Toniah Pedersen: Hele livet har jeg arbejdet med kroppen gennem dans, nu mærker jeg den på en ny måde"

Den varme damp fra saunagusen lægger sig som et tæppe om kroppen. 

Skuldrene falder på plads, vejrtrækningen bliver dybere, og tankerne er pludseligt stille.

LÆS OGSÅ

Da Thea blev lagt ned af stress for tredje gang, hjalp især én ting med at genfinde gnisten

Thea Vesterby blev lagt ned af stress tre gange, før hun forstod, at hun var nødt til at lægge sit liv om. At strikke blev hendes vej ud, og i dag er hun en efterspurgt strikdesigner, der gerne deler ud af sine erfaringer til foredrag rundt omkring i landet.

For Toniah Pedersen er det den bedste måde at starte dagen på – et øjeblik, hvor kroppen genstarter, og sindet finder ind i en ro, der følger hende dagen igennem.

"Det er intet mindre end magisk. Man går jo ind og nulstiller hele nervesystemet. Alt, hvad jeg møder på min vej resten af dagen, møder jeg med ro, og derfor er mit afsæt i mit arbejdsliv også helt anderledes nu, end det var tidligere. Jeg er ikke længere mentalt anspændt, men tværtimod er jeg helt i zen."

Toniahs arbejdsliv – først som danser for nogle af verdens største musikstjerner, siden koreograf og kreativ instruktør på populære tv-programmer og store sceneshows – har alle dage været omskifteligt og tempofyldt uden en håndbremse til at sænke farten. 

Den håndbremse opdagede hun imidlertid for tre år siden, da hun tilfældigt blev introduceret til det særlige miks af varm sauna og iskolde bade.

"Jeg har altid følt mig rolig, men var ikke klar over, at jeg manglede dybde i roen, før jeg mærkede den første gang."

Op til flere gange om ugen starter Toniah sine morgener i saunaen, og når hun fortæller folk om det, kan de få et særligt sammenkrøllet udtryk i ansigtet, forklarer hun med et grin. De synes, at klokken syv er alt for tidligt til at sidde sådan i en sauna og svede. Men for hende er det blevet et helt uundværligt ritual, der ikke blot giver ro, men tilmed kan åbne døren til endnu mere energi. 

En energi, hun blandt andet kan omsætte til dansekoreografier og kreative ideer.

Gik i byen for at danse

Dans og musik har altid været en naturlig del af Toniahs liv – så naturlig, at hun faktisk ikke kan huske, hvornår hendes interesse opstod. 

I barndomshjemmet lød der alt fra jazz til reggae, og hun bevægede sig helst dansende, uanset hvor hun var. Så da hun som femårig boede hos sin mormor i et halvt år, mens moren arbejdede i Luxemburg, meldte mormoren hende til dans – for det var tydeligt, at hendes barnebarn havde rytmen i kroppen.

"Overraskende nok så synes jeg ikke, det var særlig spændende at starte til dans. Det var nemlig pardans, og jeg havde allerede idéen om, at jeg hellere ville mit eget. 

Men det betød ikke, at jeg ikke dansede. Det gjorde jeg altid. Jeg husker også dengang, min mor tog os med ind for at se Alvin Aileys dansekompagni, og da showet var færdigt, kiggede jeg på min familie og sagde, at når jeg blev voksen, så skulle de også ind og se mine forestillinger. 

Det var også første gang, jeg så et dansekompagni udelukkende med afroamerikanske dansere, og den type ballet, de udøvede, talte bare direkte til mig. 

Jeg var helt betaget og ville det samme."

Som teenager forsøgte Toniah at starte til dans igen – først én sæson i Holbæk og derefter på Pejsegården hos Britt

Bendixen, men heller ikke her fandt hun sin rette hylde.

Det ændrede sig til gengæld, da hun for første gang oplevede magien ved at træde ind på et dansegulv i bylivet – med en dj, der styrede musikken, og hvor hun frit kunne lade kroppen bevæge sig.

"Jeg gik virkelig meget i byen allerede fra 13-årsalderen, men ikke for at drikke – det gjorde jeg faktisk aldrig. Jeg gik kun ud for at danse. Det var mit sted, hvor jeg følte en form for frihed, jeg ikke fandt andre steder. 

Sponsoreret indhold

LÆS OGSÅ

Sådan gør du krop og sind klar til de kolde måneder

Styrk krop og sind med kosttilskud, der tilgodeser netop dine behov. Her får du et udvalg.

