”Det lugter lidt af, at nu er det blevet populært at synes, at kurvede kvinder er flotte”
30. august løb underholdningsprogrammet Topmodel Curves over skærmene i hele landet. Programmet vil give plads til en særlig type af kvinder, som ellers ikke får meget opmærksomhed i modebranchen. Men konceptet fejler i sin mission om at være kropspositivt, mener debattør.
Under den parole præsenterer Kanal 4 den nye sæson af det populære, oprindeligt amerikanske, underholdningsprogram Topmodel, hvor unge mennesker dyster om titlen som "Danmarks næste topmodel" og en dertilhørende modelkontrakt.
Programmet har kørt i mange år uden de store variationer, men i denne sæson har Kanal 4 besluttet sig for at prøve noget nyt: Nu skal de unge kvinder, som vil deltage i modelkonkurrencen, nemlig være minimum størrelse 42 – det, som i nogle sammenhænge, kaldes "plus size". Af samme grund har programmet i denne sæson fået navnet "Topmodel Curves".
– Det er noget, jeg har villet længe, forklarer Maiken Wexø, som er programdirektør for Kanal 4.
– For det første fordi jeg gerne ville have, at Kanal 4 gik lidt mere med på den her nyfeministiske bølge, som handler om, at kvinder vil frigøre sig selv fra at skulle passe ind i nogle stereotype roller. For det andet fordi vi ved, at mange unge kvinder i dag bakser med selvværdsproblemer og selvhad, blandt andet fordi de bliver mødt med nogle kropsidealer, som er meget svære at leve op til. Så jeg syntes, at vi var nødt til at spørge os selv: Kan vi leve med et Topmodel, som kun viser ualmindeligt tynde piger? Er vi med til at fremme et urealistisk ideal?
23-årige Aida Sowe (øverst) og 25-årige Anne-Mette Juel Tassing (nederst) er blandt de seks danske deltagere i Topmodel Curves-programmet. Der er også deltagere fra Sverige og Norge. Foto: Discovery/Krestine Havemann.
Hvidvaskning med feminisme
Programmet og beslutningen om at gøre denne sæson til en "curvy season", som programvært Lina Rafn kalder det i et reklamespot, har allerede modtaget ros fra flere sider – ligesom det også er blevet kritiseret for ikke at vise kvinder, der var kurvede nok. Det er svært at gøre alle tilfredse, erkender Maiken Wexø, som fortæller, at hun sjældent har oplevet, at et program har delt vandene så meget:
– Dette program har uden tvivl været det program, jeg har fået mest modstand på at lave. Bare at få sponsorerne med har været svært. Der er åbenbart nogle, der er bange for at få associeret deres produkter med kvinder med former. Men det har bare gjort mig endnu mere sikker på, at det var vigtigt, at vi lavede programmet.
Men selvom Kanal 4 vil have den nye sæson af programmet til fremstå som et feministisk, inkluderende projekt, klinger det lidt hult kun at kæmpe for de "curvy"-modeller, mener Maria Brus Pedersen, som er kropspositiv, feministisk debattør og journaliststuderende. Hun kalder programmet en slags "hvidvaskning med feminisme":
– Hele kampen for størrelse 42-modeller er grundlæggende overfladisk. Jeg synes, at det er vigtigt at påpege, at kropskamp er væsentligt bredere end "tyk versus tynd". Det handler om, at accept af alle typer kroppe. Vi ser jo for eksempel aldrig folk med funktionsnedsættelser repræsenteret, og vi beskæftiger os kun med kropskamp ud fra et meget hvidt, eurocentrisk skønhedsideal, hvor folk for eksempel skal være konventionelt smukke, for at vi kan acceptere, at de har det godt i deres "tykke krop", siger hun og tilføjer:
– Selvfølgelig er alene det, at se kroppe af forskellige størrelser repræsenteret i medierne, vigtigt. Da jeg selv sad som 12-14-årig og så Topmodel, ville jeg da gerne have set nogle deltagere, der lignede mig selv lidt mere. Men jeg tror også, at jeg meget hellere ville have set dem være med i selve Topmodel-programmet, end i en "special edition" for tykke mennesker. Når man sætter det op, som om det er noget specielt, så har man også fra starten sagt: "Hun er jo ikke en rigtig model."
