Christina er ekspert på Facebook. Sådan skaffer hun kærester til sine venner
SPONSORERET indhold

Christina er ekspert på Facebook. Sådan skaffer hun kærester til sine venner

Christina Andreasen tog alternative metoder i brug som en moderne Kirsten Giftekniv.

22. jul. 2015 | Livsstil | Eurowoman

I fotoalbummet "Mine skønneste singlevenner" på 29-årige Christina Andreasens Facebook-profil ligger 18 billeder af nogle af hendes favoritpersoner, der alle er singler. Der har de ligget siden 13. juli, hvor Christina endelig tog sig sammen til at føre en idé ud i livet, hun har gået med længe.

- Jeg var til familiemiddag, hvor vi fik at vide, at vi måtte tage kærester med. Min kusine skrev, at hun ikke liiiige havde fundet en at tage med. Og så tænkte jeg, at nu er det jo sommer og så skulle det være, siger hun til Eurowoman.dk.

LÆS OGSÅ: "Jeg mister fuldstændig lysten til sex, hvis jeg har betalt middagen"

Ideen til at lave fotoalbummet med sine singlevenner opstod for et par år siden, da Christina Andreasen, der til dagligt er Social Media manager på Berlingske Business, faldt over et album af samme art på Facebook-siden "Fucking flink". Og det var præcis hendes tanke. Det var virkelig flinkt gjort:

- Jeg blev meget inspireret af det og syntes, det var meget sympatisk. Jeg kan godt lide idéen om, at dating er netværksbaseret, og jeg har stået uforstående overfor, at rigtig mange af de fantastiske mennesker, jeg kender, er singler, forklarer Christina, der tror på, at det gør indgangen til et andet menneske lettere, hvis du kender nogen, der kan sige god for dem.

- Det er anderledes end Tinder. I marketing snakker man om branding-ambassadører og det gør sig også gældende inden for dating, hvor man går ind og "endorser" (godkender, red.). Det kender mange nok også fra sig selv, at man gerne møder folk gennem venner og arbejde.

LÆS OGSÅ: Simon blev skilt som 26-årig: ”Da ordene først falder på plads, vælter alt sammen: Drømmene, troen, håbet og kærligheden”

Skriver både det gode og mindre gode
Til hvert af de 18 billeder i albummet har Christina knyttet en lille tekst, som beskriver personen set gennem Christinas øjne. Og hvis du tror, det bare er en omgang sødsuppe, så tro om igen.

- Jeg kan skrive hvad jeg vil, og jeg har prøvet at skrive både det gode og det mindre gode, på en kærlig måde selvfølgelig. Jeg lavede først et hemmeligt album og fik folks godkendelse af den tekst, jeg havde skrevet, før jeg gjorde det hele offentligt.

Et eksempel på én af teksterne er om vennen Mads, der lyder sådan her:

"Mads er den flotteste restaurantchef, jeg kender. Og så er han altid frisk på at tage én ekstra i baren efter lukketid. Den ekstra bliver ofte til et par stykker. Eller faktisk går Mads aldrig rigtig hjem, for han bliver nemt opslugt i godt selskab og dybe samtaler. Selvom han meget gerne vil være lidt bad boy, er han i bund og grund en rigtig god fyr, der altid stiller op for sine venner. Hvis du kan fange Mads' opmærksomhed, får du en rigtig mand, der vil forgude dig til skyerne. Så han er værd at fange.

Alderen på singlerne spænder bredt fra 20'erne til 50'erne. Hver person er valgt med udgangspunkt i, at Christina virkelig synes, de er "skønne", og selvom Christina ikke har gjort noget bemærkelsesværdigt for at udbrede kendskabet til albummet, kan hun se, at flere af singlerne har fået likes fra folk, hun ikke selv kender. Og et par har fået henvendelser:

- Jeg har gjort det offentligt, det er hvad jeg har gjort. Så kunne det jo være, at der var nogle venners venner, der ville se det. Der er faktisk lige én, der har skrevet til mig, at han gerne vil i kontakt med min kusine, som han synes ser sød ud. Der er også en pige, der har skrevet til Mads, så de skal nok lige vende sig til at tjekke deres "other"-indbakke nu, siger hun.

Åben for at lave flere profiler
Selvom det for nogen måske kan virke som et ret offensivt tiltag på andres vegne, så handler det på ingen måde om, at Christina, der selv er i et forhold, har ondt af sine singlevenner:

- Jeg synes ikke, der er noget galt med at være single. Det her er nogle af de mennesker, jeg holder mest af, og så har jeg viftet med fanen og vist deres civilstatus. Man ved jo aldrig, hvor kærligheden opstår og jeg tænker jo flere steder man er ude...
Udover henvendelser fra mulige bejlere, har hun også fået henvendelser fra folk, der gerne vil være en del af albummet:

LÆS OGSÅ: "Er jeg til kvinder eller mænd?"

-Jeg har haft meget travlt, men jeg har tænkt, at jeg vil lave en second round, for dem der gerne vil med. Kriteriet er, at jeg skal kende dem. For jeg står jo også personligt inde for dem, og det er vigtigt for mig, at der er en okay tekst, så folk kan få en fornemmelse af, hvem de er.

Se hele albummet her.

Morten, eller Sporten som vi helst kalder ham, har altid et kæmpe smil på læberne. Altid glad, positiv og festlig - det...

Posted by Christina Ae on Monday, 13 July 2015

Jeanett er sjov. Sådan rigtig sjov på den meget ironiske måde. Og så har hun altid 100 røverhistorier om Ali, Mohammed...

Posted by Christina Ae on Tuesday, 14 July 2015

Med Bendixen får man en god årgangsrødvin, lækker mad og interessante samtaler. Og så har han humor og er ikke bange for...


LÆS OGSÅ: Tinder-eksperiment: "Situationen var bare mega akavet - og det syntes hun også"

LÆS OGSÅ: Viola efter 40 dates: "Jeg er blevet mere hård følelsesmæssigt"

LÆS OGSÅ: "Jeg vil gerne være din ven. Ikke din bøsseven"