En aften stødte jeg så på dansetruppen 'Out of Control', nogle af pionererne inden for hiphop herhjemme. De dukkede op i jakkesæt og slips og lavede en såkaldt locking-rutine – og jeg var solgt med det samme. Jeg tænkte: ”Det er det her, jeg skal!”. 

Så jeg hægtede mig på dem, og de blev mine læremestre. Det endte med, at jeg tog ud og lavede shows med dem."

Tårer og succes i USA

I 1993, da hun var i starten af 20’erne, besluttede Toniah sig for at pakke sit liv ned i København og flytte til Los Angeles. Hun havde nemlig snakket med en, der opfordrede hende til at gå modelvejen i USA.

"Jeg tror aldrig, jeg har grædt så meget, som jeg gjorde i den første tid derovre. Jeg var enormt ensom, fordi jeg var der helt alene – og hver dag fik jeg at vide, at jeg var for tyk, havde for store tænder, tykke lår eller var for negroid til at blive model. 

Det var bare afslag på afslag, og pludselig føltes der meget langt hjem. Det var ikke som i København, hvor jeg bare kunne sætte mig op på min cykel og være hjemme ved en ven på 10 minutter. 

Jeg var på egen hånd."

Det eneste sted, hvor Toniah virkelig følte sig på hjemmebane, var på dansegulvet. Så om aftenen tog hun alene i byen på de klubber i LA, hvor de professionelle dansere tog hen, for at danse blandt dem, aflæse deres trin og afprøve bevægelserne på egen krop. 

Og efter fire måneder stødte hun på en kvinde, som spurgte hende, om hun var lige så stærk til at lære koreografier, som hun var til at danse improviseret. Kvinden præsenterede sig som Fatima Robinson – en af branchens mest berømte koreografer, der blandt andet har arbejdet med Michael Jackson og Backstreet Boys. 

Toniah svarede ja uden tøven, og ikke længe efter rejste hun afsted på turné med rapperen Heavy D.

"Det var ret vildt at blive en del af så stort et set up og køre fra by til by i hele USA. Jeg brugte meget tid foran ved chaufføren, hvor jeg bare sad og kiggede på det skiftende landskab, der skred forbi. Naturen er jo så vild derovre. 

Jeg tror, at mange kan romantisere et turnéliv og tænke: Gud, hvor må det have været fantastisk – og det var det også. Men det var også trættende hele tiden at være på farten og pakke kufferterne ind og ud og ikke have en fast base."

Da turnéen sluttede, fortsatte Toniahs dansekarriere. Hun blev en del af holdet på nye turnéer, medvirkede i musikvideoer og fik pludselig mulighed for at skabe en karriere i USA som danser og koreografassistent. 

Efter fem år med base både i Los Angeles og New York mærkede hun dog et behov for at vende hjem.

"Jeg tænkte ikke ”I made it” på noget tidspunkt derovre. Selvfølgelig var det en kæmpe optur at danse med artister, jeg tidligere havde stået hjemme i stuen og danset til, mens jeg så MTV. 

Men ”I made it” er jo et mærkeligt begreb – for hvad betyder det overhovedet? Jeg var jo vanvittig glad for alt det, jeg fik lov til at opleve, men jeg indså også, hvor hårdt det var at være derovre alene. Især fordi USA er et meget specielt land, og de mennesker, jeg omgav mig med, var jo ikke de nære venner og familie, jeg havde derhjemme."

LÆS OGSÅ

Efter et hjertestop skulle Rita lære at leve igen: "Jeg blev ramt af en angst for at dø"

Når hjertet svigter, ændrer livet sig på et splitsekund, og hele tilværelsen bliver sat på prøve. Her fortæller Rita Lohmann, hvordan hun skulle komme væk fra angsten for at dø og lære at leve igen.

Så Toniah vendte hjem og opdagede, at hun også i Danmark kunne skabe en karriere som koreograf. Hun arbejdede med danske artister og koreografier til store awardshows – og en dag førte arbejdet hende igen til udlandet. 

Denne gang til London, hvor hun endte med at bo i fem år.

"Det var nogle spændende år, men også en periode i mit liv, hvor jeg måske burde have sat flere grænser og givet mig selv lov til at hvile. 

