-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
Et par år efter Marie og Torben mødte hinanden, skete der noget skelsættende
Marie og Torben flyttede sammen med seks sammenbragte børn og konflikter, som de dårligt havde tid til at snakke om. Så begyndte de at gå ture for at få talt ordenligt sammen. Siden har vandring været den måde, de passer på kærligheden på.
Et par somre efter Torben og Maries første møde skete der noget skelsættende. De var begyndt at vandre sammen, men var ikke forberedt på den udfordring, de mødte på et bjerg i Italien.
– Stien, vi gik på, var langt over vores niveau med passager, hvor man skulle holde fast i kæder for at få fodfæste. Mistede man grebet, var der flere hundrede meters frit fald. Der brød jeg hulkende og frysende sammen og følte mig skamfuld over, at jeg reagerede sådan.
Men Torben viste, at han var der for mig. Det betød alt, fortæller Marie, 47.
Episoden fik et uventet, romantisk efterspil for parret, der stadig bor i samme hus i Snekkersten. Nu uden deres tilsammen seks børn, der i dag er voksne.
Marie og Torben Lau Florin går så meget, at de i dag har en populær vandreblog med navnet "Frie Fodspor". Med den har de sat fokus på at vandre i ind- og udland, og selv har de lært, at når de går side om side, så er det nemmere at få talt om parforholdets problemer.
– Når vi tog på vandring, var der typisk noget, vi skulle have talt om, som vi ikke havde haft tid til at snakke om. Vi kaldte det en ”sur ostemad”, der lå der i rygsækken, forklarer Torben, 50.
Marie smiler og indskyder:
– Torben kalder det at ”snakke om noget”, mens jeg siger skændes, men under alle omstændigheder så tager vi tit de svære samtaler først på turen, for vi har ikke altid overskud i hverdagen til at klare de ting. Når vi så går der side om side, så går vi også i takt med hinanden.
– Og så kan vi lige så godt få løst det, for så bliver vi begge mindet om, at den anden, vi går sammen med, er et fantastisk dejligt menneske, supplerer Torben.
På neutralt sted
Da Marie og Torben mødtes i 2013, var de begge kommet ud af et forhold og stod hver med tre børn. Deres første møde foregik gående, og efter en times travetur spurgte Marie: ”Skal vi tage en runde til?” Mange runder siden har vandring vist sig at være den nødvendige lim i deres forhold.
– Det var på ingen måde lyserødt at bringe en stor familie sammen. Det var eddermukme hårdt og med voldsomme mængder konflikter, men når Torben og jeg gik ude på stierne, var vi på neutralt sted, hvor det ikke var den ene eller den andens regler, der gjaldt. Vi kom fysisk et andet sted hen og derfor også et andet sted i vores samtaler, forklarer Marie.
Torben nikker:
– Det er nemmere at snakke, når man går side om side. Det er ikke så konfrontatorisk og intenst som at sidde over for hinanden i sofaen.
Parrets vandreture er gået til mange danske destinationer, men også til Japan, Tyskland, Spanien, Sverige og Portugal. Marie og Torben går for at opleve og for at få ro til de lange samtaler, som på en tur i Portugal for en del år siden handlede om deres seks sammenbragte børn.
– Noget af det første, vi så, var et hus, der lå badet i morgensol. Seks katte lå og puttede sig, og det var meget idyllisk, indtil vi fik øje på, at fem katte puttede sammen, og den sjette kat alene med ryggen til. For os blev kattene et billede på vores seks sammenbragte guldklumper derhjemme og gav os et input om, at det kan være okay at trække sig lidt, og at vi som forældre må acceptere det, fortæller Marie.
Hverdagens camino
Selvom de to nu for første gang i deres tid sammen har et hjem uden børn, så fortsætter samtalerne på stierne.
– Når vi går, er det, som om tempoet og retningen giver plads til at lytte, som Marie pointerer.
Parforholds-pleje foregår til fods, og man møder ikke Marie og Torben på et weekend-spaophold:
– Luksus-følelsen holder kun til mandag, hvor vandreturen giver en fælles retning. Det at få ægteskabet til at blomstre bliver noget, man tager ansvar for på en anden måde end ved at tjekke ind på hotel, mener Torben.
– Vandring kan noget, som vi kan tage med i hverdagen, og hverdagens camino er jo den længste, siger Marie med et smil og tilføjer:
– Hvad skulle vi tage med hjem fra en spatur? Vandring har noget, du kan tage med alle steder.
Og så er vi tilbage i Italien og den angstfyldte tur, hvor Marie viste sig selv uden filter.
Plan B
– Vi har døbt turen 'Dødsruten', for vi gik os selv i sænk, men vi klarede det, og var om aftenen på en restaurant, hvor Torben sad og drejede en lille blomst mellem hænderne. Han dimser ellers aldrig med noget, men der var en god grund til den lille blomst fra vejkanten: Han friede til mig lige der, mens jeg sad svedende og og lettet efter en vild vandredag, husker Marie med glæde i stemmen.
– Jeg er ikke den store romantiker. Længe havde jeg joket med, at jeg aldrig skulle giftes og sagt; ”Gift, prøv lige at lytte til ordet ...”. Efter jeg alligevel havde friet, sagde jeg vistnok, at det var, fordi jeg var i delirium af udmattelse, men sandheden er jo, at når man finder det match, hvor det falder i hak, så er det om at turde, siger Torben.
– Fortæl lige din oprindelige plan, indskyder Marie smilende.
– Jeg havde planlagt hjemmefra, at jeg ville fri på ”Kærlighedens Sti” – men den var lukket, så jeg måtte ændre plan, griner Torben.
For Marie var timingen perfekt:
– At han friede på netop den dag, hvor jeg havde været så langt ude, betyder meget for mig, siger hun og fortæller, at selvom forholdet både før og efter har haft op- og nedture, så har hun aldrig været ved at give op.
– Fordi det så tidligt stod klart, at det, vi har sammen, var værd at kæmpe for. Men helt ærligt tror jeg ikke, vi havde klaret den, hvis vi ikke havde gået!