20-årige Helena Hem Thompson (øverst) og 23-årige Kathleen Ladani (nederst) er blandt de seks danske deltagere i Topmodel Curves. Der er også deltagere fra Sverige og Norge. Foto: Discovery/Krestine Havemann.
Hun og andre debattører efterspørger et program, hvor der er plads til flere typer kroppe, i stedet for specialprogrammer med fokus på mindre grupper.
– Jeg synes, det havde været meget mere progressivt, hvis man havde folk af forskellige størrelser i det samme program. Der her lugter lidt af, at "nu er det blevet populært, at synes at kurvede kvinder er flotte, så den hopper vi med på". Egentlig kunne det bare være fedt med et mere inkluderende Topmodel.
Men kan man overhovedet forlange det af et programkoncept som Topmodel? Det handler jo grundlæggende om at dyste om, hvilken krop der er den pæneste. Kan det nogensinde blive inkluderende?
– Man kunne jo prøve at kigge lidt på de kriterier, man optager folk på. Jeg tænker, at det også handler om holdningerne i det panel, man har. Hvem er de mennesker, der får lov at vælge, hvem der kan blive modeller? Hvad er deres version af skønhed?
Annonse
De unormale
Ifølge Christian Groes, som er kønsforsker ved Roskilde Universitet, er faren ved at lave et program, der fokuserer specifikt på én gruppe netop, at der er risiko for, at man kommer til fremstille den gruppe som "unormal":
– Der er en risiko for, at man, når man vinkler det på den her måde, er med til, at fremhæve at "det her passer ikke ind i det normale". Og det kan godt få en negativ klang. Når man gør det, er det nok fordi, man med et program som det her har mulighed for at gå ind i en specifik debat, som netop handler om størrelse. Det bliver en kommentar til hele diskussionen om de tynde modeller, som har fyldt meget i medierne.
Men hvorfor er vi kun interesserede i en debat om størrelse, når der er så mange andre aspekter af kropskamp?
– Det er jo nok fordi, at den debat ikke bare handler om en lille gruppe – den handler om rigtig mange mennesker, som ikke kan forstå, hvorfor modebranchen er med til at fastholde et ideal, som de slet ikke kan passe ind i. Der er mange derude, som godt kunne tænke sig, at der blev lavet tøj til dem, og at mode også var noget, der havde med dem at gøre. Derfor er der helt klart også et publikum for sådan et program her, og det er jo det kommercielle aspekt af det.
Maiken Wexø forklarer, at man på Kanal 4 har overvejet muligheden for at lave et program, som bare havde diversitet i fokus, i stedet for at lave en curvy season:
– Det kunne vi sagtens have gjort. Men lige nu har det interessante været, at jo enklere vi kunne gøre konceptet, jo mere har vi kunnet debattere det, siger hun.
23-årige Malene Riis Sørensen (øverst) og 27-årige Marlene Christensen (nederst) er blandt de seks danske deltagere i Topmodel Curves. Der er også deltagere fra Sverige og Norge. Foto: Discovery/Krestine Havemann.
Hun mener heller ikke, at Kanal 4 bare er med til at dyrke et nyt ideal – at plus size modeller er det nye "size 0".
Annonse
– Hvis det blev den nye trend, var vi måske. Hvis der var curvy modeller overalt. Men det er der jo ikke. Jeg er ikke bange for at lave en enkel programserie, der promoverer piger, der har lidt flere former end de modeller, vi sædvanligvis ser. Ligesom jeg heller ikke ville være bange for at have en programserie, der hylder ældre kvinder. Hvem ved om Topmodel Senior bliver det næste?
Hun håber, at programmet vil få unge piger derude til at få øjnene op for, at kroppe godt kan være smukke, selvom de ikke ligner konventionelle modelkroppe:
– Da jeg selv arbejdede med programmet, begyndte jeg også at se på min egen krop med nogle lidt andre øjne. Og det, håber jeg, også sker for de unge piger, der ser programmet. Jeg håber, at de begynder at kunne se skønheden i former, i stedet for at tænke, at "åh, den her kjole kan jeg ikke have på, for jeg ligner ikke modellerne". Og så håber jeg, at de piger, som er med i programmet, bliver en slags rollemodeller, for de er jo sindssygt seje og modige.