Dengang kendte jeg ikke til spillereglerne, som jeg gør nu. Jeg tog helt sikkert munden for fuld indimellem og blev også kørt over nogle gange, og hvis det var sket nu, er der ting, jeg aldrig ville have tilladt. Men da jeg var yngre, ville jeg gerne præstere, og så var det svært at sige fra over for noget, der bare ikke føltes rigtigt. 

Men jeg ændrede også den engelske dansescene, og mine koreografier bliver stadig brugt den dag i dag. Jeg arbejdede med eliten indenfor underholdning i Storbritannien, og det gør mig stolt."

Meget på tallerkenen

Siden slutningen af 90’erne har Toniah ikke selv danset, men i stedet skabt en karriere som kreativ instruktør og koreograf herhjemme – med en portefølje, der vil imponere de fleste. 

Hun har sat sit præg på et utal af kreative processer inden for film, tv, musikvideoer, teater og liveoptrædener, og du har med sikkerhed set hendes arbejde. Hun har bl.a. koreograferet underholdningsprogrammer som ”X Factor” og ”Vild med dans”, udviklet sceneshows for Danmarks største musikere og skabt reklamefilm for brands som Magnum og Adidas. 

Dertil kommer at skabe visuelle identiteter til shows som Cirkus Summarum og Melodi Grand Prix, modeshows for designere som Malene Birger og Stine Goya og teaterstykker som 'Snedronningen' og 'Natasja' i Operaen og 'Gasolin' på Østre Gasværk.

"Mine projekter er så forskellige, at der aldrig er en fast tilgang til, hvordan jeg arbejder. Det er så forskelligt, hvad jeg bliver inspireret af. Det kan både være af de mennesker, jeg arbejder med, af musikken eller en stemning. 

Nogle gange kan jeg sætte mig ned og klarlægge alle mine idéer, og andre gange kræver det en lang gåtur. Nogle gange vågner jeg også, bum, midt om natten, og det hele står klart. Når jeg finder på idéer, så føler jeg ikke, at jeg er på arbejde. Så er det, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi jeg er til stede i min kreativitet. 

Men det er også først inden for de seneste år, at jeg er begyndt at lære mig selv, at det er okay at tage en ferie og at sige ordentligt fra, fordi grænserne mellem arbejde og fritid er så udviskede."

Hele sit liv har Toniah været sin egen chef. Hun elsker friheden og muligheden for selv at forme sit arbejdsliv, men hun ved også, at det kræver en konstant indre drivkraft. For der er ingen kollega at dele opgaverne med, når regnskabet skal klares, jobs skal skaffes, eller dansere skal bookes. 

Mirakuløst har hun aldrig været ramt af stress, men der har alligevel været perioder, hvor kalenderen har været så fyldt, at hun på bagkant er imponeret over, at hun klarede den.

"Der har været tider, hvor jeg har haft så meget på min tallerken, at jeg følte mig utilstrækkelig – som om jeg ikke var god nok. Jeg har frygtet, at jeg ikke kunne løfte opgaverne, især hvis jeg havde flere forskellige jobs kørende på én gang. 

Det har været hårdt for mig hele tiden at skulle omstille mig og forholde mig til noget nyt i hvert lokale, samtidig med at jeg skulle følge udviklingen på alle produktionerne og være der for mine børn. I de perioder var jeg nødt til konstant at stay on top, så i stedet for at sætte grænser og sige nej, endte jeg bare med at løbe alt for hurtigt. 

Og fordi jeg i forvejen er ret perfektionistisk, har jeg ofte tænkt, at jeg kunne have gjort det bedre. Men det er et vilkår, når jeg gerne vil nå alt."

Kroppen vækket af saunagus

De fleste i den kreative branche kender til følelsen af at ramme en mur i løbet af deres arbejdsliv, fordi kreativitet kan opstå i bølger. Toniah har selv oplevet det flere gange – senest for tre år siden, hvor hun følte sig træt og uinspireret og var kørt død i både koreografi og dans. Gnisten var forsvundet. 

Men så mødte hun Hjalte Wieth, medskaber af saunaklubben Plugin Heat Club i Københavns Sydhavn – og det var et møde, der viste sig at blive et vendepunkt.

"Han overbeviste mig om at prøve saunagus og kolde bade, som jeg ellers havde svoret, aldrig var for mig. Men allerede efter første gang kunne jeg mærke et skifte. Jeg havde slet ikke indset, at jeg var gået i en form for dvale eller autopilot i mit liv, før jeg pludselig følte mig vækket. 

