koncentrationsevne.”

Derfor er det også så problematisk, at motion for mange enten er en tung pligt eller et middel til selviscenesættelse og ekstrem kropsdyrkelse, mener Imran Rashid.

“I en tid, hvor vi overvejende lever af at bruge vores hjerner, og hvor vores digitale enheder ovenikøbet altid giver hjernen noget at arbejde med, er der risiko for, at du bliver overbelastet rent mentalt. Motion er godt, fordi det især giver hjernen en tiltrængt pause. Man kan spørge om mennesker i dag har lært at holde mentale pauser og slukke for tankestrømmen? Hvis ikke så er der sandsynlighed for, at du bruger for mange mentale ressourcer. Måske er det en medvirkende årsag til, at over 1 million danskere ifølge den sidste Nationale Sundhedsprofil går rundt med et forhøjet stressniveau,” siger Imran Rashid og tilføjer.

“Jeg anbefaler, at alle begynder at dyrke motion for hjernens skyld mere end for kroppens. Alt for tit oplever jeg, at folk dyrker motion mere af pligt og et ønske om at pleje kroppen, men at de i tilfælde af travlhed på arbejdet skærer ned på træningen, hvilket blot øger risikoen for stress. I mine øjne er det en stor misforståelse, da du netop i forbindelse med travlhed har mere brug for tankefrie aktiviteter såsom motion. Eller sagt på en anden måde: Jo stærkere du kører, jo mere optankning, har du brug for.”

Læs også: Stor guide: Træn efter din alder

Løb fremfor at lunte

Malou Martens Deichmann er certificeret pilates-instruktør og arbejder som specialist i løbegenoptræning i sit firma I Will Run, er slet ikke i tvivl om, hvorfor træning er afgørende, hvis du vil tænke store tanker.

“Fysisk aktivitet øger dopaminudskillelsen i hjernen, mens du træner og timerne efter. Dopamin øger din evne til at koncentrere dig og til at lægge en strategi og eksekvere den. Kvaliteten af den fysiske aktivitet betyder også noget. Dopaminudskillelsen stiger ved højere intensitet, så du skal hellere gå hurtigt end slentre, løbe intervaller frem for at lunte. Og så er der også en sund langtidseffekt: Du udskiller gradvist højere mængder dopamin, hvis du er systematisk, fysisk aktiv over tid.”

Men hvad med den dårlige samvittighed, som mange kvinder bærer rundt på? Vi kan være tilbøjelige til at tænke, at vi negligerer familien, når vi prioriterer os selv med noget så egoistisk som træning. Malou Martens Deichmann opmuntrer.

“Forestil dig, at du er presset på arbejdet, og du burde tage hjem til din familie, fordi det allerede er sent, men i stedet vælger du at tage til træning. Dit sind er videre til logistikken derhjemme, og du tænker samtidig på en problemstilling fra arbejdsdagen, som ikke er løst.

Først er træningen provokerende og til besvær, og du kan ikke give slip. Så begynder du at mærke nogle spændinger, som du havde ignoreret. Kroppen bliver varm, muskulaturen løsnes, du kommer ind i en rytme, din vejrtrækning er kontinuerlig, og pludselig befinder du dig i et frirum.

Et sindets frirum, hvor der umiddelbart ikke er noget, fordi du nu er i ét med din krop måske for første gang den dag. Det eneste, du kan lukke ind, er det mest væsentlige, som gode idéer til jobbet og konkrete løsninger hjem til. Og familien dør ikke af, at du kommer en time senere hjem, og du kan roligt belønne dig selv i tankerne for at have prioriteret træningen. “

Læs også: 5 øvelser: sådan får du talje som et timeglas

Kredsløbstræning skal ind i hverdagen

Malou Martens Deichmann har selv en fortid som supermotionist hos Sparta og er en anerkendt kompetence i pilatesmiljøet. Derudover har hun trænet alt fra toppolitikere til balletdansere, løbenørder og jægersoldater, og der er klare fællesnævnere for de mennesker, der hver dag skal præstere.

“De har alle et højt drive. For dem er træning en elementær del af livet på niveau med mad, hvile og hygiejne. Selvfølgelig er der også eksempler på beslutsomme individer, der så alligevel ikke får trænet i en for lang periode, men de mister ikke intentionen,” siger hun og giver et svar på, hvilken motionsvane hun ville ændre hos os, der gerne vil tænke bedre.

“Alle burde dyrke en form for kredsløbstræning, som de kan lide at dyrke både rekreativt og intensivt afhængigt af, hvor de er i livet. Og så skal vi tilsætte en gymnastikform, der træner ryg, krop, led og balance som for eksempel pilates eller yoga.”

Læs også: Denne baldeøvelse er den mest effektive

Yoga booster dit fokus

Men den kloge træning må aldrig blive en pligt. Det åndelige formål må prioriteres først. Forskere fra University of Illinois har påvist, at tyve minutters yoga booster hjernen, forbedrer din hukommelse, fokus og indlæringsevne og sænker stresshormonerne i kroppen. Netop af den grund vil Karen Pallisgaard ordinere yoga, hvis du skal styrke din tanker. Dog handler det primært om at træne med måde og i balance.

“Vi lever i en tid med eksplosive stressstatistikker, hvor vi bevæger os for lidt og sidder alt for meget. Men motion kan også hurtigt blive et stressprojekt. Derfor er det vigtig at skelne mellem stressende træning og nærende bevægelse. Træning skal ikke blive endnu et to-do-projekt på din lange liste. Dem har vi nok af i forvejen.

Al bevægelse er i princippet stressende, og du næres også igennem stress. Du løber en tur, stresser kroppen, falder til ro og er stærkere efterfølgende. Men ofte bliver stressen for meget og derved nedbrydende. Grænsen imellem det nærende og det nedbrydende bestemmes af din motivation for, hvorfor du bevæger dig. Lad din intention være klog og kærlig.”

Læs også: Yin yoga: 11 øvelser, der smidiggør kroppen