Caroline De Maigret
Foto: Andreas Stenmann Få en ægte Parisiennes guide til, hvad man skal spise, se og opleve i Paris.

Hvad skal jeg lave i Paris? Caroline de Maigret guider dig

44-årige Caroline de Maigret ved lige præcis, hvordan man er en ægte Parisienne. Og nu kan du også lære det. Kom med til modellens Paris.

Paris Mon Amour

Morgenmad

– Mexicanske æg, Huevos Rancheros, hos Le Dépanneur.

Le Dépanneur Pigalle, 27 Rue Pierre Fontaine, 75009 Paris, Frankrig

Frokost

– Rose Bakery, sundt og lækkert.

Rosebakery.fr

Aftensmad

– Restaurant La Poule au Pot. En af mine venner er kok der, og de laver mad af de allerbedste råvarer.

9 Rue Vauvilliers, 75001 Paris, Lapouleaupot.com

Expo

– Le BAL på Place de Clichy. Et museum med foto- og videokunst, altid meget politisk.

6 Impasse de la Défense, 75018 Paris, Frankrig, Le-bal.fr

Naturoplevelse

– Lej en elektrisk båd hos Marin d’eau douce ved Parc de La Villette.

 211 Avenue Jean Jaurès, 75019 Paris, Frankrig, Marindeaudouce.fr

Et godt sted til et glas

– Le Mansart. Cool bar, god rock.

1 Rue Mansart, 75009 Paris, Frankrig

Med min søn

– Vi elsker at lege Escape Game på Louvre. Det er en leg, lavet som en politi-efterforskning, og det er også for voksne. Helt genialt.

Rue de Rivoli, 75001 Paris, Frankrig, Louvre.fr

Om søndagen

– Først spiser vi frokost, søndagskylling, med mine eller Yarols forældre, og så går vi en tur, Yarol, Anton og mig. Siden Anton var lille, har vi leget en leg, hvor han siger, om vi skal til højre eller venstre ved næste kryds. På den måde går vi rundt flere timer i Paris, farer vild og ser nye steder.

Bedste rute på scooter

– Turen langs Seinen hele vejen fra det 15. arrondissement til Bercy.

Et hemmeligt sted

– Drik en kop te i Musée de la Vie Romantiques have. Ingen kender det, det ligger lige ved mig, og jeg drikker tit en limonade der.

16 Rue Chaptal, 75009 Paris, Frankrig, Museevieromantique.paris.fr

Se, hvad vi ellers skriver om: Rejseguide og Kvinder du skal kende