Det var helt vildt. Jeg kunne mærke mig selv igen, som om kroppen pludselig var kommet til live. Jeg fik en helt ny gnist, og hjernen begyndte at køre i kreative omdrejninger. 

Det var vanvittigt!"

Toniah har hele sit liv praktiseret meditation for at skabe en forbindelse til sin krop og give hjernen velfortjente pauser. Men med saunagusen er hun kommet et lag dybere, forklarer hun.

"Når jeg skifter mellem de varme og kolde temperaturer, så påvirkes min krop på en helt anden måde, end den har prøvet før – og det er vildt, taget i betragtning af, at jeg hele mit liv har arbejdet med min krop. 

Når jeg mediterer, så træner jeg hjernen og mit fokus, men nu får jeg også selve kroppen med. Når jeg danser, så får jeg et opløftende endorfinkick, hvorimod jeg mærker en dybde, ro og healing i saunaen."

Sponsoreret indhold

LÆS OGSÅ

Dual Frax Laser: Vejen til sund og tidløst smuk hud

Når æstetik og logik går hånd i hånd: Alt om laserbehandlingen, der udjævner tekstur og pigmentering – med dokumenteret betydning for din hudsundhed.

Allerede efter en måned indså hun, hvordan det både havde forbedret hendes mentale helbred og arbejdsliv. Derfor uddannede hun sig selv til gusmester og faciliterer det nu for andre tre gange om ugen.

"Jeg tænkte, at jeg også kan være med til at skabe nogle rolige rum for andre. I alt, hvad jeg laver, håber jeg, at folk tager min ro med videre, for hvis alle bare kunne være 10% mere rolige i livet, så ville verden se anderledes ud. 

Folk er alt for fortravlede, og alting skal fandme gå så hurtigt. I en sauna er alle forskellige, både i nationaliteter, kulturer og holdninger. Der er mange ting, der skiller os ad, men når vi kommer ind i saunaen, så mødes vi om stilheden, varmen, kulden og meditationen – og det forener os som mennesker. 

Det er der brug for."

Vejrtrækning, reformer og styrke

Mod slutningen af sine teenageår, mens hun stadig boede i USA, pådrog Toniah sig en rygskade. Hun skulle lave et kickflip – den slags, hvor man ligger på ryggen, trækker benene tilbage over hovedet for derefter at smække dem frem, hoppe op og lande på fødderne. Men hun slog ryggen, og skaden har fulgt hende lige siden, fordi de behandlinger, hun fik efterfølgende, desværre kun gjorde tingene værre.

"Når min rygskade påvirker mig nu, så kan jeg ikke engang gå. Der har været utallige træninger, hvor jeg har måttet lægge mig ned på gulvet og dirigere, fordi jeg ikke har kunnet stå oprejst. Heldigvis er min onkel, Michael Cohrt, en virkelig dygtig behandler, og det er takket være ham, at jeg stadig har kunnet fortsætte min karriere. 

Men jeg ved også, at jeg altid skal passe på min ryg, for ellers er der kontant afregning."

Derfor har Toniah en fast morgenrutine. Først laver hun særlige vejrtrækningsøvelser og derefter lændevip for at holde rygskaden for døren. Hun er blevet glad for reformer-pilates, så hvis morgentræningen ikke foregår dér, laver hun styrkeøvelser hjemme på yogamåtten. 

Mandag, tirsdag og onsdag er hun selv gusmester fra morgenstunden, og derudover går hun til vejrtrækning en gang om ugen. Det er noget, hun begyndte på, efter at de til saunagus talte om, hvor vigtig korrekt vejrtrækning er – og siden har hun sat sig for at udforske praktikken bag.

"Jeg har lært et vejrtrækningssystem, der løsner ryggen, så jeg har bedre adgang til lungerne. Den intuitive måde, vi trækker vejret på som børn, den bruger vi slet ikke som voksne, har jeg fundet ud af – i stedet lærer vi os selv at gøre det på en måde, der ender med at gøre os stressede. 

Nu er jeg selv gået i gang med at tage en åndedrætsuddannelse hos Lotte Paarup og en healinguddannelse hos Katrine Munck, og det er jo en helt ny verden, der åbner sig for mig. 

Det er ret sjovt at tænke på, at jeg har levet af at lære andre at bruge deres kroppe uden nogensinde at have fokuseret på, hvor vigtig korrekt vejrtrækning i virkeligheden er."

