"Hvis man vil gøre noget godt for sig selv, skal man sige fra over for perfektheden"

KLUMME: "Hvordan kan det være, du spiser pølsehorn fra 7-­Eleven, når du ellers er helt øko-hysterisk", var der en ­veninde, der spurgte mig, mens jeg gnaskede horn med tvivlsomt svinekød i. "Det er min revne", svarede jeg og begav mig ud i en længere forklaring om vigtigheden af revner, som gør én menneskelig og forhindrer, at man bliver ulidelig og fanatisk. "Men er det ikke lidt hyklerisk", undrede min veninde sig. "Jo, er det ikke skønt?"

LÆS OGSÅ: Ømme muskler efter træning: Skal jeg komme varmt eller koldt på?

Jeg er nemlig fan af laster og undtagelser. Og af at nyde livet. Jeg tror mest på både-og, ikke enten-eller. Jeg lever rimelig sundt, men ryger for mange cigaretter og spiser for meget chokolade. Jeg dyrker motion, når jeg cykler fra A til B, men løber aldrig og får opkastfornemmelser i træningscentre. Jeg er ­feminist, men bliver også lidt blød i knæene, når en mand er galant og holder døren for mig. Jeg barberer mig ikke under armene, men på benene, ligesom jeg plukker øjenbryn samt et enkelt vildtvoksende hår ­under hagen. Og jeg har absolut ingen ­kvababbelser med sprækker i en eller anden overbevisning, men det er der indimellem andre, der har.

LÆS OGSÅ: 6 gode grunde: Derfor skal du ikke sidde med benene over kors

Kender I typen, der nyder at bore stilethælen lige ned i dobbeltmoralen? Og måske endda kommer med gode råd til, hvordan man efterlever noget 100 procent. Nej tak, jeg vil hellere kvæles i pølsehorn. Integritet og principper er selvfølgelig godt, men det er sjældent sundt eller sjovt at være fuldstændig urokkelig og ufleksibel. Hvis man virkelig vil ­gøre noget godt for sig selv, så skal man nok snarere sige fra over for perfekthedskravene, sundhedsformynderiet og det konstante bombardement af information, der gør, at man snart ikke kan foretage sig ­noget uden dårlig samvittighed. Og i ­stedet for slappe lidt af og indtage ­masseproducerede pølsehorn med stort velbehag. Bare en gang imellem.

En anden veninde (ikke hende fra 7-Eleven), der i vores yngre år var vegetar, elskede bacon, og det elskede jeg hende for. Jeg er selv erklæret deltidsvegetar. Det er ret smart, for så kan man stadig spise kød f.eks. en gang om ugen og alligevel bidrage til at nedbringe kødproduktionens ­aftryk på miljøet, som lige nu er cirka 18 procent af de samlede drivhusgasser. En femtedel! Og med i snit 100 gram kød i hver danskers mave om dagen er vi et af de mest kødspisende folkefærd i verden. Det daglige kødæderi er en hellig ko, som vi simpelthen er nødt til at slagte.

Nå, men når jeg så spiser kød, sværger jeg selvfølgelig til det økologiske, ­fordi det er usmageligt at drive rovdrift på ­levende væsener, som har brug for luft, græs og plads. Det betyder, at jeg næsten ­aldrig spiser kød på restauranter, og at jeg ­køber øko-kød i supermarkedet. Men nøj, hvor jeg savner kylling, som jeg må ­nøjes med at stornyde en sjælden gang ­imellem – ­eftersom en økologisk en af slagsen ­koster i omegnen af 160 kr. Der går jeg ­ikke på kompromis, men det gør jeg med pølsehornene, når jeg er på farten, og ­sådan har mange af os sikkert vores små underlige regler og revner.

Det var egentlig poet m.m. Leonard ­Cohen, der introducerede mig til revnerne, da han udgav yndlingspladen "The ­Future i 1992", hvor han ­umiskendeligt messer "There is a crack in ­everything / That's how the light gets in". Siden da har jeg levet lykkeligt med mine ­revner, ­selvom jeg tog mig selv i at lave et lille ­jubelhop foran en ekspedient, da ­udvalgte 7-Eleven-butikker begyndte at sælge ­økologiske pølsehorn. 

LÆS OGSÅ: Atjuh: Er du forkølet? Her er 5 ting du kan gøre for at blive rask

LÆS OGSÅ: 7 sandheder: Derfor er du med jævne mellemrum – og med god grund – sur og træt

LÆS OGSÅ: Passer det, at ”det først feder i morgen"?