
Linda fandt endelig en løsning på sin snorken: "Jeg havde det frygteligt til sidst"
Linda Hansen havde aldrig mistænkt sin snorken for at være andet end snorken. Men så prikkede en veninde til hende, og for to et halvt år siden fik Linda konstateret søvnapnø. Det har ændret hendes liv markant. Hun sover nu med en maske, der gør, at hun har fået energien tilbage og ikke længere falder i søvn i tide og utide.
Det var Linda Hansens veninde, der prikkede til hende, efter de havde delt værelse et par dage på Fanø, hvor de sammen var til strikkefestival.
Linda snorkede nemlig så højt, at det var svært for hendes veninde at falde i søvn.
Samtidig havde Linda de samme ophold i sine vejrtrækninger, som hendes veninde selv havde oplevet, inden hun fik konstateret søvnapnø, så måske Linda havde det samme? Og ganske rigtigt.
Da Linda kom til en øre-næse-hals-læge for at blive undersøgt, konstaterede han, at hun led af søvnapnø i kritisk grad. Søvnapnø er en tilstand, hvor du stopper med at trække vejret få eller mange i løbet af natten, og for Lindas vedkommende var antallet helt oppe på 79 gange i timen.
Flere gange varede vejrtrækningsstoppet mellem 60 til 70 sekunder.
"Fra min veninde nævnte det for mig, til jeg gik til lægen, gik der et halvt års tid, for det kunne da ikke passe, at jeg havde søvnapnø, men da jeg fik diagnosen gav det så god mening.
Jeg har sovet dårligt i virkelig mange år, og bare jeg satte mig i sofaen, faldt jeg i søvn. Jeg har også altid snorket virkelig meget. Det gør min mand også, og på et tidspunkt holdt vi hinanden vågen med vores snorken.
Til sidst gik jeg ud og købte en ekstra seng og lagde mig i kælderen for at sove," fortæller 71-årige Linda.
Søvnapnøen har i det hele taget haft store konsekvenser for Linda. I årevis har hun ikke gået i biografen eller teateret, fordi hun vidste, at hun alligevel ville falde i søvn.
Håbet om at se en udsendelse i fjernsynet til ende blev heller aldrig opfyldt, og sad hun på passagersædet i en bil, var det stensikkert, at hun faldt i søvn.
Kunne ingenting
De mange år med dårlig søvn om natten og oplevelser med at falde i søvn om dagen, troede Linda, skyldtes et travlt arbejde som leder i en daginstitution.
"Jeg tænkte, at det var helt naturligt, at jeg var udkørt og træt efter en lang arbejdsdag, og efter jeg stoppede med at arbejde, skød jeg skylden på, at jeg jo også var ved at blive lidt gammel, og så vågner man jo, fordi man skal tisse."
Nu har Linda fundet ud af, at hun ikke vågnede, fordi hun skulle tisse, men på grund af søvnapnøen.
Men fordi hun per automatik gik på toilettet, når hun vågnede, tænkte hun, at blæren var skyld i de mange opvågninger. Derfor har hun også tidligere været til lægen for at få tjekket, at hun ikke havde blærebetændelse.
Det havde hun ikke, men Linda er ærgerlig over, at oplysningerne om de mange opvågninger ikke fik lægen til at tænke, om hun kunne have søvnapnø.
"Jeg har flere gange oplevet, at læger er for enøjede og ikke tænker bredt, og det gør mig sur, for måske kunne min søvnapnø havde været opdaget meget tidligere, og så ville jeg have haft en bedre hverdag.
Op til, at jeg fandt ud af, hvad der var galt, var jeg så flad, at jeg ingenting kunne foretage mig. Mine batterier døde alt for hurtigt. Det var så ubehageligt, og jeg havde det frygteligt til sidst," siger hun.
Da Linda fik konstateret søvnapnø lød behandlingen på en såkaldt CPAP-maske, som søvnapnø-patienter sover med om natten.

Da Lindas problem er, at hun sover med åben mund og dermed kommer til at snorke meget højt, har hun fået en maske, der går fra næsen og ned under hagen, så den hjælper med at holde hendes mund lukket.
Masken holdes på plads med to remme, der går over Lindas hoved, og hun skal helst sove med den minimum fire timer hver nat.
"Jeg glædede mig virkelig til at få masken, og jeg begyndte at bruge den fra første dag, og selvom der er nogle ulemper ved at sove med den, fordi jeg ikke kan bevæge mig så frit, så sover jeg alligevel med den hver nat, fordi den hjælper mig.
Mange synes, at det frygteligt besværligt med masken, men sådan har jeg det ikke. Den har givet mig et nyt liv," slår Linda fast.
Havde ikke sovet i flere år
Om natten skal Linda helst sove på siden, fordi svælget falder mere sammen, når hun ligger på ryggen, så hun ligger stablet op på flere puder, der giver en støtte, så hun bliver i den samme position.
Samtidig skal masken kunne tilsluttes et stik. Fra Linda fik masken til den begyndte at virke, gik der omkring tre måneder, hvor hun sov næsten hele tiden.
"I den periode var jeg nærmest som en zombie. Jeg kunne ingenting. Min hjerne må have været gennemtræt, fordi jeg nærmest ikke havde sovet i flere år, så den skulle lige i gang igen.
Men da jeg begyndte at kunne mærke en effekt, fik jeg så meget energi. Først fik huset en stor omgang og dernæst haven, og jeg tog mine hobbyer op igen. Nu elsker jeg at sidde og strikke om aftenen," fortæller Linda.
I dag sover Linda typisk i tre moduler af to en halv time med to opvågninger per. nat, men ind i mellem kan hun også sove seks timer i streg, noget hun ikke kan huske, hvornår hun sidst havde gjort, inden hun kom i behandling for søvnapnø.
Lidelsen er i Lindas tilfælde højest sandsynlig arvelig.
Hun husker selv sin far, der ofte sov højlydt snorkende på sofaen, og selvom han ikke blev udredt for det, var det tydeligt for hende, at han havde mange vejrtrækningsstop, da hun i mange dage vågede ved hans dødsleje.
Lindas storebror har også søvnapnø, så hun er ikke i tvivl om, at det ligger til familien.
Der er gået to et halvt år siden, at Linda blev udredt for søvnapnø. Hun er undersøgt for, om hun kan blive opereret for skæv næseryg eller andet, der sidder i vejen for en regulær vejrtrækning, men det er ikke en mulighed.
Masken er derfor hendes følgesvend nu og fremover.
"Jeg har det så godt nu, og det er ene og alene, fordi jeg er kommet i behandling. Jeg kan kun sige til alle, der føler sig trætte, energiforladte eller som sover dårligt ud over det sædvanlige, at de skal få det undersøgt.
Hellere en gang for meget end en gang for lidt, for det er ganske forfærdeligt at gå rundt og føle sig så udkørt hele tiden," siger Linda, der også oplever, at hendes snorken er stilnet lidt af, efter hun kom i behandling.