Selvom Toniah har et stort fokus på sin egen krop i næsten alt, hvad hun foretager sig, så har hun ikke altid været gode venner med den. Faktisk begynder hun at grine højt, da hun skal fortælle om det.

"Det svinger helt vildt. Lige nu har jeg et godt forhold til min krop, og generelt kan jeg godt lide den. Men måske fordi jeg altid har bevæget mig og trænet, så har jeg også et behov for, at den altid skal være stærk. 

For fire måneder siden havde jeg lige haft en periode på et halvt år, hvor jeg ikke fik trænet ordentligt på grund af travlhed. Da jeg kom ud på den anden side, kunne jeg både se og mærke, at kroppen ikke var som før. 

Pludselig gjorde det nærmest ondt at gå op ad trapper, og jeg tænkte: det går simpelthen ikke. Så måtte jeg i gang igen, og nu er jeg på vej tilbage i god form, hvor jeg virkelig kan mærke min egen styrke."

Hun griner igen.

"Ej, jeg kan altså godt synes, at min krop er tarvelig. Hvis man tænker på, hvor meget tid jeg har brugt på den, så er det da tarveligt, at den laver den der på mig. 

Den kunne godt lige give mig lidt mere tid, inden den beslutter sig for at falde sammen og miste sin styrke. Men sådan er det jo bare. Det er naturens gang."

Rollemodel for unge

Når Toniah forestiller sig sit liv 10 år ude i fremtiden, ser hun sig selv som en slags dansemamma for de yngre generationer. Hun drømmer nemlig om at arbejde endnu mere med unge under 20 år – dem, der vil lære sig selv at kende som dansere, frem for blot at være én blandt mange.

"De unge mennesker har ikke samme luksus, som jeg havde, ved at vokse op i en tid uden sociale medier. 

Jeg havde frihed til at skabe mig selv uden et konstant blik udefra, og derfor føler jeg et ansvar for at vise dem, hvordan man forbliver tro mod sig selv og sin egen stil. 

Vi skal blive ved med at danse fra hjertet og ikke fra hovedet, fordi vi hele tiden bliver mindet om, at alting skal være og se ud på en bestemt måde."

Hun har tydeligt kunnet mærke en forskel i branchen de sidste mange år.

"Dans er i højere grad blevet et spørgsmål om, hvordan det ser ud, frem for hvordan det føles, og der er opstået mange flere kasser, man skal passe ind i. Især inden for konkurrencedans og holddans forsvinder det originale dansermindset, synes jeg.

Da jeg blev lært op, fik jeg nogle grundtrin, og ud fra de grooves, kunne jeg selv bygge videre, ud fra hvad min krop ville. Jeg kunne udvikle min egen stil, og det er der ikke plads til på samme måde længere. 

LÆS OGSÅ

Hvad gør du, når hedeture og tågehjerne rammer midt i arbejdstiden?

Undersøgelse viser, at perimenopause og overgangsalder påvirker arbejdslivet for to ud af tre kvinder. Selvom der er kommet en større forståelse for, hvordan overgangsalder påvirker kvinder – også i arbejdslivet, går det stadig langsomt.

På landets danseskoler lærer du i dag typisk koreografier – altså sammensatte danse – men ikke teknikken bag bevægelserne, hvor de kommer fra, og hvad de kan udvikle sig til. Som danser bliver du altså oplært i at mestre koreografier, men ikke i at følge din egen rytme. 

Når kreativiteten langsomt forsvinder, hvor ender vi så henne?"

Hun holder en tænkepause.

"Jeg elsker jo selv at danse og har oplevet, hvordan det føles, når man rammer den der nerve – på samme måde som løbere, der oplever det såkaldte runners high. Og jeg kan bare se, at den følelse bliver sjældnere og sjældnere hos dansere, fordi de nye generationer har et billede af, hvordan tingene skal se ud. 

De vil se ud på en bestemt måde – sætte håret på en særlig måde og have det rigtige tøj og makeup på. Der er så mange ting, de skal tage stilling til, inden de overhovedet rammer dansegulvet – og så ender dansen, som egentlig burde komme først, bagerst i processen. 

Der er alt for mange tanker involveret i noget, der burde komme et sted fra hjertet. Derfor er det virkelig vigtigt for mig, at de får et godt afsæt. De er jo de næste, der skal køre tingene videre, og de er så rene og åbne. 

De er stadig ikke låst helt fast i de skide kasser, som de fleste af os andre ryger ned i."