Christina tabte 54 kilo - og har endelig knækket koden til at holde vægten

Da 43-årige Christina Jensen vejede allermest, sagde vægten 145 kilo. Hun ville egentlig gerne tabe sig, men havde ikke for alvor motivationen. Hendes søster kæmpede imidlertid med en endnu større overvægt, og da hun skulle tage kørekort, men ikke kunne være bag rattet, besluttede de to sig for i fællesskab at gøre noget ved de mange ekstra kilo. I første omgang valgte de at sætte massivt ind med masser af motion og fedtfattig kost. 

Christina kunne dog slet ikke dyrke den mængde motion, der blev anbefalet, uden at få ondt. Hendes fødder og knæ sagde fra, og hun havde ondt hver dag. Det drænede selvfølgelig motivationen. Derfor ændrede hun og søsteren efter en pause tilgang til vægttabet, og lagde kosten om til low-carb, hvor de især skar ned på kulhydraterne. 

– I takt med, at vægten gik ned, kunne min krop holde til at gå lidt længere, fortæller Christina, der ligeså stille opjusterede distancen.

 Efter et par år med den nye kost – og en hel del tabte kilo til følge – tog hun endnu et skifte i sin vægttabsrejse: Hun valgte i en periode på ni måneder at afprøve vægttabsmedicin for at kunne fokusere på andre aspekter af vægttabet. I den periode arbejdede hun rigtig meget med vaner, spisemønstre og madro. 

LÆS OGSÅ

Rikke tabte 25 kilo på 9 måneder ved at gå ture

Efter at have prøvet at utal af diæter, fandt 50-årige Rikke Stobberup en sund livsstil, der virkede. Ved at skrue op for det grønne og gå masser af ture, tabte hun sig 25 kilo på ni måneder.

– Efter de ni måneder var min vægt nede på 95 kilo. Her hørte jeg første gang om canicross. Det gav mig lyst til at prøve at løbe med min hund, Humle. Så fra at have gået omkring fire kilometer hver dag i to år, startede jeg lige så stille op på at løbe, fortæller Christina, der bor på en gul bindingsværksgård i Visborg lidt uden for Hadsund sammen med sin søster.

Fællesskab motiverer 

Hendes historie skiller sig ikke ud fra de fleste andre vægttabshistorier: Man kommer ikke udenom at se på kosten og motionen. 

Men dér, hvor Christina adskiller sig, er, at hun i over to år har været vægtstabil. 

Hun har tabt 54 kilo, og selvom hun endnu ikke har nået sin idealvægt, kæmper hun ikke med den yoyo-vægt, som mange andre, der har været igennem et vægttab. Flere ting har virket for hende. Hun har blandt andet fundet en sjov motionsform, som også giver fællesskab. 

– At løbe alene har aldrig sagt mig noget. Det er altså bare kedeligt, og når noget er kedeligt, er det svært at holde motivationen. Jeg meldte mig derfor ind en canicross-løbeklub. Jeg var virkelig spændt, da jeg ikke er en særlig habil løber, men de andre bakkede mig op og heppede på mig fra første dag. 

Christina er også meget bevidst om, at hun aldrig kan slippe sit fokus på kosten og motionen. Men selvom det er en blivende livsstil, er det samtidig en fleksibel livsstil. 

– Nu er jeg så langt nede i vægt, at det, der virkede for ti kilo siden, ikke virker mere. Det betyder, at jeg skal finjustere for at tabe mig yderligere. Derfor hyrede jeg ved årsskiftet en personlig coach, der hjælper mig med de sidste kilo. For mig er et vægttab mere en proces, der ændrer sig over tid, end en færdig opskrift. 

– Det er selvfølgelig altafgørende, at man søger hen imod nogle livsstilsændringer, man kan se sig selv i altid, men du må gerne lave ændringer undervejs og tilpasse både kost og motion efter, hvor du står i livet lige nu. 

LÆS OGSÅ

Min søster er blevet ulidelig efter sit vægttab

En læser har en søster, som er startet på slankemedicin. Nu er søsteren bedrevidende, og læseren er frustreret. Hvad skal hun stille op? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Christina sørger for at få masser af proteiner til alle måltider. De giver mæthed og kræver ikke en speciel diæt. Derudover passer hun på de søde sager, men uden at give sig selv et forbud.

– Det ved jeg af erfaring ikke virker. Så snart noget er forbudt, tænker jeg på det hele tiden. Så snacker jeg en masse sundt, indtil jeg til sidst giver efter og tømmer en hel chipspose. På den måde får jeg både kalorierne fra alle substitutterne og for chipsene. Så er det bedre at give sig selv lov til at nyde en lille skål chips. Her ved jeg så også, at jeg skal hælde de chips, jeg vil spise, op i en skål og lade resten blive i køkkenet. 

Mad dulmede ubehag

Christina har undgået at tage på igen, fordi hun konstant tænker over sin kost og har motiverende motionsvaner. 

Men allervigtigst har, ifølge hende selv, været, at hun fik arbejdet med årsagen til hendes overvægt. 

– De færreste bliver svært overvægtige bare, fordi de elsker god mad. Der ligger næsten altid noget mere bag. For mig går det helt tilbage til folkeskolen, hvor grov mobning satte sig som et traume i mig. Jeg havde ingen venner igennem hele min skoletid og var enormt ensom. Jeg blev mødt med, at jeg ikke var god nok, ikke var pæn nok og ikke værd at lege med. Her lærte jeg at spise på mine følelser, og at mad kunne dulme ubehag. Jeg har arbejdet meget med at forstå det mønster og bryde med det, fortæller Christina, der blandt andet har haft stor gavn af at dele sin historie på sin Instagramprofil Curvy_k9runner.

– Det har været enormt helende at åbne op om, hvilke konsekvenser mobning kan have. Og at fortælle at overvægt næsten altid har en dybere bagvedliggende årsag, end at man bare ingen selvkontrol har.

Hun bruger også profilen til at fortælle om sit løbeeventyr med Humle samt vægttabets op- og nedture. Det giver hende yderligere blod på tanden, at så mange følger med og kan nikke genkendende til hendes oplevelser. 

LÆS OGSÅ

Marie har tabt 12 kilo og fået et større overskud ved at gøre dette

Da Marie Vogn begyndte at gå flere gange om ugen, fandt hun vejen til et stabilt vægttab, en bedre kondition og en ny livsstil.

I dag stråler Christina. De fleste tror, at det skyldes hendes store vægttab. Det er også en del af forklaringen, fortæller hun, for det er fantastisk at kunne komme hurtigt rundt uden al den ekstra vægt. Men hovedsageligt skyldes det, at hun har fået arbejdet med årsagen. 

– Det betyder ikke, at jeg ikke stadig indimellem kommer til at spise på mine følelser. Men nu er jeg bevidst om det valg, jeg træffer, og jeg kender mekanismerne bag. I dag mærker jeg noget, jeg ikke gjorde tidligere i mit liv: Ro, glæde og stolthed.